Diversificering

En kurv med æg, som ganske enkelt henviser til at man ikke skal lægge alle sine æg i én kurv - heller ikke når det kommer til investering

Denne artikel indeholder affiliatelinks. Det betyder at hvis du vælger at oprette dig som kunde via et link, støtter du vores arbejde i Ophelia Invest. Det koster dig ikke noget, sker helt automatisk og giver os mulighed for at skabe endnu mere gratis content til dig.

Introduktion

I det følgende skal det handle om diversificering, dvs. spredningen af vores midler. Som den kloge kone, der ikke lægger alle sine æg i én kurv, lægger heller ikke vi, alle vores opsparede midler i én kurv, men spreder dem fornuftigt. Hvad der er fornuftigt, og endnu vigtigere, hvad der matcher dit temperament, er du forhåbentlig blevet klogere, på når du har læst denne artikel. 


Det, du får ved at benytte dig af de forskellige muligheder for diversificering; nemlig en reduceret risiko, skulle gerne langt opveje det, der taler imod; at overblikket kan blive sværere at bevare, som porteføljen vokser i forskellige retninger. Med nogle effektive værktøjer som et excelark eller tilsvarende kan du dog komme langt. Og man kan godt sprede sig uden at have mere end tyve aktier/fonde i alt. Det handler primært om at tænke lidt smart, hvilket du netop er i stand til med denne artikel som din guide. 


Der er mange måder at gå til diversificering på og mange, der har en holdning til, hvilken fremgangsmåde der er den rette. Efter at have læst denne artikel skulle du gerne have fået et overblik over dine muligheder. I artiklen tages primært udgangspunkt i diversificering inden for aktier, og kun i mindre grad obligationer, ejendom og kontanter.

Muligheder for diversificering

Overordnet set er der tre store områder, inden for hvilke man kan diversificere sig: Selskabers størrelse, deres geografiske beliggenhed, samt hvilken sektor de opererer inden for. Derudover er der forskellige hovedtyper aktier, som gennemgås i bogen Den lille guide til Investering; henholdsvis defensive og cykliske aktier samt værdi- og vækstaktier. Nedenstående model, der er inspireret af karakterskalaen med dennes tiltagende behov for demonstreret viden og overblik, skal illustrere, at man kan diversificere sig på flere niveauer. 


Det laveste trin er således det letteste at tilgå, og her er selskabets størrelse i fokus. Det kræver kun lidt af os at gennemskue, hvor stort et selskab er. En simpel søgning på Google, og vi ved, hvor mange ansatte der er, hvor stor omsætningen er, hvor mange år selskabet har eksisteret. Relativt simpelt. Næste trin relaterer sig til, hvilken del af verden selskabet er lokaliseret i. Igen vil dette være relativt let at gå til, måske ved vi det allerede, hvis det er et dansk, svensk eller amerikansk selskab, og ellers er Google igen et hjælpsomt og let tilgængeligt værktøj. 


Ved tredje trin bliver det en smule mere kompliceret. Her er fokus nemlig, hvilken sektor selskabet opererer inden for. Det kan godt være lidt sværere at få greb om, selv om det nok skal lykkes, hvis vi er ihærdige. Det, der gør det lidt indviklet, er, at der er både brancher, supersektorer, sektorer og subsektorer at finde rundt i. Efter du har læst denne artikel, skulle du dog gerne være klædt nogenlunde på til at fordele dine midler ud i forskellige sektorer – hvis du vel at mærke er inspireret af dette trin.


De øverste to trin er forskellige hovedtyper af aktier. Her er kompleksiteten og den potentielle mulighed for forvirring størst. 

En figur som viser de forskellige hovedtyper af aktier, fordelt på selskabets størrelse, geografisk område, sektor, defensiv/cyklisk aktie, værdi og vækstaktier


Husk også, at du kan vende tilbage til denne artikel alle de gange du vil. Det hele behøver ikke falde på plads i første ombæring. Herunder finder du en uddybning af trappens tre nederste trin: Selskabsstørrelse, geografisk område og sektorer.

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev

Så sørger vi for at du aldrig går glip af nyeste artikel, blogindlæg, event, podcastepisode ligesom der hver uge er et fagligt tema så du bliver klogere.

Selskabsstørrelse

Der er som tidligere nævnt tre størrelser, som selskaber kategoriseres i, når vi taler aktier: Store, mellemstore og små. I aktieverdenen kaldes disse tre large cap, mid cap og small cap. Cap er en forkortelse af market capitalization og oversættes på dansk til “markedsværdi”. Selskabets markedsværdi findes ved at gange antal aktier med den enkelte akties pris. Small cap-aktier har gerne en markedsværdi på under 1-2 milliarder amerikanske dollars, mid cap-aktier en markedsværdi på mellem 2-10 milliarder amerikanske dollars, og large cap-aktier en markedsværdi, der er højere end 10-15 milliarder amerikanske dollars. 


De tre størrelser rummer forskellige fordele og ulemper for os investorer. Det lille selskab har kort fra tanke til handling, hvilket giver agilitet/smidighed og gode vækstbetingelser. Du kan måske forestille dig, hvordan en lille busk plantes, og lige så snart rødderne fæstner sig, er den hurtig til at skyde i vejret såvel som skabe et større og bedre rodnet. Små selskaber har måske færre folk både i ejerkreds, bestyrelse og medarbejderstab, og alle har bedre mulighed for at se deres egen rolle i både succeser og nederlag. 


På bagsiden trimler en busk relativt let omkuld, skulle vinden virkelig rase. I mødet med en recession har de mindste selskaber potentielt mindst at stå imod med, de vil have færre penge på kistebunden til at holde sig selv ydende gennem en længere periode uden salg eller interesse i selskabets aktiviteter og produkter. Der kan dog være aktietyper, der vil være bedre rustet i denne situation, hvilket vi vender tilbage til i afsnittet om de forskellige aktietyper. I bund og grund gælder det, at des mindre og nyere selskabet er, desto større er det potentielle både eventyr og nederlag. Hvis du sýnes små selskaber er spændende og gerne vil have (en lille del) af dine penge sat i disse potentielle væksteventyr, kan du eventuelt følge med på www.nordicrise.com - et site for vækstselskaber som jeg står bag.


Den store virksomhed rummer derimod en stabilitet. Det har en måske endog rigtig lang historik, hvor vi investorer tydeligt kan se, hvordan selskabet har klaret sig igennem tidligere kriser, de har prøvet at gennemgå recessioner og har måske allerede en plan for ageren i den type vanskelige perioder. Det store selskab ved typisk også, hvad de er gode til, og hvad de ikke er gode til. De har måske prøvet sig selv af i forskellige scenarier, købt op og solgt ud såvel som andet. Kort sagt, man ved, hvad man får, og det ved selskabet også.

Geografisk område

Danskere køber gerne danske aktier. Og det er der ikke nødvendigvis noget i vejen med. Flere økonomer, eksempelvis Michael Møller, der er professor i økonomi ved Copenhagen Business School, mener, at hvis man blot investerer i de største danske selskaber, så er man faktisk eksponeret globalt, idet disse store selskaber handler med resten af verden.

 

Andre mener, at det er fornuftigt at lade sig eksponere f.eks. mod mere eksotiske dele af verden som Asien som supplement til de skandinaviske aktier. Det mener f.eks. Lars Persson, der er teknisk aktieanalytiker og skriver for Nordnet, ligesom han optræder som fast porteføljemanager i radioprogrammet “Millionærklubben”. 

Et verdenskort, som viser at emerging markets primært er i Asien og Sydamerika

Hvordan du forholder dig til geografisk spredning, er op til dig, her blot en gennemgang af dine muligheder. De områder, vi gerne taler om, er først og fremmest Danmark, men derudover Europa, USA, Asien, emerging markets samt en global spredning: 

Spredning til andre geografiske områder, end dem vi kender mest til, såsom Danmark, Skandinavien, Europa, USA samt hele verden, gøres optimalt set via fonde. De fleste af os er nemlig ikke særlig stærke i henholdsvis kinesiske, indiske, brasilianske samt lignende landes enkelte selskaber. Vi kan formentlig ikke på egen hånd afgøre, om det er det ene kinesiske teknologiselskab frem for det andet, der vil klare sig bedst, hverken på den korte eller den lange bane. 


De lande, der indgår i globale fonde hos eksempelvis det anerkendte verdensindeks fra MSCI, ser således ud (inklusiv deres vægtning i indekset).

Et cirkeldiagram som viser fordelingen af lande i verdensindekset. Her fylder USA over halvdelen.

MSCI Forklaret: MSCI står for Morgan Stanley Capital International. Det er et amerikansk selskab, der blandt andet udbyder indeks af forskellig karakter samt aktieanalyse. Deres verdensindeks indeholder (tracker eller følger) et bredt sortiment af large og mid cap-aktier fordelt på 23 markeder. Det rummer ingen aktier fra emerging markets.


Vær opmærksom på, at USA fylder meget i et globalt indeks, og at du kan få en overvægtning mod denne geografi, såfremt du også har amerikanske enkeltaktier. Derudover tilbyder de globale fonde ofte ikke eksponering mod emerging markets, og man er som minimum nødt til at have en separat fond, der eksponerer én mod disse markeder, hvis man ønsker at være reelt globalt investeret/spredt. Viden om geografisk spredning har i min optik sin eksistensberettigelse, idet de forskellige landes markeder ikke nødvendigvis hverken stiger eller falder i samme tempo eller på samme tid. 


Markedet kan gå op i Asien og ned i Danmark for så at opføre sig omvendt et halvt år senere. Derudover har nogle områder af verden en helt anden vækstrate, end vi har i Danmark. Asien og Indien er hastigt voksende økonomier, hvor en voksende middelklasse melder sig på banen i forhold til f.eks. forsikring af deres huse og andre basisydelser, hvor ingen reel vækst længere kan finde sted i udviklede markeder som Danmark, Europa og USA.


Med den højere vækst følger dog også potentielt højere risiko. Vær opmærksom på dette. Nedenfor en oversigt over henholdsvis developed markets (udviklede markeder), emerging markets (markeder, der er på vej i samme retning som de udviklede markeder) samt frontier markets (markeder, der befinder sig endnu længere fra den stabilitet og relative sikkerhed, der er i de udviklede markeder).

En mere detaljeret figur over developmed markets, emerging markets og frontier markets, som ligeledes viser de forskellige lande i hvert marked

Sektorer

Således godt igennem både betydningen af selskabets størrelse samt dets beliggenhed vender vi os mod tredje trin på diversificeringstrappen: Sektorerne. 


Opdelingen i sektorer lader os investorer såvel som analytikere over hele verden sammenligne forskellige selskaber, der ligner hinanden ud fra en objektiv klassificering som sektorer. Visse politiske samt økonomiske hændelser, som eksempelvis skift  i konjunkturerne, kan påvirke selskaber ens, der ellers umiddelbart burde di erentiere sig fra hinanden grundet f.eks. forskellig geografisk placering. Et overblik over sektorer kan hjælpe os med at lægge en hensigtsmæssig strategi for vores portefølje. 


Som nævnt indledningsvis kommer der en masse begreber på banen her, som ligner hinanden og bruges lidt blandet. Selv websitet Morningstar bruger forskellige begreber for det samme. Det er altså ikke entydigt, hvordan vi taler om sektorer, ej heller hvor mange der findes. Jeg tager udgangspunkt i henholdsvis Global Industry Classification Standard (GICS), som er udviklet af Morgan Stanley Capital International (MSCI), og Industry Classification Benchmark(ICB), som er udviklet af Dow Jones of FTSE (The Financial Times Stock Exchange).

De opererer begge med 11 sektorer.


Den struktur, der anvendes i GICS er: 

 • 11 sektorer 

 • 24 industrigrupper 

 • 68 industrier 

 • 157 subindustrier

De 11 sektorer er: 

• Kommunikation (Communication services) 

• Cyklisk forbrug (Consumer discretionary) 

• Forbrug (Consumer staples) 

• Energi (Energy) 

• Finans (Financials) 

• Sundhed (Health care) 

• Industri (Industrials) 

• Teknologi (Information technology) 

• Materialer (Materials) 

• Ejendom (Real estate) 

• Forsyning (Utilities)

Opsummering

Du kender nu til de forskellige sektorer og har et overblik over, hvor stor en andel de udgør af det samlede verdensmarked. Du kan vælge at sigte efter samme fordeling, eller du kan vælge noget helt andet. 


Hvis du har lyst kan du læse om de to øverste trin på diversificeringstrappen; defensive og cykliske aktier samt værdi- og vækstaktier i Den lille guide til Investering.

Videre læring og sparring

Hvis du er blevet inspireret og vil lære mere, så kan du eventuelt følgende nedenstående links for videre læring og sparring:


Podcast

Hvis du er glad for podcast-mediet udgiver vi nye episoder af vores podcast Ophelia Invest Talks hver fredag. 


Video

Er du glad for videoer? Vi har en stribe korte læringsvideoer på vores YouTubekanal, hvis du subscriber går du aldrig glip af den nyeste.


Facebookgrupper

Hvis du har brug for sparring, er du velkommen i vores to Facebookgrupper, Kvindelogen Investeret og Aktieklubben Danmark, hvor alle spørgsmål er meget velkomne.


Mangler du noget?

Vi vil altid gerne høre fra dig hvis du har forslag til emner du gerne vil have belyst. Send os er mail her.

Ansvarsfraskrivelse

Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS.

Samarbejder

Hos Ophelia Invest omtaler vi som udgangspunkt kun virksomheder som vi selv finder interessante og vedkommende. Vi modtager i nogen grad kommission og/eller betaling for annoncering fra virksomheder, der er omtalt på hjemmesiden. Når det er tilfældet søger vi samme grad af objektivitet som man kan finde hos andre professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering lader os skabe nyt indhold om investering, opsparing og privatøkonomi bredt set såvel som afholde nye spændende events. Husk altid at historiske afkast ikke er en garanti for de fremtidige og at man som udgangspunkt ikke bør investere for penge man vil være ked at miste adgangen til i en periode af uvis længde og i yderste instans potentielt helt miste.

Nyhedsbrev?


Workshop for begyndere

AARHUS 27.10.19
399,00 kr



Følg med på Instagram