Lær om investering og børspsykologi


Introduktion til investering og børspsykologi

I denne artikel kan du læse om investering og børspsykologi. Bevidste og ubevidste mekanismer i menneskets hjerne medfører udfordringer. Dette i håndteringen af investeringer, opsparing og privatøkonomi. Det kan være en stor hjælp at være bevidst om disse mekanismer. Når vi er det kan vi bedre forstå, hvorfor vi reagerer som vi gør. Når vi ved det kan vi navigere efter dette i fremtiden. En basal forståelse af børspsykologi kan således være en stor hjælp i ens arbejde med økonomi i fremtiden. I denne introducerende artikel dykker vi først ned i tre centrale begreber: Behavioral science, behavioral economics og behavioral finance.

Behavioral science

Behavioral science eller adfærdspsykologi er en bred gren inden for videnskaben. Denne omhandler den menneskelige adfærd og de handlinger, som kan observeres – fluen på væggen situationen. Adfærdspsykologi søger gerne at skabe generaliseringer om menneskelig adfærd i samfundet.

Behavioral economics

Behavioral economics trækker på psykologi og økonomi. Det er en metode, der benyttes til økonomisk analyse i undersøgelsen af menneskers adfærd. Ifølge mere konventionel økonomisk teori, skulle mennesket være i stand til at undertrykke eller adskille egne følelser og inputs fra det sociale liv omkring dem. Derved skulle vi kunne foretage rationelle beslutninger.

Tilhængere af behavioral economics mener dog i stedet at idet vi mennesker er følelsesmæssige væsener. Vi lader os let distrahere, træffer vi ustandseligt irrationelle beslutninger, der ikke nødvendigvis er i vores egen bedste interesse eller følger de økonomiske modellers forudsigelser. Vores adfærd vil i sidste ende være underlagt følelser og sociale påvirkninger, som udmønter sig i kognitive bias. Det kan du læse mere om længere nede i denne artikel.

Behavioral finance

Behavioral finance er en underkategori til behavioral economics. Behavioral finance søger at forklare, hvorfor vi som investorer træffer de beslutninger, vi gør, når vi færdes på aktiemarkedet. Daniel Kahneman og Amos Tversky anses af mange for at være fædrene til behavioral finance.

Behavioral Finance kombinerer videnskabelig indsigt i kognitiv begrundelse med konventionel økonomisk og finansiel teori. Nærmere bestemt betegner adfærdsmæssig finansiering forskellige psykologiske forstyrrelser, som mennesker har. Disse bias, eller mentale genveje, har deres plads og formål i naturen, men fører til irrationelle investeringsbeslutninger. Denne forståelse giver kollektivt en tydeligere forklaring på, hvorfor økonomiske bobler og panik på aktiemarkedet forekommer. Også investorer og porteføljeforvaltere har en interesse i at forstå adfærdsmæssig finansiering. Ikke kun for at udnytte aktie- og obligationsmarkedets fluktuationer, men også for at være mere bevidste om deres egne beslutningsprocesser. Det antages at informationsstrukturerne og markedsdeltagernes karakteristika systematisk påvirker enkeltpersoners investeringsbeslutninger samt markedsresultater.

Forhåbentlig vil du efter at have læst resten af denne artikel være bedre i stand til at gøre det der er bedst for dig og for din portefølje, selvom din hjerne ofte vil prøve at spille dig et puds. Det første skridt er oplysning og bevidsthed, hvilket du er godt på vej til at have.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bias

Bias eller på dansk partiskhed er en tilbøjelighed mennesket har til at tænke på en bestemt måde. Den er ofte er baseret på, hvordan vi blev opdraget. Denne tendens til at læne sig i en bestemt retning betyder, at det kan være svært at holde et åbent sind. De, der er partiske, har en tendens til at tro på det, de vil tro, og nægter at tage hensyn til for eksempel andres meninger. Der er mange forskellige slags bias, som gennemgås i bogen Den lille guide til investering. Her vil vi blot runde kognitiv bias.

Kognitiv bias

Kognitiv bias henviser til en “systematisk fejl” i ens tankeproces. Hver eneste dag håndterer vi en stor mængde information, som kommer både indefra og udefra. Hvis hjernen skulle håndtere det hele, så ville der ikke være tid til andet. Kognitiv bias betyder altså, at hjernen tager nogle genveje, når det kommer til at fortolke den information, den får. En kognitiv bias er et systematisk mønster af afvigelse fra norm eller rationalitet. Personer skaber deres egen “subjektive sociale virkelighed” fra deres opfattelse af input. En persons opbygning af social virkelighed, ikke objektiv input, kan diktere deres adfærd i den sociale verden. Kognitive forstyrrelser kan således til tider føre til:

  • Opfattelsesforvrængning
  • Unøjagtig dømmekraft
  • Ulogisk fortolkning 

Eller, hvad der i vid udstrækning kaldes irrationalitet. Derfor er viden om investering og børspsykologi så vigtig. 

Kognitive forstyrrelser kan også føre til mere effektive handlinger i en given sammenhæng. Endvidere tillader kognitive forstyrrelser hurtigere beslutninger, som kan være ønskelige. Dette når aktualitet er mere værdifuld end nøjagtighed. Kahneman og Tversky (1996) hævder, at kognitive forstyrrelser har effektive praktiske konsekvenser for områder som klinisk vurdering, iværksætteri, økonomi og ledelse.

I forhold til investering kan kognitiv bias dog være farlig, fordi man ubevidst kan drage forkerte konklusioner. Fordelen ved kognitiv bias kan på den anden side være at ens erfaring fører til hurtige og også korrekte beslutninger. Fordi man har erfaring fra en lignende situation. 

Tabsaversion

Tabsaversion refererer til den menneskelige tendens til at tillægge et tab større negativ værdi, end vi tillægger en tilsvarende gevinst positiv værdi.

Der er formentlig meget få der ligefrem nyder at tabe, det vil sige at de fleste af os har en aversion mod at tabe. Det vil altså for de fleste af os føles værre at miste 1.000 kroner end det vil føles rart at finde 1.000 kroner. Faktisk skulle smerten ved at miste psykologisk være dobbelt så stor som glæden ved at vinde (Kahneman & Tversky, 1979).

Da folk er mere villige til at tage risici for at undgå tab, kan tabsaversion forklare irrationel og tilsyneladende uhensigtsmæssig adfærd på aktiemarkedet. Hvis du har oplevet at have røde tal i depotet, at en eller flere af dine værdipapirer er i minus, så vil du måske genkende dette fænomen.

Det kan være meget svært at sælge fx en aktiepost med tab, hvilket også er en af grundene til, at nogle anbefaler at vi noterer i en lille bog, hvorfor vi købte en aktiepost og hvad der eventuelt skal til før end vi sælger den. Så vi kan læne os op ad den version af os selv, der ikke havde følelser i klemme.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Flokadfærd

Mennesker trives som bekendt i flok. Når det kommer til investering, betyder denne flokadfærd (eller herding), at folk følger populære tendenser. Uden nødvendigvis at være bevidste om det. Denne type adfærd er en fremtræden psykologisk bias. Flokadfærd er berygtet på aktiemarkedet som årsagen til dramatiske stigninger, fald og bobler. Hos mennesker er adfærden ofte observeret i tider med fare og panik; for eksempel forårsager brand i en bygning ofte flokadfærd, hvor folk suspenderer deres individuelle ræsonnement og flygter sammen i en gruppe.

Hvis aktiemarkedet bevæger sig i en vis retning har investorer en tendens til at følge flokkens reaktionsmønster. Flokadfærd (herding) som ligger nært op af “groupthink” og “bandwagon”, betyder, at folk har tendens til at efterligne flertallets (økonomiske) adfærd.

Hypes

Har din mor nogensinde spurgt dig: Hvis alle dine venner hoppede ud fra en bro, ville du så også gøre det? Og ja, det ville mange af os formentlig gøre, hoppe med de andre ud fra broen, følge gruppen som en mere eller mindre mild form for ubevidst gruppepres. Og det er hvad begrebet bandwagon dækker over.

Inden for aktiemarkedet sker det f.eks når en aktie “hypes”, når vi alle sammen bare må eje denne her ene aktie, mange af os uden helt at kende grundlaget for, hvorfor det lige skal være den. Når vi hører at en aktie eller en sektor forventes at stige, så er vi meget villige til at hoppe med på vognen, hvis blot andre også gør det.  

En måde at modstå dette, kan være at være påpasselig med at lytte for meget i de store online aktiefora og helt holde sig ude af dem, hvor kun en specifik aktie diskuteres. En samling investorer, der alle har penge i det samme, vil forsøge at overbevise hinanden om, at det var den rigtige beslutning, at købe den pågældende aktie. Igen kan det være godt på en eller anden facon, at have gjort sig det klart, hvorfor man er gået ind i den pågældende aktie/værdipapir samt, hvad der skal til før end man vil sælge.  

Opsummering

Forhåbentlig er du blevet lidt klogere på, hvordan vores hjerner fungerer. Meget af det nævnte kommer til udtryk, ikke kun når det handler om investering og børspsykologi, men på samtlige områder af vores liv. Du kan blive endnu klogere på, hvordan hjernens mekanismer kan spille dig et puds og børspsykologi generelt i Den lille guide til investering. I vores onlinekursus om investering for begyndere handler et af modulerne netop om investering og børspsykologi.