Aktiespillet

Klar til at dyste?

Er du klar på en konkurrence? Børsen og Alm. Brand har netop lanceret deres aktiespil på aktiespillet.com, og vi i Ophelia Invest er så klar på at være med. Om man er nybegynder, let erfaren eller ekspert, så er det super sjovt og en god mulighed for at teste sine evner som investor af. Især for nybegyndere kan det være et godt “safe space” at prøve investeringsverdenen af i. Pengene er fiktive, men spillet er helt realistisk, så vi kan virkelig få en fornemmelse af, hvordan det rent faktisk er at handle med aktier. 


Vi har oven i købet lavet grupper i spillet for både Aktieklubben Danmark og Kvindelogen Investeret, så vi også har en intern konkurrence i Ophelia Invest universet.

Om spillet

Spillet begynder den 17. september kl. 9:00, men vi kan allerede nu oprette en profil og lære handelsplatformen at kende. Spillet foregår på Alm. Brand Trader, der giver adgang til alt du behøver for at handle aktier og andre værdipapirer. Spillet varer 9½ uge og slutter onsdag den 20. november kl. 22:00, hvor den investor der har opnået det højeste afkast vinder hele 250.000 kr., der sættes ind på en virkelig konto hos Alm. Brand Trader. Bemærk, at vi skal have foretaget minimum fem handler før spillet slutter og minimum én handel før den 23. oktober. Alle starter med 500.000 fiktive penge. Fra nu af og frem til den 17. september, kan vi øve os på platformen ved at handle, som vi har lyst til for de 500.000 fiktive penge. Den 17. september kl. 9:00 nulstilles alle konti, og konkurrencen begynder rigtigt. Det bliver så spændende!

Sådan kommer du med

Du deltager i aktiespillet ved at oprette en profil på aktiespillet.com. Det koster ikke noget at være med. Du skal blot udfylde dine oplysninger, hvorefter du modtager en mail, som du skal bekræfte. Dernæst modtager du en mail med det brugernavn og det kodeord, som du skal bruge både, når du skal logge ind på Alm. Brand Trader og når du skal logge ind på Aktiespillet. For at foretage en handel i aktiespillet, skal du klikke på den lyserøde knap “investér nu” i øverste højre hjørne, der leder dig ind på Alm. Brand Trader. Vi kan følge med i hvordan vi klarer os i forhold til alle andre og vores grupper ved at trykke ind på ranglisten. Ranglisten opgøres hver aften kl. 22 og opdateres næste dag kl. 10 på alle hverdage.

Sammen er det sjovere!

I aktiespillet kan man oprette grupper, så man kan dyste mode venner, familie og kollegaer. Det er en super fed feature, der kan gøre det endnu sjovere at være med. Derfor har vi i Ophelia Invest oprettet en gruppe til hvert af vores to Facebook communities Aktieklubben Danmark og Kvindelogen Investeret, så vi kan konkurrere mod hinanden, sparre med hinanden og inspirere hinanden undervejs. Det bliver så hyggeligt.


Du finder gruppen ved søge på gruppernes navne i det hvide søgefelt i toppen af siden, hvor der står “Find hold”. 

Vi håber rigtig meget, at du vil være med i grupperne. Vi har også en gruppe for Ophelia Invest Teamet, så du kan lade dig inspirere af vores valg. Vi uddeler også præmier internt i grupperne. Vores uddeles efter andre kriterier end størst afkast, nemlig team spirit, deling af gode råd i grupperne og så videre. Sammen er vi bedre.

Mere om spillet

I aktiespillet kan vi investere aktier, investeringsforeninger og ETF’er fra de markeder, der er tilgængelige på Alm. Brand Trader. Vi vil ikke modtage udbytte fra de aktier, vi ejer i aktiespillet. Derfor bør vi overveje, om det vil være fordelagtigt for os at sælge vores aktier på x-dagen og eventuelt tilbagekøbe dem senere. Det er ikke muligt at sælge aktier short (investere i at aktier vil falde) i aktiespillet, men vi kan godt købe ETF’er eller certifikater, der stiger i værdi, når markederne falder. Udover hovedpræmien på 250.000 kroner, kan vi også vinde fede ugepræmier i løbet af spillet. Du kan læse nærmere om præmierne på aktiespillet.com

Mangler du idéer?

Udover at læse nyheder på Børsen og sparre med os andre i grupperne på Facebook, kan du også finde inspiration ved at følge med i Alm. Brands daglige nyheder, investeringstips, aktieskole, webinarer og podcasts, der allesammen er gratis. Man blandt andet få tips fra aktieanalytikeren Micheal Friis Jørgensen, der er en god ven af Ophelia Invest.

Gode råd - sådan vinder du "Børsens Aktiespil 2019"

  • Handl som du ville gøre i virkeligheden. Det kan være fristende at løbe en høj risiko, nu hvor pengene er fiktive, men chancen for at vinde på denne måde er meget lille
  • Køb og sælg velovervejet. Handelsomkostninger risikerer at æde vores afkast, og vi har vi har kun 9½ uge. Aktiespil er ofte blevet vundet af deltagere, som stort set ikke har handlet undervejs 
  • Husk at du også kan gå kontant og være på sidelinjen, hvis det for alvor er uvejr på markederne 
  • Lav en strategi og hold dig til den - giv ikke op blot fordi det går dårligt i starten. Sjældent er et aktiespil blevet vundet af en deltager ved at ligge i front fra start. 
  • Sats mest muligt på de aktier du tror mest på. Vi skal dog have foretaget minimum fem handler før spillet slutter og minimum en handle før den 23. oktober.


Ansvarsfraskrivelse: Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS. 


Samarbejder: Hos Ophelia Invest omtaler vi som udgangspunkt kun virksomheder som vi selv finder interessante og vedkommende. Vi modtager i nogen grad kommission og/eller betaling for annoncering fra virksomheder, der er omtalt på hjemmesiden. Når det er tilfældet søger vi samme grad af objektivitet som man kan finde hos andre professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering lader os skabe nyt indhold om investering, opsparing og privatøkonomi bredt set såvel som afholde nye spændende events. Husk altid at historiske afkast ikke er en garanti for de fremtidige og at man som udgangspunkt ikke bør investere for penge man vil være ked at miste adgangen til i en periode af uvis længde og i yderste instans potentielt helt miste.

Nyhedsbrev?



Workshop for begyndere

KBH 05.12.19
349,00 kr

Følg med på Instagram