Introvideoer

Begreber på feltet

Investeringsforeninger, fonde & ETF’er

Det danske indeks

Det rigtige tidspunkt at købe

Læg din egen strategi

Køb din første aktie


Ordbog

Afkast: Forskellen på det et investeret beløb og den nuværende værdi. Dækker over både kursstigning såvel som udbytte (direkte afkast/dividende). Det kan både være positivt og negativt og afgøres typisk i procent men kan også opgøres i kroner.

Akkumulerende fonde: en fond der geninvesterer (akkumulerer) potentielle udbytter fra de aktier der er i fondens portefølje.

Aktie: Værdipapir der giver ejerandel i en selskab samt ret til kursgevinst samt udbytte.

A-aktier: giver stemmeret ved selskabets generalforsamling. Ofte udgør dette “den oprindelige” udstedelse af aktier i en virksomhed.

Aktieemission: Når en virksomhed udbyder flere aktier for at hæve egenkapitalen kaldes dette en aktieemission.

Aktieindeks: Et aktieindeks viser kursværdierne af en række værdipapirer i en given periode. Et basisår udnævnes og en vilkårlig værdi fastsættes. Derefter kan udviklingen følges i procent på baggrund af basisåret.

Aktiv forvaltning: En kapitalforvalter /porteføljemanager forsøger at opnå et større afkast end markedet (gennemsnitlig syv procent) ved vægte sin portefølje anderledes end et givent indeks.

Aktivallokering: Fordeling af midler på forskellige aktivklasser som kontanter, aktier, obligationer, fonde, metaller, råvarer, ejendom.

B-aktier: Udstedes ved nye emissioner (udstedelse af aktier). De har gerne begrænset eller ingen stemmeret ved en generalforsamling og handles oftere end A-aktier.

Basispoint/basispunkt: En hundrededel af et procentpoint, fx når renten stiger fra 0,98 procent til 0,99 procent. Et basispoint kaldes også et “bip”.

Bear market: Periode hvor aktiekurserne er generelt faldende.

Benchmark: Indeks som fx en fond måler deres afkast imod.

BTA: Når en virksomhed vælger at udstede nye aktier, så laves såkaldte BTA-aktier, som er midlertidige aktier. Disse kan opkøbes forinden den samlede aktieudstedelse registres, hvorefter det blot betegnes som en almen aktie .

Bull market: Periode hvor aktiekurserne er generelt stigende.

Børsnotering: Når en virksomhed går fra at være privatejet til, i hvert fald delvist, ejet af offentligheden (mere eller mindre private investorer).

Cap indeks: At et indeks er et CAP indeks vil sige, at hver enkelt aktie indgår i indekset i forhold til dens markedsværdi, men med et forudbestemt maksimum.

Certifikater: Et værdipapir som følger udviklingen i et andet aktiv. Dette kunne fx være et certifikat på kryptovaluta, som således følger udviklingen for prisen herpå.

Cykliske aktier: Aktier som er meget konjunkturfølsomme, hvilket vil sige, at der pris influeres meget af den generelle verdensøkonomi. Dette er virksomheder, som beskæftiger sig med: Transport, industri, minedrift osv.

DAX: Deutscher Aktienindex – hvilket er det største tyske aktieindeks, som danner rammerne for de største og mest handlede tyske aktier/virksomheder.

Depot: Det sted man som investor opbevarer sine værdipapirer. Foregår online/elektronisk.

Defensive aktier: En aktie som ikke er så konjunkturfølsom, og dermed operer indenfor varer/produkter som er essentielle som: Medicin, mad, energiforsyning mm.

Diversificering: En strategi hvor du spreder dine investeringer over forskellige aktiver, således at du ikke udelukkende har en aktie, eller kun er investeret indenfor en branche. Dette kaldes også risikospredning.

Dow Jones Indeks: Et af førende amerikanske indekser dedikeret til industrivirksomheder. Oprindeligt kreeret af grundlæggeren af Wall-Street.

Due diligence: Proces der dækker over det arbejde man foretager sig ifbm. køb af virksomhed/værdipapirer, fx gennemgang af regnskaber og lignende.

Emerging markets (nye markeder): Lande hvis økonomiske situation bevæger sig i retning mod allerede stabile økonomier som vestens.

ETF: “Exchange Traded Fund”. Dette begreb dækker over investeringsfonde, hvor man investerer i en større pulje af forskellige investeringsprodukter som aktier og obligationer fremfor blot en enkelt aktie.

GAV: Gennemsnitlige anskaffelses værdi – Den gennemsnitlige pris, som du har betalt for en aktie. Såfremt du anskaffer aktier over en længere periode, kan dette give et pejlemærke for denne gennemsnitlige kurs, hvortil du har erhvervet aktien.

GA-kurs/GAK: En beregning for den samlede pris, du betaler for en aktie inklusiv kurtage og lignende udgifter. Typisk vil det fremgå på din handelsplatform ved køb af aktier.

Gearing: Belåning af egne penge for at investere et større beløb. Eks.: Du har 100.000 kr. og låner 500.000 kr. for kunne investere ialt 600.000 kr. Du har dermed gearet dine penge fem gange. Gearing er når der købes værdipapirer for lånte penge.

Handelsomkostninger: Dækker over en investors omkostninger ved at købe og sælge værdipapirer.

Hedgefond: Ligner investeringsforeninger men må anvende gearing. De kan investere i traditionelle værdipapirer med også valuta og råvarer (samt kontanter).

Indeksbaseret: Fonde der, passivt, lægger sig op af et indeks frem for aktivt at udvælge specifikke enkeltaktier (eller andre værdipapirer).

Indre værdi: Virksomhedens egenkapital dvs. virksomhedens aktiver/formue minus virksomhedens gæld. Ofte skal begrebet “indre værdi” forstås som indre værdi per aktie.

Kurs: Prisen et værdipapir kan handles til på det pågældende tidspunkt. Kursgevinst/tab: Forskellen mellem salgsværdien og købsværdien af et værdipapir.

Kursmål: Børsmægler eller aktieanalytikers vurdering/estimat af den korrekte kurs for en aktie. På engelsk target/target price).

Kurtage: Omkostninger forbundet med at foretage en handel med værdipapirer gennem en børsmægler.

Markedsværdi: Et selskabs markedsværdi fås ved at gange antal aktier med den enkelte akties pris. Small cap aktier har gerne en markedsværdi på under 1-2 milliarder US dollars, mid cap aktier en markedsværdi på mellem 2-10 milliarder US dollars og large cap aktier en markedsværdi der er højere end 10-15 milliarder US dollars.

Nasdaq: (National Association of Securities Dealers Automated Quotation System). Amerikansk selskab. Bl.a. moderselskab for Nasdaq Copenhagen, den danske hovedbørs.

Obligation: Et gældsbevis hvoraf der er tre typer: statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer. Obligationer er kendetegnet ved at være mere stabile end aktier.

OMXC25: De 25 danske aktier med den højeste markedsværdi på Nasdaq Copenhagen (den danske hovedbørs).

Price earnings ratio (P/E): Forholdet mellem aktiekurs og indtjening per aktie. Jo lavere P/E, desto billigere er aktien. P/E er det mest anvendte nøgletal ved vurdering af aktier.

Prospekt: Det informationsmateriale som et selskab offentliggør for potentielle investorer ifbm. en børsnotering.

Realiseret gevinst/tab: Når man som investor sælger sit/sine værdipapirer realiserer man gevinsten/tabet.

REIT: “Real Estate Investment Trust”.- På hverdagsdansk dækker denne betegnelse over investeringsfonde dedikeret til ejendomsinvestering.

REPO-forretning: En handelsaftale hvor sælger af en given aktie eller obligation, samtidig fastsætter en dato for tilbagekøb til en bestemt kurs.

Shorting: En handelsstrategi hvor man spekulerer mod en aktie. Hvis man shorter en aktie, så køber man aktien i håb om kursfald, hvilket er en metode til at tjene i nedadgående markeder.

Statsobligationer: Obligationer udstedt af en stat.Teknisk analyse: Metode til på baggrund af tidligere kursgrafer af forudsige fremtidige kursbevægelser.

Tegningsretter: Hvis en virksomhed udsteder nye aktier, så vil det naturligvis bevirke, at de eksisterende aktier falder proportionelt i værdi med udstedelsen. Derfor får virksomhedernes investorer retten til et antal aktier, som udgør værdien af deres tab. Dette kaldes en tegningsret.

Udbytte: Den del af selskabets overskud der udbetales til aktionærerne/medejerne. Størrelsen af udbyttet vedtages på en generalforsamling.

Value aktie: Aktie med lav vækst i omsætning og indtjening med højt (stabilt) udbytte.

Valutamarginal: Når vi får vekslet vores penge hos bankerne, lægges ofte en valutamarginal oveni. Eksempel: 100 dollars koster 643 kroner, du man betaler 643+1,25 = 644,25 kroner.100 svenske kroner koster 80,50 (danske) kroner, men du betaler 80,50+0,280 = 80,78 (danske) kroner.

Valørdage: Dagene mellem en aktie købes, og den efterfølgende registeret i investorens portefølje.

Volatilitet: Begreb for de udsving der ses på en kursgraf. Jo større udsving des højere risiko.

Værdipapir: Fælles betegnelse for aktier, obligationer, investeringsbeviser og lignende samt bevis på at investoren ejer det underliggende aktiv.

Vækstaktie: Aktie med høj vækst i indtjening og omsætning og meget lavt/fravær af udbytte.

Åbningskurs/lukkekurs: Åbningskursen er den kurs, hvormed en aktie handles ved første handler på en given dag. Lukkekursen er dermed den kurs, hvorved en aktie handles ved lukketid. Priserne er nødvendigvis ikke identiske, da der kan forekomme pre-market- og after-hours-handel, hvilket er handel uden for markedets åbningstid.

ÅOP: Årlige Omkostninger i Procent. Et tal der dækker de løbende omkostninger. ÅOP afspejler de årlige omkostninger ved at eje et givent investeringsbevis i syv år.

X-dag: Dagen hvor dividenden/udbytte for en given aktie udbetales. Hvis aktien handles denne dag, så vil det være eksklusiv udbyttet.


Tringuide

Trin 1: Kom godt i gang

 

Vælg børsmægler
Vælg den platform hvorigennem du vil gøre dine investeringer. Det kan være din egen bank eller en af investeringsbankerne. Flere af dem har fx lavere gebyrer end din egen bank, og de tre mest gængse for private investorer er: Saxo InvestorDeGiro og Nordnet, hvor sidstnævnte er en af de mest populære. Der er fordele og ulemper ved alle børsmæglere. Du kan vælge at lade det komme an på, hvorvidt du vil handle danske eller amerikanske aktier eller fonde. Hvis du vil blive endnu klogere på børsmæglere kan du læse denne artikel eller denne anmeldelse af Nordnet.

Åbn en konto og et depot
Ved åbning af en konto eller depot står der en masse i meget lange dokumenter, man skal acceptere. Alle os, der har et depot, har accepteret disse aftaler og vilkår. Nogle af os har læst det hele, men rigtig mange af os har ikke. Eftersom det er et meget strengt reguleret felt, kan du godt forvente, at der er styr på det, og at de ikke prøver at snyde dig.

Du kan overveje, om du vil have forskellige depoter til forskellige typer af værdipapirer, risikoprofiler eller tidshorisonter. Det er gratis at have flere depoter samt flytte penge rundt mellem dem (og din almindelige bankkonto), men børsmæglerne opkræver et gebyr, når de flytter aktieposter rundt (fx i forbindelse med et bankskifte eller mere attraktive vilkår andetsteds end oprindeligt), efter de er indkøbt i et depot. Det kan altså godt betale sig at lægge en strategi for dette, inden du begynder at handle.

Overførsel af penge
Det skal være penge, som du kan undvære i en rum tid. Hvor meget eller hvor lidt afhænger af dig og din økonomi. Nogle steder kan du investere helt ned til for 50-100 kroner. Andre steder vil der være en minimum investering som fx 1.000 kroner. Hvor meget, du overfører i første omgang, har ikke den store betydning.

Valg og køb af værdipapir
Det kan være en aktie, obligation eller fond. Det betyder ikke noget hvilken – på nuværende tidspunkt handler det om at lære din valgte platform at kende. Du finder værdipapiret ved at søge i søgefeltet på din platform.

Tryk på “handel” eller ”køb” (det kan hedde lidt forskelligt). Nu kommer handelsvinduet frem, hvor du kan indtaste antal værdipapirer og angive, hvor meget du ønsker at betale. Her kan du vælge markedsprisen (det som prisen er lige nu), eller du kan vælge en hvilken som helst anden pris, som du tror, at aktien vil komme til at koste på et senere tidspunkt. Her skal du huske at vælge en anden dato, ellers vil din ordre blive slettet ved dagens udløb. Nu har du et værdipapir i dit depot og kan følge dets udvikling nærmere.

Trin 2: Økonomi

 

Hvordan vil du placere dine penge?
Her er mange spørgsmål at tage stilling til. Har du en “pose penge”, du vil placere i aktiemarkedet, eller er det en investerings-opsparing du vil lave, fx på månedlig basis. Hvis det er en pose penge, over hvor lang tid vil du så investere dem (man kan sagtens benytte dollar cost averaging metoden, selvom man har alle pengene på een gang). Hvis det er en månedsopsparing, hvilket beløb er det så, du vil investere hver måned. Overvej således grundigt om du har mulighed for at investere for fx et fast månedligt beløb, et varierende månedligt beløb, en mindre opsparing, en større opsparing eller en blanding.

Trin 3: Personlighed

 

Personlige præferencer
Overvej om ting som etik/ansvarlighed, ligestilling mellem kønnene på direktionsgangen, en personlig tilknytning til en virksomhed (fx et tøj-/bilmærke du selv bruger), maksimal profit eller andet har særlig betydning for dig og derfor er noget du gerne vil være opmærksom på, når du skal investere.

Tidshorisont
Overvej hvor meget tid du vil bruge på at investere (hver dag, uge, måned eller årligt) og ikke mindst, hvor længe du evt. vil kunne undvære de penge, du investerer.

Hvis der kommer en større korrektion i markedet, vil dine penge potentielt være mindre værd i en kortere/længere periode. Det er ærgerligt ikke at have tid til at afvente den efterfølgende optur. Sørg eventuelt for at have tilpas med penge stående i banken, så du ikke bliver tvunget til at sælge på et uhensigtsmæssigt tidspunkt.

Risiko
Overvej hvad din risikoprofil er. Er du til høj risiko: fart, kurser der stiger/falder meget, sus i maven og deraf behov for megen følgen med i markedet, nyheder og dit depot. Eller er du til lav risiko: ro i sindet, stabilitet uden det store behov for at følge for meget med. Det kan være svært helt at vide, før man begynder, men mærk efter som tiden går, og din erfaring bliver større. Giv dig selv plads til at skifte mening.

Trin 4: Opbyg din portefølje

 

Aktier
Vælg eksempelvis fem aktier. Her kan du gå forskellige veje:

  • Du kan vælge 10 til 20 store danske aktier fra det danske indeks OMXC25 – de 25 største danske selskaber.
  • Du kan vælge store brede indeks på globalt plan, eller du kan holde dig til Danmark.
  • Du kan vælge danske aktier eller udenlandske aktier.
  • Du kan vælge de mere stabile aktier, som large cap-, defensive- og værdiaktier.
  • Du kan vælge mere ustabile aktier (hvis du tør satse og gå efter et potentielt højere afkast – vær dog opmærksom på at dette er mere risikabelt), som small cap-, cykliske-, og vækstaktier.
  • Du kan vælge at investere efter et tema som eksempelvis bæredygtighed, ligestilling, maksimal profit eller noget helt fjerde.

Fonde
Vælg fx fire fonde. Grunden til, at vi foreslår fire, er, fordi du fx på Nordnets platform via månedsopsparingen kan handle op til fire fonde kurtagefrit hver måned.

  • Du kan vælge imellem aktivt- eller passivt forvaltede danske fonde, og du kan vælge ETFer (exchange traded funds – fonde der handles på Børsen).
  • Du kan vælge mellem det danske, europæiske, amerikanske, asiatiske, globale marked eller emerging market.

Trin 5: Hvornår bør man handle?

 

Entry: Hvilket tidspunkt er det rigtige at købe?
I starten (såvel som senere) kan det være en mulighed at kigge på fx en akties graf for en dag/uge/måned. Derefter vælge et punkt i “dalene”, som kursen har ramt flere gange og vælge det som sit entry punkt. Dernæst vælger man, hvor lang tid man vil vente på at kursen ramme ens entry eller exit punkt, fx en dag, en uge eller en måned eller mere. Hvis det er din stil, så kan du evt holde øje med en aktie gennem nogen tid, før du placerer din ordre. Det kommer an på ens tålmodighed og præferencer.

Exit: Hvilket tidspunkt er det rigtige at sælge?
Når man gerne vil sælge, kan man gøre det samme, men omvendt i forhold til entry. Vælg et punkt på toppene som kursen har ramt flere gange, eller som man med rette kan forvente, at den vil ramme senere. Overvej hvor mange procents afkast du gerne vil opnå med aktien. Det kan fx være, at du har hørt, at en akties pris pt. er 10$ og forventes at ramme 15$ i løbet af et halvt år, dvs. en forventet 50 procents stigning.

Så kan du evt. planlægge at sælge, når du er oppe med 40 procent – hellere sikre gevinst i tide end at miste hele afkastet ved et potentielt fald i kursen. Mange platforme kan sættes til at sælge automatisk, men man kan også selv holde øje.

Hvis du er i tvivl om, hvad du kan forvente af en aktie, kan du også beslutte at sælge, hvis du går meget i minus, fx efter 10 eller 20 procent. Men medmindre at virksomheden oplever meget stor konkurrence, og/eller der er risiko for, at den går konkurs, kan kursen potentielt stige igen senere. Kig evt. på kursen bagudrettet uden at det dog på nogen måde er en garanti for den fremtidige udvikling.

Dollar Cost Averaging
Man kan også vælge at købe ind efter DCA metoden. Tre kriterier skal opfyldes: Det skal være samme produkt, der købes ind med samme tidsinterval (fx hver måned eller hver tredje måned) og så skal det være for samme beløb. Du kan læse mere om DCA metoden i vores artikel om samme.

 

Jeg håber, at du kunne bruge ovenstående, og at du får en dejlig start på dit eventyr ud i investeringens forunderlige verden. Vil du gerne lære mere om investering læs videre HER.

 

Kh Sarah Ophelia Møss