Om Forlaget Penge

Forlaget Penge er Danmarks nye forlag om privatøkonomi, opsparing og investering, som udgiver bøger til alle danskere. Formålet er at uddanne og inspirere flere til at tænke mere aktivt over deres privatøkonomi og alle dens mange facetter, samt snuse til og blive bekendt med det fantastiske univers, som investering er. Forlaget står først og fremmest bag bogserien “Den lille guide”, hvor man lærer om investering og privatøkonomi i øjenhøjde og i et sprog, der er til at forstå. 


Den lille guide til Investering

Bogen er skrevet af Sarah Ophelia Møss

I denne bog guider Sarah Ophelia Møss dig til at gå i gang med at investere. Er du måske i tvivl om, hvorfor det er en god ide at investere, samt hvordan man faktisk gør i praksis, får du i den lille guide alle svar, kærligt formidlet.


Sarah er sociolog, foredragsholder og iværksætter og tilbyder en investeringsguide fra én passioneret investor til en anden, uden for meget dikkedar og fagtermer, der er unødvendigt svære at forstå.

Med den lille guide til investering får du en grundlæggende introduktion og udførlig guide til at komme i gang. Er du erfaren investor, får du et brugervenligt opslagsværk, som kan akkompagnere dig videre på din investerings rejse.


Den lille guide til Børns Opsparing

Bogen er skrevet af Jacob Munk-Stander

Denne guide til børneopsparing giver dig mulighed for at lære om alt det grundlæggende omkring en børneopsparing, samtidig med at den giver dig masser af inspiration og gør dig klogere på alle de muligheder der er, både som forældre, bedsteforældre og pårørende.


Jacob Munk-Stander, som står bag investerings tjenesten tobi.dk, har skrevet den lille guide til børneopsparing. Han har samlet alt det vigtigste om børneopsparing i en lille guide, så du altid har en bog at søge viden og inspiration i.


Den lille guide til Teknisk Analyse

Bogen er skrevet af Nanna Fick

Denne bog giver dig mulighed for at fordybe dig i det univers, der er teknisk analyse. Bogen introducerer dig til de basale principper for teknisk analyse og fungerer samtidig som et opslagsværk, du kan gå tilbage til, når du har brug for fakta, råd og vejledning. 


Bogen skrives af daytrader og underviser Nanna Fick, som ønsker at give alle mulighed for at lære teknisk analyse fra bunden, samt hvordan man anvender metoden i praksis. Nanna møder dagligt folk, som er interesseret i teknisk analyse, men som har svært ved at bruge det i praksis. “Den lille guide til Teknisk Analyse” vil gøre op med begrebsjunglen og lære dig alt det i et sprog, der er rart og nemt at forstå.


Den lille guide til Pension

Bogen er skrevet af Pia Ottosen

I denne lille guide får du en grundig introduktion til alt det, der er værd at vide om pension. Pia Ottosen, der til dagligt arbejder som pensionsrådgiver, skriver pensionsguiden for at give alle mulighed for at lære lige præcis, hvad der er vigtigt at vide om pensionsopsparing. Ikke nok med at det er et emne, der berør os alle, så er det også et emne, der er super vigtigt at have styr på. For vores helt egen skyld. 


Der mangler gode og forståelige bøger omkring pension, mener Pia, som i sit arbejde dagligt møder folk, som ikke er klædt ordentligt på. Denne bog har til hensigt at gøre op med den præmis, ved at guide og informere i øjenhøjde og i et sprog som alle kan forstå.


Den lille guide til Minimalisme

Bogen er skrevet af Jane Ibsen Piper

Bogen udgives i juni 2019. I denne bog gennemgås begrebet minimalisme, hvad betyder det, hvor opstod det og hvem er ”de der minimalister” egentlig. I første del af bogen beskrives de psykiske grunde til, at vi holder fast i ting, længe efter at de har mistet værdi for os, og hvordan minimalisme kan hjælpe os til nemmere at give slip på det overflødige. Og det beskrives hvordan minimalisme kan hjælpe os til at have mere tid og overskud i hverdagen. 

Anden del af bogen er mere praktisk, og der kommer du til at gennemgå dit hjem, fra kælder til loft, og (hvis du har mod på det) skille dig af med de ting, som ikke længere har værdi for dig, men blot fylder op eller roder. Egentlig så handler minimalisme ikke om ting. Hverken om, hvor mange ting du skiller dig af med, eller hvor mange ting du beholder. Minimalisme handler om, hvad der bliver plads til i dit liv, når ting ikke længere fylder ethvert tomrum eller tidsrum i dit liv.


Den lille guide til Fundamental Analyse

Bogen er skrevet af Martin Gottlob & Sarah Ophelia Møss

OBS: Udgives først til sommer og kan derfor ikke bestilles endnu. 


Med denne lille guide får du en grundlæggende og fyldestgørende introduktion til fundamental analyse. Fundamental analyse handler om at lære virksomheder bedre at kende, og denne guide har til hensigt at gøre dig klar til at analyse nøgletal og i sidste ende vurdere, hvilke virksomheder, der er gode at investere i. 


Bogen skrives af Martin Gottlob, pensioneret aktieanalytiker og redaktør på Berlingske, i samarbejde med Sarah Ophelia Møss, privat investor, foredragsholder og iværksætter. De to vil i samarbejde guide dig til en god forståelse for fundamental analyse og klæde dig godt på til at gå i gang selv.