Guide til Crowdlending

Hvad er crowdlending?

Crowdlending eller P2P (Peer to peer) lending, som de oftere kalder det uden for Danmark, gør det muligt for private investorer at indtage den position bankerne normalt har. Man udlåner penge til privatpersoner og firmaer via en online platform og modtager renter løbende. Crowdlending muliggør derved at både individer og virksomheder kan låne penge uden at gå i banken. Crowdlending fjerner banken som mellemmand, er ofte en hurtigere proces og kræver en mindre indsats.

Crowdlending finder sted online og udbydes af forskellige platforme. Her har man mulighed for at oprette sig som långiver (investor) eller låntager. Som långiver bestemmer man selv, hvilke og hvor mange lån man vil investere i samt, hvor mange penge man vil investere. Som låntager skal man først kreditvurderes og derefter beskrive, hvilket formål lånet har. I praksis fungerer det således at man som lånansøger “lægger sit lån op” og så kan investorer “byde” på lånet. Som investor bestemmer man selv, hvor meget man vil byde/investere. Lånetageren betaler derefter lånet tilbage igen, sammen med renter og investoren får derefter tilbagebetalinger hver eneste måned, indtil lånet er betalt tilbage.

Hvad tilbyder crowdlending af muligheder?

Som investor giver crowdlending mulighed for at investere i gæld ved at låne små som store beløb ud til privatpersoner – såkaldte forbrugslån, billån og boliglån. Det kan også være finansiering af virksomheder. Det får man så som investor en rente på og tjener derved penge på afkastet. Som crowdlending investor går man altså sammen med andre om at finansiere et lån. Derved spreder/deler man også risikoen.

Som låntager betyder crowdlending, at du kan optage et lån (mere eller mindre) uagtet din finansielle situation. Så længe der er investorer, der ser potentiale i din låneansøgning og dermed vil investere i dit lån, så kan du låne penge. Crowdlending lån er særligt attraktive for privatpersoner og virksomheder, som ikke kvalificerer sig til at optage banklån. Crowdlending platformene og de investorer, som investere i lånene, er derfor sammenlignet med bankerne mere risikovillige. Crowdlending handler altså ikke kun om at give de traditionelle banker konkurrence, men udspringer fra en vision om at give flere mennesker mulighed for at optage lån. Måden det fungerer på er ved, at man låner penge af sit netværk. Det foregår dog på en 100 procent professionel måde, hvor lånene er reguleret efter de gældende regler.

Crowdlending er et alternativ til bankerne

I Danmark er Crowdlending en forholdsvis ny måde at låne penge på. For omkring seks år siden, dukkede de første danske crowdlending-platforme op. I Danmark har man traditionelt set forbundet lån med banker. Men siden finanskrisen, hvor mange banker efterfølgende var påpasselige med at låne penge ud, har crowdlending platforme vokset sig frem. Og det gælder ikke kun i Danmark men i hele verden. Crowdlending er altså et nyt alternativ til bankernes lån. Som blev til som et resultat af bankernes manglende villighed og derved opfylder et behov og imødekommer kunder som bankerne ikke har formået at gøre. Crowdlending er social i sin natur og bygger på en ide af fællesskab, lidt lige som andelsbevægelsen, i håbet om at realisere flere privatpersoner og virksomheders drømme.

Crowdlending udbydes i dag af mange forskellige virksomheder i hele verden. Hver virksomhed har en platform, som fungerer som bindeled mellem låntager og långiver (investorer). Crowdlending processen er hurtigere end banken, hvilket gør den attraktiv for mange, særligt små og mellemstore virksomheder, at gøre brug af, for eksempel for at rejse penge til nye projekter.

Mange investorer kan ved at yde små lån på eksempelvis tusind kroner per person sammen yde en virksomhed et lån på en halv million via crowdlending. For investorer giver crowdlending ikke kun mulighed for afkast men betyder samtidig at man gennem sin investering kan hjælpe f.eks. små/mellemstore virksomheder i gang, eller en familie i et hus.

Crowdlending bygger på et meget basalt koncept, nemlig at låne penge og få dem tilbage igen med renter. Denne type investering har altid eksisteret, men har været forbeholdt de rige i samfundet. Men denne forholdsvis nylige opblomstring af crowdlending platforme gør det muligt for alle at foretage denne type af investering.

Risikoen ved crowdlending som investor

Crowdlending “lover” som udgangspunkt høje afkast, hvilket umiddelbart gør det til en fantastisk investeringsmulighed. Men som altid, når det kommer til investering, så er højt afkast ofte forbundet med høj risiko. Så hvad er det vi risikerer ved crowdlending?

Den største usikkerhed ved crowdlending er, at det er et nyt fænomen. Det vil sige at vi ved meget lidt om den egentlige risiko, da erfaringen med crowdlending på nuværende tidspunkt er begrænset. Uvisheden og den manglende historik er en risikofaktor. Derudover er der en risiko forbundet med, at platformen, eller nærmere virksomheden bag, går konkurs. der er dog ofte sat en form for plan b op for denne situation, hvor en advokat eller lignende overtager arbejdet med at drive lånene hjem, så vi stadig kan få vores renter og afdrag.

Derfor, spred dine lån og undersøg grundigt den platform du har i sinde at handle på.

Trin guide – sådan kommer du i gang med at crowdlende

Sidder du tilbage nu, efter at have læst denne artikel om crowdlending, og tænker, at det kunne du egentligt godt tænke dig at komme i gang med? Så har vi sammensat en trin guide her, som tager dig gennem alle skridt på vejen.

Trin guide:

Undersøg de forskellige platforme og lær om deres produkter og overvej, hvem eller hvilke der matcher dine behov bedst.

  1. Vælg en eller flere platforme på baggrund af din research.
  2. Overfør de penge du vil investere for.
  3. Sidst men ikke mindst; afgiv din(e) ordre.

Crowdlending platforme i Danmark

I Danmark eksisterer der i dag flere forskellige virksomheder, som tilbyder crowdlending. Det er: Kameo, Better Rates, Flex Funding og Lendino.

Crowdlending i Udlandet

I udlandet er der et endnu større crowdlendingmarked end i Danmark, og det er et marked, som er i stigende vækst. De mest markante aktører på feltet, som er relevante for danske investorer, er: Bondora, Mintos, Grupeer, Viventor, PeerBerry, Housers og Fast Invest.