Stor guide til udbytteaktier


udbytteaktier

I denne artikel kan du læse alt fra a til z om udbytteaktier. Artikel er et samarbejde med Jonas fra Financial Independence, som i stor stil investerer i udbytteaktier. Så hvis du vil vide mere om hvordan man eksempelvis kan inkorporere udbytteaktier i din portefølje, kan du læse mere på hans blog. 

Introduktion

Når vi køber aktier i en virksomhed, bliver vi medejere i den respektive virksomhed. Vi ejer altså en lille del af virksomheden. Som regel udvælger vi aktier på baggrund af, at vi forventer en kursstigning over tid i aktien. Det kan give os et afkast ved, at vi sælger til en højere kurs end vi købte. Der er dog også en anden måde, vi kan tjene penge på, når vi investerer i aktier. Nogle virksomheder udbetaler nemlig det, vi kalder udbytte/dividende/direkte afkast. Kært barn har mange navne. 

Hvad er udbytte?

Udbytte betyder, at virksomheden udbetaler en del af dens overskud til aktionærerne. Ved at investere i selskaber, der udbetaler udbytte, kan vi få et fundament i vores portefølje, der sikrer os et løbende afkast på vores investeringer. I denne artikel tager vi dig i hånden og hjælper dig med at forstå mekanismerne bag udbytteaktier, og hvordan vi kan anvende dem i vores egen portefølje.  

Hvornår udbetales der udbytte?

Det er forskelligt fra aktie til aktie, hvornår der udbetales udbytte. Dagen hvorpå der udbetales udbytte til aktionærerne kaldes udbyttedag eller betalingsdag. Du kan altid finde oplysninger om udbytte-procenter og datoer på det givne selskabs hjemmeside under “investor relations”. 

Men hvor lang tid skal vi eje aktien, før vi har ret til udbytte? Vi kan ikke bare købe aktien dagen før udbytte og så sælge igen dagen efter. Der er altid oplyst en bestemt dato kaldet ex-udbyttedato eller ex-dividend. Vi skal have købt aktien senest på denne dato, for at vi har ret til udbytte.

Et eksempel på dette kunne være Danske Bank. Besøger vi Danske Banks investor relations side og vælger udbytte, kan vi se udbyttet i kroner per aktie og i procent fra 2016-2019. Derudover står der også for hvert år en betalingsdato. For året 2019 betales der udbytte den 20-03-2020. Ex-udbyttedatoen er 18-03-2020, hvilket betyder, at vi senest skal have købt aktien den 18-03-2020 for at have ret til udbytte. Det kan virke fristende at spekulere i kursens udvikling op til udbyttedage eller investere kun for at få udbytte. Dette er dog en meget spekulativ strategi, som få lykkes med. Man kan med fordel fokusere på at investere i udbytteaktier på lang sigt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

ophelia invest club

Hvad er udbytteaktier?

En udbytteaktie er en virksomhed/aktie, der udbetaler en del af overskuddet til aktionærerne i form af udbytte. Det er langt fra alle virksomheder, der vælger at udbetale udbytte. Det er på selskabets årlige generalforsamling det besluttes, hvordan overskuddet skal fordeles, og derved også, om der skal udbetales udbytte til aktionærerne. Hvis generalforsamlingen vurderer, at det er bedre at geninvestere overskuddet i virksomheden, vil den gennemføre dette. Sådan er det ofte i vækstvirksomheder, som det er tilfældet hos Freetrailer, der i vores podcast forklarede, at de investerer overskuddet i virksomheden for at skabe yderligere vækst. Sådanne vækstaktier udbetaler sjældent udbytte. Selvom vi som aktionærer dermed ikke får del i overskuddet, kan det på sigt blive en gevinst for os ved at aktiekursen stiger på baggrund af virksomhedens vækst. 

De selskaber vi kendetegner som udbytteaktier er typisk veletablerede selskaber, der i mange år har haft en stabil indtjening. Derudover er det ofte selskaber, der ikke er så afhængige af op- og nedgange i verdensøkonomien. Det kan for eksempel være teleselskaber, forsyningsselskaber og selskaber, der sælger basale forbrugsvarer, som vi køber i supermarkedet. Disse selskaber har ikke så store udsving, fordi vi forbrugere stadigvæk har brug for eksempelvis vand, varme, internet og havregryn, selvom det går dårligere i økonomien på verdensplan. Denne type selskaber kaldes også defensive aktier, hvilket står i modsætning til cykliske aktier, der i høj grad er afhængige af konjunkturerne. 

Gode grunde til at investere i udbytteaktier

En af de bedste grunde til at investere i udbytteaktier er, at de er meget stabile og generelt klarer sig godt, når der er uro på aktiemarkedet. På den måde kan de være med til at reducere risikoen i vores portefølje. Derudover sikrer udbytteaktier, at vi får et løbende afkast, idet vi får udbetalt udbytte. Vi kan enten vælge at investere udbyttet i flere aktier eller beholde det. Udbytte har stor betydning for vores samlede afkast i sidste ende.

Udbytteaktier er altså for os der: 

  • Ønsker stabilitet i vores portefølje
  • Tænker langsigtet 
  • Ønsker et løbende afkast

Du kan støtte Ophelia Invest så vi kan lave endnu mere gratis content via dette link.

Udbyttestrategi

Nogle investorer vælger en decideret udbytte-strategi, hvor de primært investerer i udbyttebetalende aktier for samlet set at få en slags “passiv indkomst” i form af de løbende udbytter. Denne strategi er meget langsigtet, da det tager lang tid tid før udbytterne samlet set giver et godt afkast. 

Hvorfor falder aktien, når der udbetales udbytte?

Der er næsten garanti for, at vores udbytteaktier falder i kurs den dag, hvor der udbetales udbytte. Det skyldes, at virksomheden bliver mindre værd, idet de udbetalte udbytter bliver frataget virksomhedens værdi. Aktien falder altså typisk med værdien af udbyttet. Vi kan altså tage det helt roligt, hvis vi opdager dette, da det er helt naturligt.  

Liste over mulige udbytteaktier

Her følger en længere liste over potentielle udbytteaktier du kan investere i.

Danske udbytteaktier

  • North Media
  • Nordea
  • Danske Bank 
  • Pandora
  • Sydbank 
  • Matas 
  • Spar Nord 
  • ISS 
  • Tryg 
  • FLSmidth
  • Novo Nordisk 
  • Scandinavian Tobacco Group
  •  Alm Brand A/S 
  • Topdanmark A/S 
  • Carlsberg
  •  Royal Unibrew
  •  Ringkjøbing Landbobank A/S

Udenlandske udbytteaktier

Amerikanske:

  • Coca cola (KO) 
  • McDonald’s (MCD) 
  • Caterpilar (CAT) 
  • Chevron (CVX) 
  • People’s United Financial, Inc. (PBCT) 
  • PPG industries (PPG) 
  • Target Corporation (TGT) 
  • AT&T INC (T) 
  • ExxonMobil (PG) 
  • Johnson & Johnson (JNJ)

Europæiske:

  • Unilever (UN) 
  • Nestlé (NESN) 
  • Equinor (EQNR) 
  • Sanofi (SAN) 
  • Novartis (CHF) 
  • Allianz (ALV)
  • Imperial Brands (IMB) 
  • Total (FP)
  • BNP Paribas (BNP)Siemens AG (SIE)

Video om udbytteaktien North Media A/S

Sådan finder du udbytteaktier

Hvis du har brug for inspiration til at finde udbytteaktier, kan du for eksempel bruge en af disse sider:

Du er også mere end velkommen til spørge om eller bidrage med inspiration i vores to Facebook-communities: Kvindelogen by Ophelia Invest og Aktieklubben by Ophelia Invest

Hvilke nøgletal bruges til analyse af udbytteaktier?

Der er fire nøgletal, som man med fordel kan anvende til at blive klogere på de udbyttebetalende aktier. Disse nøgletal er:

  • Udbyttebetalingen
  • Dividend Yield = Udbetalt udbytte / Aktiens kurs *100
  • Payout ratio = Udbetalt udbytte / Resultat efter skat *100
  • ROE = Resultat efter skat / Egenkapitalen *100

Hvordan fortolker vi disse nøgletal?

Udbyttebetalende aktier

Det første fokuspunkt for vores analyse kan være at se på den samlede udbyttebetaling over en længere årrække. Her kan vi fx se på udbyttebetalingen over en 3-5-årig periode og observere, om den samlede sum er vokset i den givne periode. Det er væsentligt at notere sig, om der er en nogenlunde stabil fremgang i den samlede sum. Optimalt set, så formår selskabet hvert år at løfte udbyttebetalingen. Dette vil være den første væsentlige indikation på, at den givne aktie kan betegnes som en sund udbyttebetalende aktie. 

Et andet argument for vigtigheden af en gradvis stigende udbyttebetaling, er forståelsen af inflation. Inflation betyder i praksis, at vores penge på sigt bliver mindre værd som et resultat af generelle prisstigninger i samfundet. Dermed vil 100 kroner i udbyttebetaling i dag ikke tilsvare værdien af 100 kroner om ti år. Derfor er den stigende sum af udbyttebetaling afgørende. 

Dividend Yield

Dividend yield (udbytteprocent) tager udbyttet per aktie overfor aktiekursen, hvorefter dette tal gøres til procent. Dermed finder man ud af, hvor mange procent dividende (udbytte), man får ud af den samlede aktiekurs. Dette nøgletal kan således være en god måde at sammenligne aktierne på, da vi ønsker en relativt høj og stigende dividend yield over en længere periode.

Det er afgørende, at dividend yield og udbyttebetalingen går hånd i hånd, da en faldende aktiekurs faktisk vil få dette nøgletal til at stige. Vi ønsker som sagt sunde og stabile aktier, og derfor bør man holde disse to nøgletal op mod hinanden for at vurdere, om vi kan observere en sund udvikling. For eksempel er Carlsbergs dividend yield vokset fra 1,4 til 2,1 over en femårig periode samtidig med at kursen er steget og udbyttebetalingen har været højere. Dette er den sunde udvikling, som vi leder efter.

dividend yield 

Payout Ratio

Payout ratio er også et utrolig vigtigt nøgletal, som desværre ofte bliver misforstået af mange, der leder efter udbyttebetalende aktier. Payout ratio viser, hvor stor en del af resultatet efter skat, der gavner os gennem en udbyttebetaling. Dermed kan vi se, om vi procentvis får en stor del af resultatet efter skat.

Fejlen der dog ofte bliver begået er valget af aktier med et uholdbart højt payout ratio. Man kan støde på artikler, der hylder en payout ratio over 100 procent, men dette er på ingen måde bæredygtigt. Et selskab kan over tid ikke fortsætte med at betale mere end deres reelle overskud i udbytte, og den udbyttebetalende portefølje priser netop den lange tidshorisont. 

Vi bør i stedet lede efter selskaber, der har et stabil niveau i payoutratio. Dette betyder, at når vores selskab løbende vækster, så vil vores udbyttebetaling automatisk stige, da de fortsat betaler den samme procentdel af deres resultat efter skat. Se for eksempel på ovenstående graf for Carlsberg, hvor den grønne linje viser den stabile payout ratio på 50 procent.

Return On Equity

Det kan rent faktisk også være behjælpeligt at rette blikket mod selskabets forrentningsevne, når man undersøger markedet for udbyttebetalende aktier. Dette skyldes, at et væsentligt sundhedstegn er, når selskabet løbende bliver bedre til at forrente deres kapital. Når dette sker, så vil det i lyset af de andre nøgletal betyde, at vi kan forvente en højere udbyttebetaling.

Udover at dette er et sundhedstegn, så bekræfter det også vores forståelse af, om selskabet formår at generere den løbende dividende på en holdbar måde. Dette spiller således sammen med vores forståelse af retningslinjerne fra del et af denne temaartikel. 

Vores vurdering bliver derfor meget nuanceret, når vi med disse fire nøgletal stiller skarpt på de forskellige dele af selskabet. 

Aristocrats

Når det kommer til udbytteaktier så taler man ofte om Aristocrats. Det er virksomheder som har haft et stigende udbytte over minimum 25 år. I USA har de et index som føgler de amerikanske Aristocrats virksomheder som bl.a indeholder Coca-Cola Co, Kimberly-Clark og McDonald’s.

Dette index klarer sig ofte bedre end S&P500 og er et godt sted at starte med at kigge efter gode, solide udbytte aktier.

Hvis du vil vide mere om Aristocrats, kan du lære mere via dette link.

Ud over Aristocrats er der også et mindre kendt index kaldet Kings. Dette er et index for virksomheder der har udbetalt udbytte over en periode på minimum 50 år.

Dividend traps

En dividend trap er en virksomhed som udbetaler (ofte meget) udbytte som de ikke har råd til. Dette ender som oftest med at de bliver nødt til fjerne eller skære i udbyttet. Det kan eksempelvis være hvis de har haft en eller flere dårlige regnskaber hvor de ikke har tjent så meget og de derfor bliver nødt til at låne penge til at kunne udbetale udbytte. Dette er selvfølgelig ikke en langtidsholdbar forretningsmodel.

En måde vi kan forsøge at undgå disse udbytte fælder er ved at kigge på deres payout ratio over tid. Payout ratio fortæller hvor meget de udbetaler i forhold til deres indtjening. Hvis deres indtjening falder så kommer deres payout ratio til at stige. Hvis vi kan bør vi gerne gå 5 år tilbage (helst 10) da alle virksomheder kan have et eller to dårlige år, der ikke nødvendigvis har stor betydning for det samlede billede. En anden ting vi kan kigge på er om deres indtjening over en længere tidsperiode er faldende.

Her er lidt ekstra læsning om dividend traps, hvis du vil vide mere:

What is a dividend trap? 

What is a dividend yield trap? 

Udbyttebetalende fonde

På samme vis som en virksomhed kan være udbyttebetalende kan en fond også være det. Lad os forestille os, at vi har en fond der indeholder 25 forskellige aktier, og 10 af aktierne er virksomheder, der udbetaler udbytte. Alle de udbytter, som oftest kommer i forlængelse af virksomhedens generalforsamling, samler fonden sammen, og én gang om året, i forbindelse med fondens egen generalforsamling, udbetaler fonden alle de indsamlede udbytter til alle de investorer, der ejer en bid af fonden via fondsbeviser.  Vi kan for eksempel købe udbyttebetalende fonde via Nordnets månedsopsparing.  

(Artiklen fortsætter under billedet)

den lille guide til investering

REITs

REIT står for Real Estate Investment Trust. På dansk er dette en ejendomsinvesteringsfond. REITs findes kun i udlandet. Kort forklaret er en REIT et selskab, der investerer i ejendomme. Fordelen ved REITs er, at de er udbyttebetalende. Det skyldes, at REITs er fritaget fra selskabsskat mod, at de skal udbetale mindst 90 procent af deres overskud i form af udbytte. Det er altså en god måde at investere i ejendomme og også sikre sig løbende udbytte.

Med REITs behøver vi ikke tænke over administration og vedligeholdelse af en bolig, hvilket er en stor fordel sammenlignet med selv at stå for det. Derudover kan det være svært at sælge sin ejendom, hvorimod det typisk er let at sælge sine aktier i REITs. Sidst men ikke mindst giver REITs god mulighed for spredning, da vi i stedet for at investere i en eller to boliger investerer i en hel portefølje af boliger. REITs betaler ofte udbytte en gang i kvartalet eller endda på månedsbasis. REITs er altså bestemt værd at overveje, når vi ønsker at opbygge en udbytteportefølje. Her er en liste med REITs, du kan overveje. De kan findes på Nordnet via ticker koden der står i parentes. 

Liste over REITs

  • Vanguard REIT (VNQ)
  • CoEnergy Infrastructure Trust, Inc (CORR)
  • EPR Properties (EPR)
  • Omega Healthcare Investors Inc (OHI)
  • Summit Industrial Income REIT (SMU.UN)
  •  PRO Real Investment Trust (PRV.UN)
  • Link Prop Investment (LINKAB)
  • Torslanda Property Investment (TORSAB)
  • Custodian REIT (CREI)
  • Pioneer Property Group (PPG PREF)

Her er desuden en række gode links for at finde flere interessante REITs: 

Husk at undersøge, hvilke slags ejendomme fonden investerer i og hvor meget og hvor mange gange, der betales udbytte.  

Hvilke præmisser bør vi overveje før vi investerer i udbytteaktier?

Når man sammensætter en strategi er det altid vitalt at have faste retningslinjer og kriterier for, hvordan man finder de gode aktier. Dette er med til at holde vores fokus koncentreret og vores portefølje indrettet efter de rette overvejelser. Når man snakker strategi til udbyttebetalende aktier er derfor også en række faktorer, som man med fordel kan være opmærksomme på. 

Selskabets størrelse

“Large cap” er det første kriterium, som vi bør være opmærksomme på. Det betyder, at vi udelukkende leder efter large-cap selskaber, der foretager udbyttebetaling. Dette skyldes, at disse aktier er relativt mindre risikobetonede en fx small cap. Derudover er det typisk dette segment, som har den økonomiske ballast til at foretage udbyttebetalinger. Dette skyldes helt enkelt, at udbyttet tages fra overskuddet, og for at udbyttet gradvist kan stige skal overskuddet ligeså stige. 

Tidshorisonten

Den lange tidshorisont er lige så afgørende, hvis man ønsker at satse på de udbyttebetalende aktier. Hele intentionen er, at man reinvesterer det løbende udbytte for at opnå den inciterende renters-rente effekt. Det vil sige, at når vi får udbytte så bør vi geninvestere denne kapital, hvilket vil øge dividenden til næste udbyttebetaling og så videre. Dette kaldes med en populær allegori, sneboldeffekten. 

Diversificering

Spredning er det tredje fokuspunkt. Det at sprede sin risiko bør altid være et væsentlig fokuspunkt uanset hvilke andre overvejelser man gør sig. Dette er i særdeleshed vigtigt, når det kommer til at sikre en stabil portefølje af udbyttebetalende aktier. Dette skyldes, at vores ypperligste opgave er at sikre os en stabil udbyttebetaling og den mest effektive måde at gøre dette på er ved at sprede sig over flere brancher. De respektive brancher reagerer forskelligt på makroøkonomi og konjunktur, og dermed undgår man at hele ens portefølje ramler, hvis der er uvejr over en bestemt branche. 

Sektor-rotation

Et andet argument er, at der ofte forekommer sektor-rotationer. Dette fænomen er mere teoretisk tungt. De store kapitalforvaltere har det med at kanalisere deres midler mellem forskellige brancher. Alt efter hvor de vurderer, at pengene arbejder bedst. For eksempel er utrolig mange fonde overeksponerede mod tech-aktier. Det betyder at der potentielt set kan komme en tid, hvor utrolig store kapitalmængder kan blive flyttet fra denne sektor over til en anden. Hvis ellers det vurderes, at denne sektor ikke længere vil præstere lige så godt. Dette er meget aktie-teknisk, men pointen er, at diversificering altid er vores ven på markederne. 

Forøgelse af udbyttet

Den gradvist højere udbyttebetaling er ligeledes et essentielt fokuspunkt. Isoleret set måske det væsentligste. Når vi udvælger vores aktier, ønsker vi at observere, at udbyttebetalingen gradvist bliver større og større. Dette skyldes, at “gode” udbyttebetalende aktier har en stabil Payout Ratio, og ligeså et løbende større overskuddet. Det vil sige, at når vores kvalitets-virksomheder leverer gradvist højere overskud, så skal udbyttet også være proportionelt højere. Vi ønsker som sagt stabile virksomheder, som vækster, da dette er sundhedstegn. Vores udbytte skal derfor også vækste. 

OBS-punkter

Et andet mere lavpraktisk aspekt er, at det udbytte vi på nuværende tidspunkt får vil være mindre værd om 10 år grundet inflation. Dette skal naturligvis indregnes, når man har en strategi, som er lagt på den langsigtede tidshorisont. 

I kølvandet på dette præmis er det også værd at pointere at et øjere udbytte, for alt i verden, må gå hånd i hånd med et højere resultat efter skat. Hvis dette ikke er tilfældet er udbyttet ikke bæredygtigt, og dette er en rødglødende advarselslampe for selskabet. 

Udbytteskat og refusion

Udbytte trækkes typisk som kildeskat. Kildeskatten er den skat, der tilbageholdes ved kilden, altså direkte fra det selskab, der udbetaler udbyttet. I Danmark er kildeskatten på udbytte 27 procent , og den samlede udbytteskat kan være op til 42 procent . Det vil sige, at selskabet automatisk tilbageholder 27 procent, og vi selv skal betale yderligere 15 procent -point op til 42 procent , hvis vi er over progressionsgrænsen for aktieindkomst.

Udbytte fra udenlandske selskaber beskattes ligeledes med 27 procent til 42 procent , men da pengene ikke kan tilbageholdes som kildeskat, skal vi betale hele beløbet i forbindelse med årsopgørelsen.

Udbytteskatten varierer fra land til land, da et land i princippet kan trække så meget kildeskat, som de vil. Da vi både betaler skat i udlandet og i Danmark, bliver vi dobbeltbeskattet. Derfor har Danmark lavet dobbeltbeskatnings-overenskomster med en række lande, der typisk sikrer, at vi højest skal betale 15 procent skat i kildelandet. De 15 procent vi betaler i kildelandet, kan så fratrækkes som 15 procent -point fra den skat, vi skal betale i Danmark. Det sker dog, at lande opkræver mere end de 15 procent , og at vi derfor skal søge om refusion at udbytteskat.

Det kan være bøvlet at søge om refusion af udbytteskat, så vi anbefaler, at du får hjælp af en kyndig. Da vi ikke er rådgivere i skat, anbefaler vi altid, at du selv undersøger de gældende regler. Dette skyldes også, at reglerne ændres løbende.  

Opsummering

Udbytteaktier kan altså være med til at skabe stabilitet i vores portefølje og sikre os, at vi får udbetalt et løbende afkast. Det er typisk veletablerede selskaber, der udbetaler udbytte. Vi skal være opmærksomme på, at aktiekursen typisk falder på dagen hvor der udbetales udbytte. Udover enkeltaktier findes der også udbyttebetalende fonde, hvilket også er en god mulighed. Til at vurdere hvilke udbytteaktier vi skal vælge kan vi kigge på nøgletal som Dividend Yield, Payout Ratio og Return On Equity. Foruden dette skal vi have overvejet selskabets størrelse, vores tidshorisont, diversificering og sektorrotation. Alt i alt kan vi sige, at det er fornuftigt at have nogle udbytteaktier i porteføljen, da disse forbedrer stabiliteten, fordi de klarer sig bedre end gennemsnittet, når markedet falder.