Derivater

Et billede af en jungle, som altså meget bogstavligt henviser til at det kan være en jungle at finde ud af hvad derivater egentlig er for noget

Introduktion

I denne artikel går vi i dybden med nogle af de produkter, vi kan finde på det, vi kalder “derivatmarkedet”. 


Derivatmarkedet kan virke som en jungle af produkter og udfordrende begreber, men vi vil gøre vores bedste for at vise dig vej gennem junglen, så du til sidst har en fornemmelse af eller måske ligefrem et overblik over hvilke forskellige produkter, der findes, og hvad de kan bruges til. 


Husk, at investering i syntetiske produkter oftest er yderst risikabelt, og at vi potentielt kan miste et beløb, der er større end vores investering. Det betyder ikke, at vi nødvendigvis skal holde sig langt fra certifikater, det er bare rigtig vigtigt, at vi sætter os godt ind i både risikoen og ikke mindst det underliggende aktiv.

Hvad er et derivat?

Det, der kendetegner et derivat er, at det er et værdipapir, der er afhængigt af udviklingen i et underliggende aktiv. Det underliggende aktiv kan være aktier, obligationer, valuta eller råvarer. Når vi køber et derivat, kommer vi ikke til at eje det underliggende aktiv. Det er et såkaldt “syntetisk” produkt, der blot afspejler værdien i det underliggende aktiv. Er det det underliggende aktivt fx en aktie, så kommer vi ikke til at eje en andel af virksomheden eller får stemmeret til generalforsamlingen. Derivater eksisterer altså kun fordi, de underliggende aktiver eksisterer. Det er det, vi kalder en “finansiel kontrakt”.

Hvilke typer derivater er der?

Som sagt findes der mange forskellige typer af syntetiske produkter. Herunder beskriver vi de mest anvendte typer syntetiske produkter:


  • Optioner 
  • Swaps 
  • Futures 
  • Forwards 
  • Warrants 
  • ETN (certifikater) 
  • CFD


Vil du lære teknisk analyse?

Den lille guide til Teknisk Analyse
199,00 kr

Hvad er optioner?

Optioner er en aftale, som giver investor ret, men ikke pligt til at købe eller sælge et aktiv på et fremtidigt tidspunkt til en aftalt pris. “Option” kan oversættes til “valg” på dansk, og dette er ikke en tilfældighed. Vi køber os nemlig til en valgmulighed. Det kunne fx være at købe en aktie til en fastsat pris eller ikke at købe aktien. Det giver os mulighed for at begrænse vores risiko. For at få denne fremtidige ret, skal vi betale en præmie til vores modpart (udstederen, fx en bank). Det vil sige, at vi betaler for at få lov til at handle til en bestemt pris i fremtiden, uanset hvad prisen er på det fremtidige tidspunkt. 


Der findes overordnet to typer optioner:


  1. Købsopstion (call optioner), der giver os ret til at købe fx en aktie (eller et andet underliggende aktiv) til en bestemt kurs. 
  2. Salgsoptioner (put optioner), der giver os ret til at sælge fx en aktie (eller et andet underliggende aktiv) til en bestemt kurs.

Det er pengeinstitutter, der udsteder optioner. Det underliggende aktiv vil typisk være aktier, men der findes også optioner, der er baseret på obligationer og indekser. Prisen på optionen følger det underliggende aktiver, hvilket jo netop er kendetegnende for et derivat. Selve kursen vi som investor køber til, er dog også afgjort af udbud og efterspørgsel, idet optionerne handles på børsen. Den typiske løbetid for optioner på Nasdaq Copenhagen (den danske hovedbørs) er 3, 6 eller 9 måneder, altså relativt kortsigtet. 


Lad os forestille os, at vi ejer en aktie, der lige nu står i kurs 100. Vi ønsker at sælge aktien om et halvt år. Derfor går vi i banken eller til vores online børsmægler og køber en salgsoption (put option) til kurs 120. Såfremt aktiekursen om et halvt år ligger over kurs 120, ønsker vi naturligvis ikke at benytte vores salgsoption. Ligger kursen derimod i under kurs 120, vil det være fordelagtigt for os at sælge til netop kurs 120. På den måde kan man bruge salgsoptioner til at minimere kursrisikoen og sikre sig en kursgevinst. 


Eksempel med købsoption: Vi ønsker at købe en bestemt aktie om et halvt år, som lige nu står i kurs 200. Vi køber en købsoption til kurs 205. Vi vil i dette tilfælde kun gøre brug af købsoptionen, hvis aktiens kurs ligger over 205 efter det halve år. På den måde kan vi sikre os mod store kursstigninger, altså at vi stadig kan købe til en god pris, selvom aktien er steget kraftigt i løbet af det halve år.

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev

Så sørger vi for at du aldrig går glip af nyeste artikel, blogindlæg, event, podcastepisode ligesom der hver uge er et fagligt tema så du bliver klogere.

Hvad er warrants?

Warrants har mange ligheder med optioner. Det er altså en aftale, som giver os som investor ret, men ikke pligt til at købe eller sælge et aktiv på et fremtidigt tidspunkt til en aftalt pris kaldet strike-prisen. Vi kan altså tjene penge i både opadgående- og nedadgående markeder, og vi kan også geare investeringen. Warrants er ofte af længer varighed end optioner, og kan dække flere forskellige underliggende aktiver end optioner. Det er typisk virksomheden bag det underliggende aktiv (fx en aktie), der selv udsteder en warrant for at skaffe kapital til selskabet. Forwards handles desuden “over the counter” (OTC), altså “over disken”, hvilket betyder uden for et reguleret marked som fx børsen.

Hvad er swaps?

Swaps er en aftale om at bytte (eller “swappe”) finansielle instrumenter. De mest anvendte swaps er valutaswaps og renteswaps, der der findes også commodity swaps og andre mere eksotiske varianter. 


Eksempel på en valuta-swap: Vi forestiller os, at vi har et fastforrentet lån i danske kroner og dermed betaler dansk rente. Vi har dog fået en idé om, at renten vil falde i Schweiz, og derfor vil vi selvfølgelig gerne betale deres rente. Derfor “swapper” vi vores lån i danske kroner til en variabelt forrentet lån i schweizisk valuta. 


Dernæst et eksempel på en rente-swap: Virksomhed A har et lån med en variabel rente, mens virksomhed B har et lån med fast rente. Virksomhed A vælger så, at “swappe” deres rentebetalinger med virksomhed B, som så betaler virksomhed A en fast rente. 


Swaps er altså sjældent relevante for os som aktieinvestorer, men kan være interessante for os rent privatøkonomisk.

Hvad er futures?

Futures er en aftale, som både giver investor en ret og en pligt til at købe eller sælge et aktiv på et fremtidigt tidspunkt til en aftalt pris. Vi er altså bundet til at handlen til den aftalte kurs på det aftalte tidspunkt. Det er ikke en valgmulighed som ved optionerne, vi tidligere beskrev. Ofte vil futures være forbundet med gearing, hvilket øger risikoen markant. 

Det underliggende aktiver kan både være aktier, indekser, valuta eller råvarer.


Eksempel: Vi ejer en aktie, som aktuelt står i kurs 300, som vi ønsker at sælge om seks måneder. Så kunne vi eksempelvis købe en future, der forpligter os til at sælge aktien i kurs 310 om netop seks måneder. Vi sikrer os altså en gevinst (310-300), men påtager os også risikoen for, at kursen er steget til over 310, hvor vi jo stadig er forpligtede til at sælge til kurs 310. Vi kan altså bruge futures som en slags forsikring eller risikoafdækning. Men futures kan også anvendes til direkte spekulation.


Vil du blive dobbelt så klog og spare 25%?

Bogpakke med 2 bøger
398,00 kr348,25 kr

Hvad er forwards?

Forward kontrakter minder rigtig meget of futures kontrakter, hvilket navnet også indikerer. De involverer begge, at man indgår en aftale om at købe eller sælge et aktivt til en bestemt pris i fremtiden. Der er dog nogle få men vigtige forskelle mellem forwards og futures. Mens futures er standardiserede og handles på børsen, så gør forwards ikke og er heller ikke standardiserede. Forwards handles i steder “over the counter” (OTC), altså “over disken”, hvilket betyder uden for et reguleret marked som fx børsen. Det giver de to parter mulighed for at skræddersy kontrakten, som de ønsker det. Derudover har futures fast udløbsdato og daglig afregning af gevinst/tab, men forwards’ udløbsdato og beløbsstørrelser er fuldkomment bestemt af den indgåede aftale.

Hvad er ETN’er?

Et certifikat er et børsnoteret værdipapir, som du kan handle, ligesom almindelige aktier, gennem din bank eller online børsmægler, såfremt de udbyder dette. Certifikater kaldes også ETN’er (Exchange Traded Notes). Det er banker, der udsteder certifikater. Det, der kendetegner et certifikat er, at det afspejler værdien på et underliggende aktiv, der fx kan være aktier, obligationer, valuta eller råvarer. Certifikater kan også afspejle værdien i et indeks, fx det tyske eliteindex DAX. Certifikater kan frit handles af alle, der har adgang til at handle værdipapirer. ETN’er kan følge kursen på det underliggende aktiv (Bull) eller det modsatte, dvs. følge den modsatrettede udvikling end kursen (Bear). Vi kan derfor tjene på både kursfald og -stigninger. ETN’er vil ofte være gearede.

Hvad er CFDer?

CFD står for contract for difference, på dansk: differencekontrakt. Vi kan altså tjene penge uanset om markederne går op eller ned. En CFD-kontrakt er en aftale mellem to parter om at afregne forskellen mellem en aftalekurs og en fremtidig kurs. CFD-handel er ekstremt risikofyldt, og anvendes af de såkaldte daytradere, der går ind og ud af handler på meget kort sigt. De kan fx eje en kontrakt i få minutter eller sekunder, men fordi CFD’erne giver mulighed for meget stor gearing, kan man også tjene og tabe stort på disse små bevægelserne i markederne. CFD’er både have aktier, indekse, råvarer og valuta som underliggende aktiv. CFD er et gearet produkt, som betyder, at du kun behøver at indbetale en fraktion af dens samlede værdi for at kunne åbne din position. Vil vi fx købe CFD-position for 1.000 kroner, så er det ikke unormalt, at man kun skal lægge 4 procent (40 kroner) for at åbne en sådan position. Det kaldes marginkrav. Mens handel på margin tillader os, at øge vores potentielle fortjeneste, så forstørrer den også vores tab, som er baseret på den samlede CFD-værdi.

Opsummering

Husk at al handel med de produkter der uddybes i denne artikel er risikabelt og det er essentielt at vi har en forståelse for, hvordan det produkt vi handler er skruet sammen. det kan være godt at sætte sig grundigt ind i tingene først, eventuelt vælge et enkelt produkt og starte meget stille ud. Vi håber at du er blevet en lille smule klogere på "derivat-junglen".

Videre læring og sparring

Hvis du er blevet inspireret og vil lære mere, så kan du eventuelt følgende nedenstående links for videre læring og sparring:


Podcast

Hvis du er glad for podcast-mediet udgiver vi nye episoder af vores podcast Ophelia Invest Talks hver fredag.


Video

Er du glad for videoer? Vi har en stribe korte læringsvideoer på vores YouTubekanal, hvis du subscriber går du aldrig glip af den nyeste.


Facebookgrupper

Hvis du har brug for sparring, er du velkommen i vores to Facebookgrupper, Kvindelogen Investeret og Aktieklubben Danmark, hvor alle spørgsmål er meget velkomne.


Mangler du noget?

Vi vil altid gerne høre fra dig hvis du har forslag til emner du gerne vil have belyst. Send os er mail her.

Ansvarsfraskrivelse

Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS.

Samarbejder

Hos Ophelia Invest omtaler vi som udgangspunkt kun virksomheder som vi selv finder interessante og vedkommende. Vi modtager i nogen grad kommission og/eller betaling for annoncering fra virksomheder, der er omtalt på hjemmesiden. Når det er tilfældet søger vi samme grad af objektivitet som man kan finde hos andre professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering lader os skabe nyt indhold om investering, opsparing og privatøkonomi bredt set såvel som afholde nye spændende events. Husk altid at historiske afkast ikke er en garanti for de fremtidige og at man som udgangspunkt ikke bør investere for penge man vil være ked at miste adgangen til i en periode af uvis længde og i yderste instans potentielt helt miste.

Nyhedsbrev?


Vil du lære teknisk analyse?

Den lille guide til Teknisk Analyse
199,00 kr

Vil du blive dobbelt så klog og spare 25%?

Bogpakke med 2 bøger
398,00 kr348,25 kr