Guld og grønne skove


29. juli 2019.
Analyse udarbejdet til Ophelia Invest af aktieekspert med speciale i råvarer Peter Arendt


Peter Arendt driver investeringssitet minAGRO.dk og laver derudover analyser til dansk landbrug. Han fungerer desuden som mentor for både nye såvel som mere erfarne investorer. Peter er uddannet Cand. merc. og har handlet med aktier siden 1999.


Sidst men ikke mindst skriver han i øjeblikket på bogen den lille guide til Investering i Råvarer som udkommer på Forlaget Penge sidst på året. Du kan tilmelde dig en mail HER hvis du vil have en mail når vi sætter bogen til forudbestilling med rabat.


Anbefaling

Aktuel pris: 1.420 dollar pr. troy ounce.


Jeg gik i køb på guld på bruddet over 1.286 dollar. Dette køb bekræftes ved brud op over 1.450 dollar. Bruddet vil frembringe et nyt køb. Man kan dog godt argumentere for køb allerede nu. Målet ligger herefter helt op ved 1.900 dollar. Salgs og tabsstop vil jeg lægge ved brud under 1.377 dollar.


Analyse

Guld kaldes også råvaremarkedets konge. Udviklingen i guldprisen giver os mange flere informationer, end at det bare går op og ned og til siden. Således er guldprisen en retvisende indikator for, hvordan det ser ud med den generelle risikovillighed blandt investorer ude på de finansielle markeder. En stigende guldpris vil således signalere, at spekulanter og aktieinvestorer ikke har den store tillid til at aktierne kan fortsætte op. 


Derfor kan det virke ret paradoksalt, at vi fortsat ser en guldpris, der fastholder det opadgående momentum, der blev skudt i gang for nu præcist et år siden, samtidig med at aktierne i specielt USA ligeledes fortsætter i opadgående retning. For med stigende aktier, så burde guldprisen alt andet lige ikke kunne fastholde sådanne et momentum i opadgående retning, som det har været tilfældet i nu 12 måneder. 


At også guldprisen stiger i takt med en stigende dollarkurs er endnu et paradoks i den her ligning. For normalt ville en stigende dollarkurs være en prissvækkende faktor for guldprisen, eftersom guld er det, man kalder for en dollarvare. Altså en råvare der afregnes i dollar.Ikke desto mindre banker guldprisen på for yderligere store stigninger, hvilket jeg oplever som et vink med en vognstang om, at den optur der lige nu opleves på aktiemarkedet næppe kan fortsætte længe endnu. 


I dag handler guldprisen til 1.420 dollar pr. troy ounce, efter i forrige uge at havde været oppe og tangere gammel pristop fra 2013 i godt 1.450 dollar pr. troy ounce. 





På den helt lange bane har guldprisen gennem de seneste 6 år ligget og handlet i et stort sidelæns handelsinterval. Intervallet går fra bund og støtte i godt 1.000 dollar og op til top og modstand i de førnævnte godt 1.450 dollar pr. troy ounce. 


Guldprisen har allerede brudt et psykologiske modstandsniveau i 1.400 dollar. Nu mangler den så bare at komme gennem top og modstand ved de 1.450 dollar. I givet fald vil vi stå med en decideret bundformation og en ny langsigtet op-trend i guldprisen. Målet for guldprisen vil i så fald ligge oppe ved nogle gamle historiske toppe fra 2011 i omegnen af 1.900 dollar pr. troy ounce. Skulle guldprisen nu fortsætte mod 1.900 dollar, vil vi i givet fald kunne opleve en stor finansiel krise med store kursfald på aktiemarkedet til følge. 


Derfor vil brud op over 1.450 dollar frembringe et nyt stort signal til køb af guld og samtidig et signal til at være påpasselig på aktiemarkedet. 


Guldprisen gik allerede tilbage i op-trend på den korte bane, med bruddet op over gammel modstand i 1.286 dollar pr. troy ounce. Med bruddet gik jeg derfor atter i køb på guld. I nedadgående retning vil et brud under bunden fra forrige uge i 1.382 dollar være et lille svaghedstegn. Derfor vil jeg tage profit hjem på mit køb med brud her under og i givet fald vil jeg afvente at købe guld igen lidt længere nede i grafen. Indtil da fastholder jeg mit køb af guld fra 1.286 dollar. 


De tekniske indikatorer har rettet sig op og bakker derfor op om at guldprisen skal fortsætte de stærke takter og dermed nu potentielt kan søge op mod gamle historiske toppe omkring de før nævnte 1.900 dollar pr. troy ounce.




Vil du have Peters næste analyse direkte ind i din indbakke? Så kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev nederst på vores hjemmeside HER. De næste tre uger sender vi nemlig gratis analyser ud til alle vores mange nyhedsbrevsmodtagere. Og hvis du vil have indflydelse på, hvad analysen skal handle om, så kan du give din mening til kende på vores Facebookside Ophelia Invest HER. Der ligger en tråd om samme fra den 26. juli 2019.






Ansvarsfraskrivelse (disclaimer): Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS. 


Hos Ophelia Invest omtaler vi som udgangspunkt kun virksomheder som vi selv finder interessante og vedkommende. Vi modtager i nogen grad kommission og/eller betaling for annoncering fra virksomheder, der er omtalt på hjemmesiden. Når det er tilfældet søger vi samme grad af objektivitet som man kan finde hos andre professionelle medier og deres annoncører.Indtægterne fra annoncering lader os skabe nyt indhold om investering, opsparing og privatøkonomi bredt set såvel som afholde nye spændende events. Husk altid at historiske afkast ikke er en garanti for de fremtidige og at man som udgangspunkt ikke bør investere for penge man vil være ked at miste adgangen til i en periode af uvis længde og i yderste instans potentielt helt miste.