Obligationer

Forestil dig, at du låner 10.000 kroner i banken: I aftaler, at de skal betales tilbage senest om to år, og at du i den mellemliggende periode (lånetiden) betaler en rente på fem procent årligt. Du indgår her en gældsaftale, og der vil blive udformet en kontrakt mellem dig og banken. Obligationer fungerer fuldstændig på samme måde. En obligation er et “gældsbevis”, et værdipapir, der forpligter den, der har udstedt obligationen, til at betale rente til ejeren af værdipapiret en eller flere gange årligt. De tre mest almindelige obligationer er statsobligationer, realkreditobligationer og virksomhedsobligationer.

Statsobligationer:

Vi kan også agere “bank”, hvis en stat, f.eks. den danske, gerne vil låne penge. Statsobligationer er de mest sikre obligationer, man kan investere i. Det fungerer stadig på samme facon som ovenfor. Stat- en udsteder obligationerne, og vi kan byde ind, såfremt vi synes, at løbetiden og særligt renten er attraktiv.

Kort over Europa og altså nogle af de stater man kan købe statsobligationer i.

Realkreditobligationer:

Den anden type obligationer er realkreditobligationer. Her finansierer vi i virkeligheden hinandens huslån via realkreditinstitutterne. Husejeren låner penge af realkreditinstituttet, som derefter låner penge af os ved at udstede obligationer.

Virksomhedsobligationer: 

Et selskab kan låne penge i banken ligesom du og jeg. Men de kan også udstede virksomhedsobligationer. Så finansierer alle os, der har lyst til at låne virksomheden penge, deres lån i stedet for bank- en. Det er os, der er lånydere, og os, der modtager den løbende rente og efter lånetidens udløb får hele lånet retur. Vi er altså “banken” i dette scenarie. 

Hvad er mest sikkert?

Den mest sikre obligation er, som nævnt, statsobligationen, den næstsikreste realkreditobligationen og til sidst virksomhedsobligationen, som er den mest usikre. Der er tre store firmaer, der rater virksomhedsobligationer på skalaer, der ligner den nedenfor: Moody’s, Standard & Poor’s og Fitch Ratings. Bevæggrunden for at rate selskaberne er dels at afgøre, hvor stor rente de bør betale, og dels at hjælpe os investorer med at vurdere, hvor stor en risiko vi tager ved at investere i en given virksomhedsobligation. Vær opmærksom på, at også ratingbureauerne kan tage fejl. Skalaerne, som de tre ratingbureauer benytter, er nogenlunde ens og ligner den nedenfor:


En rating af hvor risikabel en obligation er, fra risikoen er næsten ikke-eksisterende til at selskabet er i konkurs.

Hvad kan du forvente i rente og afkast?

Afkast:

Værdien af obligationer hænger sammen med renten. Hvis renten er lav, og vi ejer obligationer, vil værdien af disse obligationer falde, såfremt renten stiger. Det samme gør sig gældende i det omvendte scenarie. Hvis renten i udgangspunktet er høj og begynder at falde, stiger værdien af vores obligationer. Det er altså attraktivt at købe obligationer, når renten er høj, og ikke attraktivt at købe obligationer, når renten er lav.

Rente:

Lånudsteder kan både vælge et fastforrentet lån eller et lån med variabel rente. Er der en fast rente, skal låntageren betale den samme rente fra start til slut, og tilsvarende får du som lånyder den samme renteindtægt fra start til slut. Er renten variabel (den kan eksempelvis skifte en gang om året), får du som lånyder et større renteafkast, hvis renten stiger, mens kursen på obligationen ikke vil ændre sig særlig meget. Omvendt falder renteafkastet, hvis renten falder.

Timeglas hvor sandet løber ud

Kursrisiko:

Hvis kursrisikoen er fem, betyder det, at stiger renten 1 procentpoint, falder kursen fra 100 til 95. Hvis renten derimod falder 1 procentpoint, stiger kursen fra 100 til 105. Obligationer indfries til kurs 100, og kursen vil komme tættere og tættere herpå, i takt med at lånetiden nærmer sig sit ophør.

Hvordan indfries lånet?

Der er forskellige måder, hvorpå obligationen kan betales tilbage. Du kan for eksempel få alle dine udlånte penge tilbage på én gang. Det kaldes for et stående lån, da lånet bliver “stående” helt frem til indfrielsesdatoen. Du kan også få dine penge retur ad flere omgange. Hvis du får lige store portioner tilbage, for eksempel hver måned eller hvert år, kaldes det et serielån, mens det hedder annuitetslån, hvis du får flere og flere penge retur for hver gang. Realkreditlån er som oftest annuitetslån. I starten består ydelsen hovedsagelig af renter, men som lånet afvikles, vokser afdragsdelen i størrelse. Obligationer indfries som nævnt ovenfor næsten altid til kurs 100.

Lad os tage et eksempel:

Som eksempel kan vi kigge nærmere på en DSV-obligation, der løber frem til år 2023, og som giver en fast rente på nominelt 3,5 procent. Lad os sige, at du som investor udlåner 100 kroner. Så modtager du dels 3,50 kroner i årlig rente, plus du får alle 100 kroner tilbage igen i år 2022.


Regnestykket kommer dog an på, hvornår du erhverver obligationen (udlåner penge). Hvis du køber DSV-obligationen til kurs 100 (når den koster 100 kroner) og beholder den, frem til den udløber, får du alle 3,5 procent som lovet ovenfor. Men hvis du køber den, når den for eksempel er steget til 110 kroner, får du et mindre årligt renteafkast, nemlig 35/1.100*100 = 3,18 kroner. Og hvis du holder den, indtil den udløber i 2022, får du kun 100 kroner tilbage per obligation; altså et tab på 10 kroner. Alle obligationer indfries normalt til kurs 100.

Men hvad er riskoen ved at investere i obligationer?

Hvis obligationen har lang løbetid/varighed, er risikoen højere, end hvis den har kort varighed. Obligationer påvirkes af renten, og jo længere løbetiden er, desto mere usikkerhed er der i forhold til renten. Er obligationens løbetid lang og usikkerheden større, betaler låntageren en højere rente, og vi får et højere afkast. Er løbetiden kort og markedsrenten relativt forudsigelig, er renten, som låntageren betaler for at låne pengene, lavere, og vores afkast er ligeledes lavere.


En stak mønter står foran et ur der symboliserer forholdet mellem løbetid og indtjening


Realkreditobligationer er en af de mere sikre og stabile aktiver at investere i, fordi der ligger både pant og en masse risikoreducerende regler bag. Hvis en virksomhed går konkurs, bliver aktien værdiløs, hvorimod et hus bliver stående. En stat går heller ikke ofte konkurs, og derfor er statsobligationer ligeledes relativt sikre investeringer.  

Virksomhedsobligationer har derimod samme usikkerhedsmoment som aktier på grund af risikoen for konkurs. Det, du her skal kigge efter, er virksomhedernes kreditværdighed. De virksomheder, der får den bedste rating, kaldes investment grade obligationer (rating AAA), og de, der rangerer dårligst, kaldes speculative grade eller high yield (højt afkast) obligationer.

Valutarisiko:

Du kan investere i andre valutaer end den danske, både når/hvis du køber stats- og virksomhedsobligationer. Hvor obligationer udstedt i euro valutamæssigt er stort set lige så sikre som danske obligationer, indebærer obligationer i andre valutaer en betydeligt større valutakursrisiko. Dette bør man som investor være opmærksom på. Både den amerikanske dollar og det britiske pund kan trække porteføljen i negativ retning med sine relativt store udsving inden for en kortere tidsperiode.

Hvis du er mere til videoer, så finder du en rigtig god forklaring på obligationer lige HER.

Forklaring af begreber:

Konvertibel obligation forklaret: 

Obligation, der på et vist tidspunkt eller under visse omstændigheder kan ombyttes med aktier i den udstedende virksomhed.

Direkte rente forklaret: 

Den direkte rente angiver, hvor meget en obligationsinvestor modtager i årlig rente pr. investeret krone. Hvis den nominelle rente f.eks. er 7 procent, og kursen på obligationen er 95, er den direkte rente 7x100 : 95 = 7,37 procent. Den direkte rente tager ikke højde for eventuelle kursgevinster og giver derfor et dårligt billede af det samlede afkast og forrentningen.

Procentpoint forklaret: 

Hvis den tiårige rente på obligationer stiger fra 1 til 2 procent, er renten steget med 100 procent, men kun med 1 procentpoint.

Nominel rente forklaret:

Click here to edit. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.

Den effektive rente forklaret:

Den reelle rente på eksempelvis en obligation (eller et lån). Størrelsen af den effektive rente kommer an på både obligationens restløbetid, kurs, den pålydende rente samt afdragsformen. Man skal holde obligationen til udløb for at få den effektive rente. 

Forvirret?

Forvirret plastikfigur tager sig til hovedet i frustration over obligationer

Hvis du har brug for yderligere sparring i forhold til hvordan obligationer fungerer eller er skruet sammen, er der altid hjælp at hente i online investerings-communities som “Kvindelogen Investeret” og “Aktieklubben Danmark”.


Ansvarsfraskrivelse (disclaimer): Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS.