Hvad er børspsykologi?


Behavioral science (adfærdsspykologi) 

Behavioral science eller adfærdspsykologien, som det hedder på dansk, er en gren inden for videnskaben der omhandler den menneskelige adfærd og observerbare handlinger. Den søger gerne at generalisere om menneskelig adfærd i samfundet.


Behavioral economics 
Behavioral economics, der trækker på både psykologi og økonomi, er en metode, der benyttes til økonomisk analyse i undersøgelsen af menneskers adfærd. Ifølge mere konventionel økonomisk teori, skulle mennesket være i stand til at undertrykke eller adskille både egne følelser og input fra det sociale liv omkring dem og foretage rationelle beslutninger. Tilhængerne af behavioral economics mener dog i stedet at idet vi mennesker er følelsesmæssige væsener og let lader os distrahere, træffer vi ustandseligt irrationelle beslutninger, der ikke nødvendigvis er i vores egen bedste interesse eller følger de økonomiske modellers forudsigelser. Vores adfærd vil i sidste ende være underlagt følelser og sociale påvirkninger, som udmønter sig i kognitive bias - som du kan læse mere om længere nede. 


Behavioral finance 
Behavioral finance er en underkategori til behavioral economics. Denne søger at forklare, hvorfor vi som investorer træffer de beslutninger, vi gør, når vi færdes på aktiemarkedet. Daniel Kahneman og Amos Tversky anses af mange for at være fædrene til behavioral finance.


Behavioral Finance kombinerer videnskabelig indsigt i kognitiv begrundelse med konventionel økonomisk og finansiel teori. Nærmere bestemt betegner adfærdsmæssig finansiering forskellige psykologiske forstyrrelser, som mennesker har. Disse bias, eller mentale genveje, har deres plads og formål i naturen, men fører til irrationelle investeringsbeslutninger. Denne forståelse giver kollektivt en tydeligere forklaring på, hvorfor økonomiske bobler og panik på aktiemarkedet forekommer. Også investorer og porteføljeforvaltere har en interesse i at forstå adfærdsmæssig finansiering, ikke kun for at udnytte aktie- og obligationsmarkedets fluktuationer, men også for at være mere bevidste om deres egne beslutningsprocesser.Inden for adfærdsmæssig finansiering antages det, at informationsstrukturerne og markedsdeltagernes karakteristika systematisk påvirker enkeltpersoners investeringsbeslutninger samt markedsresultater. 


Forhåbentlig vil du efter at have læst denne artikel være bedre i stand til at gøre det der er bedst for dig og for din portefølje, selvom din hjerne ofte vil prøve at spille dig et puds. Det første skridt er oplysning og bevidsthed, hvilket du er godt på vej til at have.


Bias (partiskhed) 
Bias eller på dansk partiskhed er en tilbøjelighed mennesket har til at tænke på en bestemt måde, som ofte er baseret på, hvordan du blev opdraget. Denne tendens til at læne sig i en bestemt retning betyder, at det kan være svært at holde et åbent sind. De, der er partiske, har en tendens til at tro på det, de vil tro, og nægter at tage hensyn til for eksempel andres meninger.


Kognitiv bias
En kognitiv bias henviser til en "systematisk fejl" i ens tankeproces. Hver eneste dag håndterer vi en stor mængde information, som kommer både indefra og udefra. Hvis hjernen skulle håndtere det hele, så ville der ikke være tid til andet. Kognitiv bias betyder altså, at hjernen tager nogle genveje, når det kommer til at fortolke den information, den får. En kognitiv bias er et systematisk mønster af afvigelse fra norm eller rationalitet. Personer skaber deres egen "subjektive sociale virkelighed" fra deres opfattelse af input. En persons opbygning af social virkelighed, ikke objektiv input, kan diktere deres adfærd i den sociale verden. Kognitive forstyrrelser kan således til tider føre til opfattelsesforvrængning, unøjagtig dømmekraft, ulogisk fortolkning eller, hvad der i vid udstrækning kaldes irrationalitet. 


Kognitive forstyrrelser kan også føre til mere effektive handlinger i en given sammenhæng. Endvidere tillader kognitive forstyrrelser hurtigere beslutninger, som kan være ønskelige, når aktualitet er mere værdifuld end nøjagtighed. Kahneman og Tversky (1996) hævder, at kognitive forstyrrelser har effektive praktiske konsekvenser for områder som klinisk vurdering, iværksætteri, økonomi og ledelse.


I forhold til investering kan kognitiv bias være farlig, fordi man ubevidst kan drage forkerte konklusioner. Fordelen ved kognitiv bias kan på den anden side være at ens erfaring fører til hurtige og også korrekte beslutninger, fordi man har erfaring fra en lignende situation.


Adfærdsbias (behavioral biases)
Adfærdsbias er potentielt skadelig adfærd og kan føre til ikke-rationel beslutningstagning. Adfærdsbiaser fører ofte til suboptimale - og ofte negative/skadelige - resultater. 






Ansvarsfraskrivelse (disclaimer): Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS.