Tringuide: Investering i certifikater

(Betalt samarbejde med Vontobel)


Jeg har længe gerne ville snuse lidt mere til den del af investeringsuniverset, der beskæftiger sig med råvarer og med certifikater, som er sådan man investerer i råvarer. I samarbejde med råvareekspert Peter Arendt er jeg (og vi generelt i Ophelia Invest) gået i gang med at blive klogere på det med råvarerne. Både i form af en podcastepisode om emnet samt på skrift i en artikel. Peter har desuden påbegyndt manus til bogen Den lille guide til investering i Råvarer.

Vedrørende selve certifikatdelen er jeg indgået i et samarbejde med den schweiziske investeringsbank Vontobel, der udbyder en lang række produkter af den karakter.

Blog om certifikater og råvarer

Over det næste års tid vil jeg løbende blogge om handel med certifikater, både investering i råvarer såvel som certifikater der følger “almindelige” aktiers udvikling som eksempelvis Danske Bank og Amazon. Udover blogindlæggene vil der også komme podcast og videoer ud om denne specifikke måde at investere på, ligesom der udkommer en bog, der samler det hele sammen ultimo 2019/primo 2020.

Jeg har valgt at dele mine oplevelser med jer helt fra allerførste trin, og dette første blogindlæg i serien om certifikater er en tringuide, der helt lavpraktisk bygger på mine egne første trin.

Sig endelig til, om der er noget du ikke forstår eller gerne vil have uddybet. Jeg vil altid gerne høre din feedback.

Tringuide

Trin 1 Sammensæt liste over produkter

Som det første skridt på vejen til at købe certifikater har jeg har sammensat en samlet liste over alle de produkter, jeg finder interessante og overvejer at investere i. Derved har jeg skabt mig et samlet overblik over alle de produkter, jeg finder spændende.

De produkter som er populære blandt danske investorer er de tre indeks: DAX, S&P 500 og Nasdaq 100. Af råvarer er det især olie. Af danske selskaber er det: Vestas, DVS, Danske Bank, Novo Nordisk, Genmab samt Pandora og af amerikanske selskaber som vi danskere er fokuserede imod er det: Tesla, Apple, Amazon, Google, Netflix, Facebook - altså de store tech-selskaber.

Trin 2 Udvælg produkter (sammensæt portefølje)

Ud fra min samlede liste har jeg valgt fem virksomheder i alt, som jeg gerne vil investere i og have i min portefølje.

Jeg har valgt at starte med disse:

  • DAX Index
  • Nasdaq100
  • Olie
  • DSV
  • Danske Bank
  • Amazon
  • Google

Til at begynde med køber jeg kun bull-certifikater. Det føles mere naturligt for mig, at satse på at selskaberne stiger, men når jeg er kommet bedre ind i det, påtænker jeg også at benytte mig af muligheden for at spekulere i et selskabs potentielle (kortvarige) kurstab - selvom det umiddelbart føles lidt tarveligt.

Der vil også komme flere råvarer på banen løbende.

Trin 3 Undersøg mulige handelsplatforme

På baggrund af min samlede liste af produkter undersøger jeg nu, hvor jeg kan handle de certifikater, som jeg har udset mig.

Det kan jeg hos: Nordnet, Danske Bank, Nordea, Handelsbanken og SEB.

Trin 4 Sammenlign handelsplatforme

På baggrund af listen over mulige handelsplatforme har jeg sammenlignet depotgebyrer og kurtage på de forskellige handelssteder for at finde ud af, hvor det er billigst.

Jeg har valgt at handle hos Nordnet. Der er jeg kunde i forvejen og der er ingen kurtage på handel med certifikater.

Trin 5 Find produktet på platformen

Efter at have besluttet mig for at handle på Nordnet, går jeg ind på Nordnet og finder de produkter, jeg gerne vil købe.

Det første produkt, jeg vil købe, er: Amazon X2 - BULL AMZN X2 VNT (BULL AMZN X2 VNT).

For at købe produktet beder Nordnet mig om at gennemføre en videnstest om produktet. Det skyldes, at det er et risikabelt produkt at investere i og derfor vil Nordnet vide, før de sælger mig produktet, at jeg forstår hvad det er for et produkt jeg investerer i, og at jeg er bevidst om risikoen. Jeg tog testen og blev heldigvis sluppet igennem nåleøjet - ellers havde det været en kort rejse udi denne type produkter der ville slutte her (se billeder).

 

Trin 6 Åbn nyt depot

Jeg har aldrig handlet certifikater før og vælger derfor at åbne et nyt depot hos Nordnet for at holde mine certifikater adskilt fra mine andre investeringer. Jeg har i forvejen to depoter hos Nordnet, et for aktier og et til mine fondsbeviser. Dette er helt op til den enkelte, men det giver mig personligt lidt overblik at holde tingene adskilt, nu når muligheden er der.

Trin 7 Overfør penge

Efter at have oprettet mit depot til certifikater sætter jeg penge ind. Jeg har valgt at sætte 5.000 kr. ind på mit certifikat-depot til en start.

Trin 8 Køb produktet

Efter at have taget videnstesten og oprettet mit depot går jeg nu ind for at købe Amazon certifikatet: Amazon x2 - BULL AMZN X2 VNT (BULL AMZN X2 VNT).

Jeg håber, du nu føler dig klogere på investering i certifikater. Der kommer mere om emnet senere, så fortsættelse følger...

Kh Sarah

________

Ansvarsfraskrivelse (disclaimer): Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS.

Hos Ophelia Invest omtaler vi som udgangspunkt kun virksomheder som vi selv finder interessante og vedkommende. Vi modtager i nogen grad kommission og/eller betaling for annoncering fra virksomheder, der er omtalt på hjemmesiden. Når det er tilfældet søger vi samme grad af objektivitet som man kan finde hos andre professionelle medier og deres annoncører.Indtægterne fra annoncering lader os skabe nyt indhold om investering, opsparing og privatøkonomi bredt set såvel som afholde nye spændende events. Husk altid at historiske afkast ikke er en garanti for de fremtidige og at man som udgangspunkt ikke bør investere for penge man vil være ked at miste adgangen til i en periode af uvis længde og i yderste instans potentielt helt miste.