Aktier for begyndere

en pige skal til at undersøge hvordan man kommer i gang med at investere i aktier

Introduktion

Det er ikke så svært for begyndere at gå i gang med at handle med aktier. Når du først går i gang med at handle med aktier som begynder kan du eventuelt tænke over hvorfor du gerne vil investere. Det kan være at du gerne vil have at din pensionsopsparing skal vokse, eller måske vil du bare gerne have en bedre rente end du kan få i banken. Det er også godt at vide hvor mange ressourcer du er villig til at bruge når du starter med at handle med aktier. 

Hvad er en aktie?

En aktie er en lille del af et selskab, så når du køber en aktie bliver du medejer af et selskab. Det er måske rart at forstå hvad en aktie er før du går i gang med at handle med aktier. 


Der er to forskellige typer aktier man kan købe i et selskab. A og B aktier. A aktien er dem som de oprindelige ejere delte imellem sig da de stiftede selskabet. Det er dem der giver ret til at stemme ved en generalforsamling. Aktionærer der holder B aktier har ikke nogen stemmeret og B aktier er typisk de aktier der blev sat til salg på et senere tidspunkt. Dem der ejer A aktierne er hovedaktionærerne.


Når en virksomhed skal skaffe penge er der flere måder den kan gøre det på. Den kan lade en enkelt privat investor skyde penge ind, gerne mod en større aktionær/ejer post i virksomheden. Den kan låne penge i banken eller udstede virksomhedsobligationer, hvilket begge dele fungerer på samme måde, penge lånes og tilbagebetales over tid mod en rente. Her afgives ingen aktier/ejer andele. Eller virksomheden kan udlodde en masse aktier til private (mindre) investorer mindre såvel som større. Det sker fx når en virksomhed lader sig notere på børsen.


I Danmark er det største børsnoterede selskab Novo Nordisk og herefter Vestas. Der findes 138 børsnoterede selskaber i Danmark. Der er ikke nogen sammenhæng mellem hvor mange aktier der er i et selskab og hvor værdifuldt det er, det handler om efterspørgsel.

Hvad er værdipapirer?

De fleste af os køber værdipapirer for at øge værdien af vores penge på enten kort eller lang sigt. Vi kan købe enten en specifikt værdipapir, lad os sige en aktie, fordi vi synes det er et spændende selskab som vi af forskellige årsager har lyst til at støtte. I det tilfælde vil vi oftest være langsigtede, vi ønsker at støtte virksomheden med det de laver i lang tid; være med på “rejsen” mod virksomhedens mål. Men vi kan også købe en aktie med et kortere sigte, fordi vi af varierende årsager tror at aktiens værdi vil være højere i kommende tid end det er tilfældet den dag vi køber den. Vi køber altså for at sælge med gevinst. Det håber vi også på i det første tilfælde ovenfor, men her er vi potentielt langt mindre optagede af, hvad virksomheden beskæftiger sig med og hvilke mål de har. Vi køber for at tjene nogle penge. Og det er altså en af de måder vi kan gøre det på når vi handler værdipapirer. Den anden mulighed for at tjene penge (skabe et positivt afkast/gevinst) er hedder udbytte. Det kan du læse mere om længere nede. 


Med langt de fleste værdipapirer kan man godt forvente, at de vil være mere værd end i dag, et stykke ude i fremtiden. Aktierne har den hurtigste stigning, i gennemsnit cirka syv procent årligt, set over en periode på de seneste hundrede år. Obligationerne langt mindre, men de er til gengæld mere stabile i deres afkast.  

En fremtidsby der illustrerer den vækst der når man handler med aktier

Hvordan tjener jeg penge på aktier?   

Man kan tjene penge på at handle aktier (og andre værdipapirer) på to måder. Man kan fx købe til 100 kroner og sælge til 200 kroner og tjene 100 kroner i afkast. Eller man kan få del i selskabets overskud i form af udbytte.

Udbytte kaldes også direkte afkast og dividende. Kært barn har tre navne i denne sammenhæng og det kan være forvirrende som begynder at forstå alle begreberne. Men de ovenstående tre refererer alle til det samme. Når en virksomhed genererer et overskud kan den vælge at beholde overskuddet og bruge pengene på at vækste gennem enten nye tiltag i “eget hus” eller opkøb af konkurrerende virksomheder. Men de kan også vælge at udbetale hele eller dele af overskuddet til virksomhedens aktionærer, og det hedder altså at udbetale udbytte/dividende eller aktiens direkte afkast.


Nogle investorer går decideret efter aktier der betaler et højt og stabilt udbytte, det falder ind under passiv indkomst som i disse år (også) er særdeles populært. Hele FIRE (Financial Independence Retire Early) bevægelsen er optaget af netop dette. Du kan høre vores podcast Ophelia Invest Talks tale om det her

Hvordan handler jeg med aktier?

Når vi skal til at henholdsvis købe og sælge værdipapirer i praksis, foregår dette via en børsmægler. Det kan være vores egen (traditionelle) bank eller en online børsmægler som fx Nordnet (Hvor du kan oprette en konto her). Uanset hvilken vi vælger, vil den have en online platform som er det sted hvor det hele foregår. Når man har valgt en børsmægler/platform opretter man sig som kunde (medmindre det er ens egen bank, hvor man kan springe dette trin over), overføre nogle penge, og så er man klar til at lave en handel. Når man køber et værdipapir kommer det ind på ens depot, og her kan man følge dets udvikling. Nogle steder kan man have flere depoter, men det gør ingen forskel i det samlede billede. Lige fra man har blot et enkelt værdipapir i sit depot, har man en portefølje. Det kaldes ens samlede pulje af værdipapirer. Det der adskiller de forskellige børsmæglere fra hinanden er dels størrelsen af de gebyrer der er på feltet, hvor mange børser man har adgang til og i nogen grad oplevelsen af platformen; hvor brugervenlig er den, hvor mange redskaber har den og hvor meget hjælper den os på vej.

Hvad skal jeg være opmærksom på?

Når du handler med aktier vil der være nogle ting du skal være særligt opmærksom på. Det er særligt handelsomkostninger som du skal være opmærksom på. Omkostninger er generelt svære at komme udenom, hvis man vil have andre til at arbejde for sig, men i kraft af, at de reducerer dit potentielle afkast er det godt at være bevidst om hvad størrelsen af de Årlige Omkostninger i Procent (ÅOP) betyder for dit afkast.Du kan også med fordel være opmærksom på om du får diversificeret dine investeringer. Gennem diversificering kan du mindske den risiko der altid vil være forbundet med at handle med aktier. Overordnet set er der tre store områder man kan diversificere sig inden for: Virksomheders størrelse, deres geografiske beliggenhed samt hvilken sektor de opererer inden for. Du kan læse mere om diversificering her.

 

Hvad kan jeg ellers investere i?

Man kan investere i meget andet end aktier. Man kan eksempelvis kigge mod obligationer og fonde eller ejendom, råvarer, metaller (fx guld, sølv, uran) og valutaer. 


Obligationer:

Forestil dig, at du låner 10.000 kroner af banken: I aftaler, at de skal betales tilbage senest om to år, og at du i den mellemliggende periode (lånetiden) betaler en rente på fem procent årligt. Du indgår her i en gældsaftale og der vil blive udformet en kontrakt mellem dig og banken. Obligationer fungerer fuldstændig på samme måde. En obligation er et “gældsbevis”, et værdipapir der forpligter den der har udstedt obligationen til at betale rente til ejeren af værdipapiret en eller flere gange årligt. De tre mest almindelige og brugte obligationer er statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer.


Fonde:

Der er nogle helt oplagte og naturlige fordele ved at købe værdipapirer gennem en investeringsforening, og derved en fond. For det første opnår vi en helt fantastisk spredning med helt ned til blot en enkelt handel, og for meget få midler. For det andet har andre allerede sammensat spredningen for os, og vi behøver altså heller ikke megen viden, for at investere på denne facon. Vi kan altså komme i gang for minimale midler og minimal viden. 


Råvarer:

Man kan som investor investere i råvarer på lige fod med aktier og obligationer. Det er bare en anden aktivklasse. Begrebet råvarer dækker over en lang række ting inden for kategorien metaller såsom: olie, sølv, guld, jern, kobber og under kategorien afgrøder: korn, sojabønner, bælgfrugter.Man handler metaller og afgrøder på varebørser hvor man kan købe futures og optioner eller man kan købe fonde på den almindelige børs. Men vær opmærksom på, at investering i råvarer er ret risikabelt idet kurserne svinger meget. Så hvis du gerne vil investere i råvarer, kan du eventuelt vælge nogle få metaller/afgrøder og så følge dem tæt i et stykke tid. 

Ejenom:

Ejendom er en god investering. Faktisk bliver den ofte udråbt som værende mindst lige så god som investering, i forhold til positivt afkast, som aktier. Den største udslagsgivende faktor er, at afkast på ejendom er skattefrit, når blot du selv har beboet lejligheden i en periode.

Det forholder sig lidt anderledes, hvis du erhverver ejendom med henblik på at drive udlejningsvirksomhed eller med tanke på istandsættelse og efterfølgende salg. 


Hvis man gerne vil ind på ejendomsmarkedet, og have del i stigningen på feltet, kan man investere i de virksomheder som driver ejendomme som deres hovedbeskæftigelse, ejendomsselskaber. I Danmark har vi fx Jeudan, men der findes mange flere, over hele verden. 


Der findes også online platforme, hvor du kan sætte penge direkte i forskellige ejendomsprojekter. Platformene er relativt nye, og historikken er derfor kort. I Danmark har vi fx virksomheden Brickshare og på paneuropæisk plan platformen Housers.


Du kan læse mere om investering for begyndere i Den lille guide til Investering. 


Ansvarsfraskrivelse (disclaimer): Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS.


Samarbejder: Hos Ophelia Invest omtaler vi som udgangspunkt kun virksomheder som vi selv finder interessante og vedkommende. Vi modtager i nogen grad kommission og/eller betaling for annoncering fra virksomheder, der er omtalt på hjemmesiden. Når det er tilfældet søger vi samme grad af objektivitet som man kan finde hos andre professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering lader os skabe nyt indhold om investering, opsparing og privatøkonomi bredt set såvel som afholde nye spændende events. Husk altid at historiske afkast ikke er en garanti for de fremtidige og at man som udgangspunkt ikke bør investere for penge man vil være ked at miste adgangen til i en periode af uvis længde og i yderste instans potentielt helt miste.

Nyhedsbrev?


Workshop for begyndere

AALBORG 29.09.19
399,00 kr



Følg med på Instagram