Bæredygtig investering

En bakke med vindmøller, som henviser til at man kan investere i grøn energi og dermed gøre sin investering mere bæredygtig

Introduktion

Denne artikel er skrevet på baggrund af et podcast-interview med Silja Nyboe Andersen, investeringsrådgiver og bæredygtigheds-aktivist.


Vi danskere udleder i øjeblikket tretten tons CO2 per snude. Det tal skal faktisk helt ned på to, hvis vi vel at mærke skal overholde de forpligtelser vi har indgået. Og så kan man måske tænkte, men vi har jo masser af vindmøller osv her i Danmark så vi tænker da ret grønt, gør vi ikke? Og jo, det kan godt være at vi "tænker grønt", men vi opfører os ikke derefter. Danmark ligger pt på en syvende plads over de mest forurenende lande i verden. 


Men hvor galt kan det gå og hvad er det egentlig vi har committed os til? 

Følgende er et udsnit fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet side om Parisaftalen:


"På COP21 i Paris i december 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen. Parisaftalen er et vigtigt skridt på vejen for den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser." 


Du kan læse resten af omtalen fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet her. Du kan også hoppe direkte til et resume af Parisaftalen på FNs website her.

Bæredygtigt mindset

Mange danskere vil gerne gøre det bedre. Hjælpe til med at nå ned på de to procent. Og der er heldigvis mange veje dertil. Det kan være i form af en minimalistisk livsstil, eller en øget bevidsthed når det kommer til energiforbrug, at køre i elektriske biler eller ved at investere i selskaber og fonde der søger at ændre tingene til det bedre.

Bæredygtige fonde

Når man skal finde "de rigtige bæredygtige fonde" kan man starte med at undersøge hvilken slags screening der er brugt til at udvælge aktierne i fonden. Man kan nemlig screene på to måder: Man kan vælge det bedste fra alle sektorer inklusiv dem hvor vi finder olie og kul eller 2) Man kan vælge hele sektorer fra. 

Mange fonde starter med at sortere "det værste" ud fra et etisk perspektiv fra. det være sig fx våben og alkohol. Men det er blot at "løfte barren" en lille smule, at ridse lidt i overfladen - det lyder godt, men der er stadig lang vej igen. Før vi ved hvilken af de to former for screening de benytter, ved vi egentlig ikke så meget.


“Der er mange shades of green” - Silja Nyboe Andersen

Man kan med fordel udfordre sin egen bank eller de investeringsforeninger man er interesserede i og spørge ind til hvilken type screening de benytter i de fonde de kalder bæredygtige eller sustainable. 

Ligeledes hvorvidt de tager et “aktivt ejerskab”, hvilket mange måske nok vil bekræfte positivt men her råder Silja til at spørge ind til hvilke handlinger de rent praktisk udfører i den forbindelse - hvad udmønter det aktive ejerskab sig i? Har selskabet styr på at den bæredygtighed de eventuelt bryster sig af på toppen fortsætter ned gennem fødekæden/økosystemet (deres supplychain).

Bæredygtige selskaber

De fleste større selskaber med respekt for sig selv har en strategi for hvordan de udøver deres sociale ansvar som selskab. Det refereres gerne til som CSR hvilket står for Corporate Social Responsibility. De afrapporterer løbende (non-financial rapporting), men hvilke målinger foretager de og er disse målinger foretgate internt eller af en udafhængig tredje part? 


Ligeledes vigtigt, måler de det samme hver år? Det kan måske være let nok at være dygtig til én ting ét år og en anden ting et andet. Det væsentlige kan være at de måler de samme ting år efter år. Beviser at de gør en forskel på et givet område på lang sigt. 


Hvis du har været i gang med at investere blot et lille stykke tid, så har du nok hørt at det er på den lange bane at forskellen udgøres. Hvor stor en del af selskabernes indkomst genereres på baggrund af bæredygtige initiativer?

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev

Så sørger vi for at du aldrig går glip af nyeste artikel, blogindlæg, event, podcastepisode ligesom der hver uge er et fagligt tema så du bliver klogere.

Greenwashing

Det er et bredt spektrum og der er mange "shades of green". Det vil sige at der er meget stor forskel på at være "fit for future" (future proof) og det at melde ud, at man som selskab eller fond er "bæredygtig".

 

Der er altså stor forskel på, hvor meget impact bank for your buck du får ifølge Silja Nyboe Andersen.

Grønne megatrends

De store buzz words er genbrug (recycling) og effektivitet (efficiency).


Og du har måske hørt udtrykket fra “cradle to cradle”.


Når vi skal udvælge de vinderne sektorer og temaer kan vi med fordel kigge mod: Vand, energi og alt der er energieffektivt og cirkulært som selskaber der udbyder services fremfor “brug og smid væk” produkter. 


Silja kommer med et eksempel: Hvis vi går fra at købe en vaskemaskine til istedet at købe en abonnementsservice fra et firma der stiller en vaskemaskine op i vores hjem og servicerer den. Det vil øjeblikkeligt øge firmaets interesse i at gøre produktet langtidsholdbart. 


“Den mest miljørigtige strøm er den vi ikke bruger” - Silja Nyboe Andersen.

Jeremy Grantham

Amerikaneren Jeremy Grantham har efter sigende forudset de seneste tre større finansielle kriser. Og så har han skrevet bogen The race of our lives. 


Han har desuden offentliggjort en portefølje der skulle være “fit for future”. I den er blandt andet 40 procent grøn energi, 17 procent energi effektivitet (fx kobber) og 20 procent landbrug.


Herunder finder du en videooptagelse fra den 11. april 2018 hvor Grantham afholdt en forelæsning på London School of Economics.


Silja Nyboe Andersen

Silja arbejdede en overgang for London-versionen af Hjemløse-avisen, som var den første af sin slags. Da den grønne bølge startede var det svært for finansbranchen at forestille sig en kombination af dels profit dels bæredygtighed. De to blev ofte, og gør det stadig, sat op mod hinanden. 


Silja blev opmærksom på at penge er vigtige. Vigtige fordi de kan ændre noget. Hun har haft sin gang i det der kaldes “familie-fonde”, som er velhavende familiers fonde. Her har hun arbejdet med at skabe “Purpose to your wealth” som også er mantraet i Merkurs Andelskasse hvor Silja har sin daglige gang: “Giv dine penge mening”. 


Hun vil hellere snakke løsninger og positive faktorer end fokusere for meget på de negative faktorer.

Opsummering

Det kan være svært at gennemskue virksomhedernes bæredygtighed og CSR strategi. På Science Based Targets kommunikerer selskaber deres egne mål for bæredygtighed til omverdenen og omverdenen kan derefter holde selskaberne op på disse udmeldinger.


Vi kan også holde os opdaterede via diverse nyhedsbreve fra de banker og investeringsforeninger der (siger de) udbyder bæredygtige fonde. Det kunne være Merkur Andelskasse hvor Silja arbejder samt deres to samarbejdspartnere Triodos og SDG Invest der begge udbyder screenede bæredygtige fonde.


Du kan blive endnu klogere på bæredygtig investering i afsnit 18 af Ophelia Invest Talks, som denne artikel tager udgangspunkt i. Du kan ligeledes dykke ned i artiklen om bæredygtige fonde eller finde inspiration i dette blogindlæg af Naja Habermann

Videre læring og sparring

Hvis du er blevet inspireret og vil lære mere, så kan du eventuelt følgende nedenstående links for videre læring og sparring:


Podcast

Hvis du er glad for podcast-mediet udgiver vi nye episoder af vores podcast Ophelia Invest Talks hver fredag.


Video

Er du glad for videoer? Vi har en stribe korte læringsvideoer på vores YouTubekanal, hvis du subscriber går du aldrig glip af den nyeste.


Facebookgrupper

Hvis du har brug for sparring, er du velkommen i vores to Facebookgrupper, Kvindelogen Investeret og Aktieklubben Danmark, hvor alle spørgsmål er meget velkomne.


Mangler du noget?

Vi vil altid gerne høre fra dig hvis du har forslag til emner du gerne vil have belyst. Send os er mail her.

Ansvarsfraskrivelse

Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS.

Samarbejder

Hos Ophelia Invest omtaler vi som udgangspunkt kun virksomheder som vi selv finder interessante og vedkommende. Vi modtager i nogen grad kommission og/eller betaling for annoncering fra virksomheder, der er omtalt på hjemmesiden. Når det er tilfældet søger vi samme grad af objektivitet som man kan finde hos andre professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering lader os skabe nyt indhold om investering, opsparing og privatøkonomi bredt set såvel som afholde nye spændende events. Husk altid at historiske afkast ikke er en garanti for de fremtidige og at man som udgangspunkt ikke bør investere for penge man vil være ked at miste adgangen til i en periode af uvis længde og i yderste instans potentielt helt miste.

Nyhedsbrev?



Bogpakke med 2 bøger
398,00 kr348,25 kr


Følg med på Instagram