En tringuide til aktie diversificering


Hvorfor er diversificering så vigtigt og hvordan gør vi?

Tringuide til aktie diversificering

I det følgende præsenterer vi en tringuide til aktie diversificering, dvs. spredningen af vores midler. Som den kloge kone, der ikke lægger alle sine æg i én kurv, lægger heller ikke vi, alle vores opsparede midler i én kurv. Vi spreder dem istedet fornuftigt. Hvad der er fornuftigt, og endnu vigtigere, hvad der matcher dit temperament, er du forhåbentlig blevet klogere på – når du har læst denne artikel. 

Det får du

Det, du får ved at benytte dig af de forskellige muligheder for diversificering; nemlig en reduceret risiko, skulle gerne langt opveje det, der taler imod; at overblikket kan blive sværere at bevare, som porteføljen vokser i forskellige retninger. Med nogle effektive værktøjer som et excelark eller tilsvarende kan du dog komme langt. Og man kan godt sprede sig uden at have mere end tyve aktier/fonde i alt. Det handler primært om at tænke lidt smart, hvilket du netop er i stand til med denne artikel som din guide. 

Der er mange måder at gå til aktie diversificering på og mange, der har en holdning til, hvilken fremgangsmåde der er den rette. Efter at have læst denne artikel skulle du gerne have fået et overblik over dine muligheder. I artiklen tages primært udgangspunkt i diversificering inden for aktier, og kun i mindre grad obligationer, ejendom og kontanter.

Muligheder for aktie diversificering

Overordnet set er der tre store områder, inden for hvilke man kan diversificere sig: Selskabers størrelse, deres geografiske beliggenhed, samt hvilken sektor de opererer inden for. Derudover er der forskellige hovedtyper aktier, som gennemgås i bogen Den lille guide til Investering; henholdsvis defensive og cykliske aktier samt værdi- og vækstaktier. Nedenstående model, der er inspireret af karakterskalaen med dennes tiltagende behov for demonstreret viden og overblik, skal illustrere, at man kan diversificere sig på flere niveauer. 

En diversificeringsmodel med forskellige sværhedsgrader

Det laveste trin er således det letteste at tilgå, og her er selskabets størrelse i fokus. Det kræver kun lidt af os at gennemskue, hvor stort et selskab er. En simpel søgning på Google, og vi ved, hvor mange ansatte der er, hvor stor omsætningen er. Ja, også i hvor mange år selskabet har eksisteret. Relativt simpelt at gå til. Næste trin relaterer sig til, hvilken del af verden selskabet er lokaliseret i. Igen vil dette være relativt let at gå til, måske ved vi det allerede, hvis det er et dansk, svensk eller amerikansk selskab. Ellers er Google igen et hjælpsomt og let tilgængeligt værktøj. 

Ved tredje trin bliver det en smule mere kompliceret. Her er fokus nemlig, hvilken sektor selskabet opererer inden for. Det kan godt være lidt sværere at få greb om. Men det skal nok lykkes, hvis vi er ihærdige. Det, der gør det lidt indviklet, er, at der er både brancher, supersektorer, sektorer og subsektorer at navigere i. Efter du har læst denne artikel, skulle du dog gerne være klædt nogenlunde på til at fordele dine midler ud i forskellige sektorer. Hvis du vel at mærke er inspireret af dette trin.

De øverste to trin er forskellige hovedtyper af aktier. Her er kompleksiteten og den potentielle mulighed for forvirring størst. 

 

En figur som viser de forskellige hovedtyper af aktier, fordelt på selskabets størrelse, geografisk område, sektor, defensiv/cyklisk aktie, værdi og vækstaktier

 

Husk også, at du kan vende tilbage til denne artikel alle de gange du vil. Det hele behøver ikke falde på plads i første ombæring. Herunder finder du en uddybning af trappens tre nederste trin: Selskabsstørrelse, geografisk område og sektorer.

Selskabsstørrelse

Der er som tidligere nævnt tre størrelser, som selskaber kategoriseres i, når vi taler aktier: Store, mellemstore og små. I aktieverdenen kaldes disse tre large cap, mid cap og small cap. Cap er en forkortelse af market capitalization og oversættes på dansk til “markedsværdi”. Selskabets markedsværdi findes ved at gange antal aktier med den enkelte akties pris. Small cap-aktier har gerne en markedsværdi på under 1-2 milliarder amerikanske dollars, mid cap-aktier en markedsværdi på mellem 2-10 milliarder amerikanske dollars, og large cap-aktier en markedsværdi, der er højere end 10-15 milliarder amerikanske dollars. 

Fordele og ulemper ved mindre selskaber

De tre størrelser rummer forskellige fordele og ulemper for os investorer. Det lille selskab har kort fra tanke til handling, hvilket giver agilitet/smidighed og gode vækstbetingelser. Du kan måske forestille dig, hvordan en lille busk plantes, og lige så snart rødderne fæstner sig, er den hurtig til at skyde i vejret såvel som skabe et større og bedre rodnet. Små selskaber har måske færre folk både i ejerkreds, bestyrelse og medarbejderstab, og alle har bedre mulighed for at se deres egen rolle i både succeser og nederlag. 

På bagsiden trimler en busk relativt let omkuld, skulle vinden virkelig rase. I mødet med en recession har de mindste selskaber potentielt mindst at stå imod med, de vil have færre penge på kistebunden til at holde sig selv ydende gennem en længere periode uden salg eller interesse i selskabets aktiviteter og produkter. Der kan dog være aktietyper, der vil være bedre rustet i denne situation, hvilket vi vender tilbage til i afsnittet om de forskellige aktietyper. I bund og grund gælder det, at des mindre og nyere selskabet er, desto større er det potentielle både eventyr og nederlag.

Fordele og ulemper ved store selskaber

Den store virksomhed rummer derimod en stabilitet. Det har en måske endog rigtig lang historik, hvor vi investorer tydeligt kan se, hvordan selskabet har klaret sig igennem tidligere kriser, de har prøvet at gennemgå recessioner og har måske allerede en plan for ageren i den type vanskelige perioder. Det store selskab ved typisk også, hvad de er gode til, og hvad de ikke er gode til. De har måske prøvet sig selv af i forskellige scenarier, købt op og solgt ud såvel som andet. Kort sagt, man ved, hvad man får, og det ved selskabet også.

Geografisk område

Danskere køber gerne danske aktier. Og det er der ikke nødvendigvis noget i vejen med. Flere økonomer, eksempelvis Michael Møller, der er professor i økonomi ved Copenhagen Business School, mener, at hvis man blot investerer i de største danske selskaber, så er man faktisk eksponeret globalt, idet disse store selskaber handler med resten af verden.

Andre mener, at det er fornuftigt at lade sig eksponere f.eks. mod mere eksotiske dele af verden som Asien som supplement til de skandinaviske aktier. Det mener fx Lars Persson, der er teknisk aktieanalytiker og skriver for Nordnet, ligesom han optræder som fast porteføljemanager i radioprogrammet “Millionærklubben”. 

 

Et verdenskort, som viser at emerging markets primært er i Asien og Sydamerika

Hvordan diversificerer vi os i forhold til geografi?

Hvordan du forholder dig til geografisk spredning, er op til dig, her blot en gennemgang af dine muligheder. De områder, vi gerne taler om, er først og fremmest Danmark, men derudover Europa, USA, Asien, emerging markets samt en global spredning: 

Aktie diversificering til andre geografiske områder, end dem vi kender mest til, såsom Danmark, Skandinavien, Europa, USA samt hele verden, gøres optimalt set via fonde. De fleste af os er nemlig ikke særlig stærke i henholdsvis kinesiske, indiske, brasilianske samt lignende landes enkelte selskaber. Vi kan formentlig ikke på egen hånd afgøre, om det er det ene kinesiske teknologiselskab frem for det andet, der vil klare sig bedst, hverken på den korte eller den lange bane. 

De lande, der indgår i globale fonde hos eksempelvis det anerkendte verdensindeks fra MSCI, ser således ud (inklusiv deres vægtning i indekset).

Et cirkeldiagram som viser fordelingen af lande i verdensindekset. Her fylder USA over halvdelen.

Hvad er MSCI?

MSCI står for Morgan Stanley Capital International. Det er et amerikansk selskab, der blandt andet udbyder indeks af forskellig karakter samt aktieanalyse. Deres verdensindeks indeholder (tracker eller følger) et bredt sortiment af large og mid cap-aktier fordelt på 23 markeder. Det rummer ingen aktier fra emerging markets.

Vær opmærksom på, at USA fylder meget i et globalt indeks, og at du kan få en overvægtning mod denne geografi, såfremt du også har amerikanske enkeltaktier. Derudover tilbyder de globale fonde ofte ikke eksponering mod emerging markets, og man er som minimum nødt til at have en separat fond, der eksponerer én mod disse markeder, hvis man ønsker at være reelt globalt investeret/spredt. Man kan argumentere for at geografisk spredning har eksistensberettigelse, idet de forskellige landes markeder ikke nødvendigvis hverken stiger eller falder i samme tempo eller på samme tid. 

En mere detaljeret figur over developmed markets, emerging markets og frontier markets, som ligeledes viser de forskellige lande i hvert marked

Markedet kan gå op i Asien og ned i Danmark for så at opføre sig omvendt et halvt år senere. Derudover har nogle områder af verden en helt anden vækstrate, end vi har i Danmark. Asien og Indien er hastigt voksende økonomier, hvor en voksende middelklasse melder sig på banen i forhold til f.eks. forsikring af deres huse og andre basisydelser, hvor ingen reel vækst længere kan finde sted i udviklede markeder som Danmark, Europa og USA. 

Med den højere vækst følger dog også potentielt højere risiko. Vær opmærksom på dette. Ovenfor en oversigt over henholdsvis developed markets (udviklede markeder), emerging markets (markeder, der er på vej i samme retning som de udviklede markeder) samt frontier markets (markeder, der befinder sig endnu længere fra den stabilitet og relative sikkerhed, der er i de udviklede markeder).

Sektorer

Således godt igennem både betydningen af selskabets størrelse samt dets beliggenhed vender vi os mod tredje trin på diversificeringstrappen: Sektorerne. 

Opdelingen i sektorer lader os investorer sammenligne forskellige selskaber, der ligner hinanden ud fra en objektiv klassificering som sektorer. Ligeledes gør analytikere over hele verden. Visse politiske samt økonomiske hændelser, som eksempelvis skift  i konjunkturerne, kan påvirke selskaber ens. Også selvom selskaberne ellers umiddelbart burde differentiere sig fra hinanden grundet fx forskellig geografisk placering. Et overblik over sektorer kan hjælpe os med at lægge en hensigtsmæssig strategi for vores portefølje og aktie diversificering. 

Hvor mange sektorer er der?

Som nævnt indledningsvis kommer der en masse begreber på banen her. De ligner hinanden og bruges lidt blandet. Selv websitet Morningstar bruger forskellige begreber for det samme. Det er altså ikke entydigt, hvordan vi taler om sektorer, ej heller hvor mange der findes. Vi tager udgangspunkt i henholdsvis Global Industry Classification Standard (GICS), som er udviklet af Morgan Stanley Capital International (MSCI). Derudover Industry Classification Benchmark(ICB), som er udviklet af Dow Jones of FTSE (The Financial Times Stock Exchange).

De opererer begge med 11 sektorer.

Den struktur, der anvendes i GICS er: 

 • 11 sektorer 

 • 24 industrigrupper 

 • 68 industrier 

 • 157 subindustrier

De 11 sektorer er: 

• Kommunikation (Communication services) 

• Cyklisk forbrug (Consumer discretionary) 

• Forbrug (Consumer staples) 

• Energi (Energy) 

• Finans (Financials) 

• Sundhed (Health care) 

• Industri (Industrials) 

• Teknologi (Information technology) 

• Materialer (Materials) 

• Ejendom (Real estate) 

• Forsyning (Utilities)

Opsummering

Med ovenstående introduktion til aktie diversificering, kender nu til de forskellige sektorer og har et overblik over hvor stor en andel de udgør af det samlede verdensmarked. Du kan vælge at sigte efter samme fordeling, eller du kan vælge noget helt andet. 

Hvis du har lyst kan du læse om de to øverste trin på diversificeringstrappen; defensive og cykliske aktier samt værdi- og vækstaktier i Den lille guide til InvesteringI vores onlinekursus, lavet i samarbejde med WeTeach.dk, har vi flere moduler om aktie diversificering.

Læg en kommentar