Obligationer

Obligationer er et gældsinstrument eller et gældsbrev. Når en virksomhed udsteder obligationer, får du fat i dem ved at yde virksomheden et lån. I det scenarie er du lånyder, og virksomheden er lånudsteder. Bevæggrunden for at yde lån på den facon er, at du både får et løbende afkast på dine udlånte penge, og at du får hele lånet tilbage, når det udløber. Det er altså ligesom, når du låner penge i banken, bortset fra du er banken i dette tilfælde. Der findes tre typer obligationer: Stats-, realkredit-, og virksomhedsobligationer, og du køber dem, der hvor du handler dine øvrige værdipapirer.

Der er tre typer obligationer

Statsobligationer: Når vi låner penge til den danske stat via statsobligationer, som vi køber på børsen ligesom aktierne, kan vi være næsten 100 procent sikre på at få pengene igen. Vi kan også låne penge til andre stater.

Realkreditobligationer: Når vi låner penge til et hus hos realkreditinstitutterne, bliver en stor del af pengene hentet via et realkreditlån. Realkreditselskaberne omdanner realkreditlånet til obligationer, som sælges over børsen til private investorer, pensionskasser, virksomheder og banker. Realkreditobligationer er næsten 100 procent sikre. Det er endnu ikke sket, at en realkreditobligation ikke er blevet tilbagebetalt til investorerne, og systemet er mere end 200 år gammelt.

Virksomhedsobligationer: De lån, vi yder virksomheder, er de mest usikre af de tre typer obligationer, vi har nævnt her, da virksomhederne kan gå konkurs. Men med højere risiko følger en højere effektiv rente, og virksomhedsobligationerne er derfor også dem, vi kan hente det højeste afkast på.

Den effektive rente forklaret: Den reelle rente på eksempelvis en obligation (eller et lån). Størrelsen af den effektive rente kommer an på både obligationens restløbetid, kurs, den pålydende rente samt afdragsformen. Man skal holde obligationen til udløb for at få den effektive rente.

Hvad kan du forvente i rente og afkast?

Lånudsteder kan både vælge et fastforrentet lån eller et lån med variabel rente. Er der en fast rente, skal låntageren betale den samme rente fra start til slut, og tilsvarende får du som lånyder den samme renteindtægt fra start til slut. Er renten variabel, eksempelvis hvis den skifter en gang om året, får du som lånyder et større renteafkast, hvis renten stiger, mens kursen på obligationen ikke vil ændre sig særlig meget. Omvendt falder renteafkastet, hvis renten falder. Hvis kursrisikoen er på fem, betyder det, at hvis renten stiger med et procentpoint, falder kursen fra 100 til 95. Hvis renten derimod falder med et procentpoint, stiger kursen fra 100 til 105. Når der er kort tid til, lånet skal indfries, kommer kursen tættere og tættere på kurs 100, som obligationer altid skal indfries til.

Procentpoint forklaret: Hvis den tiårige rente på obligationer stiger fra 1 til 2 procent, er den steget med 100 procent men kun med 1 procentpoint.

Hvordan indfries lånet?

Der er forskellige måder, hvorpå obligationen kan betales tilbage. Du kan for eksempel få alle dine udlånte penge tilbage på én gang. Det kaldes for et stående lån, da lånet bliver “stående” helt frem til indfrielsesdatoen. Eller du kan få dine penge retur ad flere omgange. Hvis du får lige store portioner, for eksempel hver måned eller hvert år, kaldes det et serielån, men hvis du får flere og flere penge retur for hver gang, kaldes det et annuitetslån. Realkreditlån er som oftest annuitetslån.

Nominel rente forklaret: Hvis du aftaler at betale 2 procent i rente på et lån, der løber i en bestemt tidsperiode, er de 2 procent den nominelle rente.

Lad os tage et eksempel:

Vi ser i dette eksempel på en DSV-obligation, der løber frem til år 2022, og som giver en fast rente på nominelt 3,5 procent. Du udlåner som investor 1.000 kroner. Så modtager du dels 35 kro- ner i årlig rente, plus du får alle 1.000 kroner tilbage igen i år 2022. Men regnestykket kommer an på, hvornår du køber obligationen (udlåner penge). Hvis du køber DSV-obligationen til kurs 100 (det vil sige, når den koster 100 kroner) og holder den, indtil den udløber, får du alle 3,5 procent, som lovet ovenfor. Men hvis du køber den, når den for eksempel er steget til 110 kroner, får du et mindre årligt renteafkast, nemlig 35/1.100*100 = 3,18 kroner. Og hvis du holder den, indtil den udløber i 2022, får du kun 1.000 kroner tilbage per obligation; altså et tab på 100 kroner. Alle obligationer indfries som nævnt normalt til kurs 100.

Hvis du er mere til videoer, så finder du en rigtig god forklaring på obligationer lige her: https://www.investopedia.com/video/play/top-uses-for-bonds/ 

Men hvad er riskoen ved at investere i obligationer?

Hvis obligationen har lang løbetid/varighed, er risikoen højere, end hvis den har kort varighed. Obligationer påvirkes af renten, og jo længere løbetiden er, desto mere usikkerhed er der i forhold til renten. Er obligationens løbetid lang og usikkerheden større, betaler låntageren en højere rente, og vi får et højere afkast. Er løbetiden kort og markedsrenten relativt forudsigelig, er renten, som låntageren betaler for at låne pengene, lavere, og vores afkast er ligeledes lavere. Realkreditobligationer er en af de mere sikre og stabile aktiver at investere i, fordi der ligger både pant og en masse risikoreducerende regler bag. Hvis en virksomhed går konkurs, bliver aktien værdiløs, hvorimod et hus bliver stående. En stat går heller ikke ofte konkurs, og derfor er statsobligationer ligeledes relativt sikre investeringer. Virksomhedsobligationer har derimod samme usikkerhedsmoment som aktier på grund af risikoen for konkurs. Det, du her skal kigge efter, er virksomhedernes kredit
værdighed. De virksomheder, der får den bedste rating, kaldes investment grade obligationer (rating AAA), og de, der rangerer dårligst, kaldes speculative grade eller high yield (højt afkast) obligationer.

Valutarisiko: Investerer du i et andet lands valuta, som du kan gøre via både statsobligationer og virksomhedsobligationer, bør du være opmærksom på den valutarisiko, det indebærer. Obligationer udstedt i euro er valutamæssigt stort set lige så sikre som danske obligationer. Obligationer i andre valutaer har en betydeligt større valutakursrisiko, som du skal være opmærksom på. Det gælder især mere “eksotiske” valutaer, men også amerikanske dollars og britiske pund har vist ret store udsving på kort tid. Pundene blev især påvirket, da Storbritannien vedtog Brexit.

Forvirret?

Hvis du har brug for yderligere sparring i forhold til hvordan obligationer fungerer eller er skruet sammen, er der altid hjælp at hente i online investerings-communities som “Kvindelogen INVESTERET” og “Aktieklubben Danmark”.