Kvinder investerer mindre end mænd

Det er et faktum, at kvinder i mindre grad end mænd investerer. Det, kan man argumentere, er ærgerligt. Ærgerligt idet kvinder i gennemsnit lever længere end mænd, og samtidig har kvinder i gennemsnit en mindre formue end mænd. Ved at investere kan kvinder potentielt øge deres formue, forbedre deres generelle økonomiske situation og desuden bidrage til, at udligne den økonomiske ulighed, som til stadighed gør sig gældende mellem kønnene i Danmark.


Færre kvinder end mænd investerer, og det skyldes i høj grad, at kvinder synes, at investeringsmarkedet er svært at forstå. Det konkluderede i hvert fald undersøgelsen “Danskernes Økonomiske Tryghed 2018” af Danske Bank fra i år.

Ud af de 5.000 adspurgte danskere i undersøgelsen svarede 15% af de adspurgte mænd og 27% af de adspurgte kvinder, at de ikke investerer, fordi investeringsmarkedet er svært at forstå. I Danmark er det kun ca en ud af fire kvinder, som investerer.

Kvinders formue er gennemsnitlig mindre end mænds. Det skyldes blandt andet at kvinders barsel er længere, de arbejder gerne lidt færre timer, men også den historiske ulighed i løn spiller ind. Den dækker over uddannelsesvalg, jobåbninger, historiske spor, kønsstereotype forestillinger om, hvad kvinder og mænd kan og vil, arbejdspladskultur og personalepolitik.

Da kvinder var andenrangsborgere

På trods af at kvinder altid har arbejdet og deltaget i produktionen, har de historisk været underlagt manden. Kønnet er langt op i historien blevet tillagt meget stor betydning, når man talte roller i samfundet, hvorfor kvinder ikke har haft de samme muligheder som mænd, såsom stemmeret, uddannelse, arbejde og økonomisk frihed.

Før at industrialiseringen slog igennem i Danmark, var arbejdet inddelt i ulønnet eller underbetalt kvindearbejde, hvorimod mænd varetog højstatus arbejde og blev bedre betalt. Normen var, at arbejdsopgaver blev fordelt efter køn, generation og social status i husstanden.

Da industrialiseringen slog igennem i Danmark i slutningen af 1800-tallet, blev arbejderklassen skabt i de stærkt voksende byer. I den proces blev den førindustrielle kønsarbejdsdeling i høj grad undermineret, og kvinders position i industrisamfundet blev sat til debat. Spørgsmålet var om kvinder skulle være lønarbejdere som mændene eller husmødre i den moderne forbrugerfamilie.

Da kvinden enten var husmor eller ugift

Husmodermodellen fik bred opbakning i samfundet, hvilkede varede langt op i 1900-tallet. Den model blev yderligere stadfæstet, blandt andet fordi fagforeningerne kæmpede for, at en mand skulle have en løn, som en hel familie kunne leve af - også kaldet forsørgerløn.

For arbejderbevægelsen vejede klasseinteresserne tungere end kønsspørgsmålet. Hvilket i høj grad cementerede overbevisningen om at familien var gifte kvinders hovedopgave, eftersom kvindekampen ikke blev prioriteret.

Både industrialiseringen, moderniseringen, kvindefrigørelsen og kvinders stemmeret i starten af 1900-tallet muliggjorde og medførte et opbrud i de traditionelle kønsmønstre og bød blandt andet på en voksende gruppe ugifte kvinder, som havde brug for erhvervsarbejde. Denne udvikling stod i skarp kontrast til den traditionelle opfattelse af, at kvindens plads er i hjemmet. Kvindebevægelsen blev hovedaktøren i kampen for at åbne arbejdsmarkedet for kvinder og skaffe dem samme løn- og arbejdsvilkår som deres mandlige kolleger (Kilde: Kvinfo). Et arbejde som kvinder i dag mærker resultatet af.

Moderne kvinder gjorde oprør

Særligt det enogtyvende århundrede markerede en lang række mærkedage for kvinders kamp for ligestilling. Det er en kønskamp, som har fundet sted i hele den vestlige verden, hvilket har haft en stor effekt på ligestilling i dag. Der er eksempelvis kommet kønskvoter til en sikring af flere kvinder i toppen af erhvervslivet og samfundet, ligesom der er et øget fokus på lige vilkår, lige rettigheder og ligeløn. I Danmark har vi sågar haft en kvindelig statsminister. Husmødrene er i dag i høj grad blevet til 12-tals piger, og det er ikke længere lovligt at diskriminere på baggrund af køn.

Ikke desto mindre har Danmark, ifølge rangordningslisten “Global Gender Gap Index”, af World Economic Forum, over lande der yder mest for ligestillingen målt på flere parametre, med en 14. plads desværre svært ved at følge med vores nordiske naboer. For eksempel har Island lavet lov om ligeløn, som sikrer mænd og kvinder lige løn for lige arbejde. I Danmark har vi altså stadig noget at kæmpe for.

Den økonomiske ulighed kvinder og mænd imellem er vigtig at adressere, særligt fordi den med relativt få greb kan ændres. Som nævnt lever kvinder i gennemsnit fire år længere end mænd (Kilde: Danmarks Statistik). Men med færre penge på lommen kan det være udfordrende at finansiere det længere liv. Det er derfor essentielt, at kvinder får en øget bevidsthed om at forvalte deres økonomi optimalt, hvis de ønsker lige så gode betingelser for en frugtbar alderdom som de danske mænd.

Kvinders økonomi vil gavne af, at de investerer

YouGov har på vegne af Danske Bank kortlagt at kun en ud af fire kvinder investerer. Nordnet, der er en populær online børsmægler blandt danske privat investorer, fortæller, at kun cirka 20 procent af de aktive investorer på deres platform er kvinder.

Samtidig viser flere undersøgelser, at kvinder, som investerer, er rigtig gode til det. En af årsagerne er, at kvinder er langsigtede og ikke så risikovillige. Ofte bliver det endda proklameret, at kvinder investerer “bedre end mænd”. Men det er ikke nødvendigvis så sort på hvidt. Kvinder er dygtige investorer, men med kun et lille og relativt nyt grundlag at udtale sig på baggrund af, kan det være en præmatur påstand.

Mænd har været på banen i længere tid, ligesom det er en meget bred skare af mænd, der investerer. Det er mere “normalt”. Der vil derfor være mænd, der som kvinderne investerer langsigtet og “forsigtigt”, mens der er mænd, der investerer kortsigtet og med høj risiko. Man kunne argumentere, at netop de kvinder, der har kastet sig over investeringerne, potentielt har bedre forudsætninger for at lykkes med det. Det kunne være veluddannede kvinder, der eftertænksomt har besluttet at hjemtage ansvaret for egen økonomi. Der bliver lagt tanker og arbejde i, at gøre dette fornuftigt. Der researches gerne en del, særligt idet der ofte ikke er veninder at spørge til råds. Man kan forestille sig at professionelle rådgivere i højere grad inddrages, måske i større grad end for mændenes vedkommende.

Mange kvinder beretter i mødet med de nyere online communities for investerings-interesserede kvinder (som eksempelvis Kvindelogen Investeret), at de har savnet nogle at drøfte dette felt med. At der var ingen eller kun får kvinder i deres omgangskreds, at tale om det med.

Hvis vi på den ene side har en bred skare af mænd i alle afskygninger, der investerer, og på den anden side har en mindre gruppe af kvinder, der tager feltet ekstremt alvorligt, så er det måske naturligt, at statistikken tipper i kvindernes favør.

Fremtiden for kvinderne er lys, hvis vi vil det

Kvinder har (ur)historisk haft behov for at have styr på flere ting på én gang, hvilket i hvert fald i nogen udstrækning stadig gør sig gældende. Hvis vi kombinerer det huslige arbejde med et fuldtidsarbejde, efterlader det meget lidt tid til også at sætte sig tilstrækkeligt ind i det store felt, som investering udgør.

Mange kvinder vil gerne, men strukturerne lægger som nævnt kun vanskeligt op til dette, ligesom feltet er relativt maskulint både i udformning og repræsentantskab. Det er dog noget, vi i fællesskab kan gøre op med og ændre. Så lad os sammen give den brede skare af kvinder en hestesko og være enige om, at investering er for alle. Høj som lav, kvinde som mand.

________

Ansvarsfraskrivelse (disclaimer): Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS.