Hvad er inflation?

Inflation er et udtryk for, hvor meget priserne er steget i løbet af det sidste års tid. Inflation, eller oppustning som det oversættes til, kendetegnes af vedvarende stigninger i priserne og resulterer i en faldende reel købekraft. Du kan simpelthen købe mindre for 100 kroner. i dag sammenlignet med for 10 år siden. Inflation medfører altså prisstigninger, på produkter og tjenester, hvilket medfører at vores penge falder i værdi. Det vil sige, at når priserne stiger, kan vi købe færre produkter, fordi vores penge er blevet mindre værd, de stiger ikke i samme grad. 100 kroner er stadigvæk 100 kroner, men købekraften af de 100 kroner er et år senere kun cirka 98 kroner.For dig som forbruger afgør inflation i bund og grund hvor meget du kan købe for de penge du har på lommen. 


Inflation bliver hvert år udregnet af Danmarks Statistik. Til det bruger de forbrugerprisindekset, som laves på baggrund af cirka 25.000 priser fra cirka 1.800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet. Prisen på den enkelte vare eller tjeneste indgår med en vægt, der svarer til dennes andel af det samlede forbrug. I forhold til inflationen betyder det derfor mere, når priserne på husleje stiger, end når prisen på toiletpapir stiger. 


Ligesom meget andet i vores økonomi påvirkes inflation primært af to elementer, nemlig udbud og efterspørgsel på de varer og tjenester, som vi efterspørger. Hvis prisen for en vare er for høj, reagerer vi forbrugere ved ikke at købe varen. I det tilfælde sænker producenten prisen for at sælge sin vare. Omvendt, hvis der er større efterspørgsel end udbud på en vare, stiger varens pris, indtil markedet er i balance igen. Der findes derfor to hovedårsager til inflation. For det første vil prisen på en vare med hurtigt stigende efterspørgsel skyde i vejret og dermed bidrage til inflation. For det andet kan stigende priser på eksempelvis råvarer, som olie, medføre stigende priser for andre varer og tjenester på markedet, selvom deres efterspørgsel ikke er vokset. 


Der findes to typer af inflation; lav inflation og høj inflation. Lav inflation medfører lave prisstigninger og svag økonomisk vækst. Høj inflation medfører hurtige prisstigninger og stærk økonomisk vækst. Derudover findes der også det modsatte scenarie, nemlig faldende priser over tid. Dette kaldes deflation, et ikke-attraktivt pengemiljø der kan føre til en negativ cyklus, hvor forbrugere venter med at købe en ny cykel i forventning om at den bliver billigere i morgen.Ifølge Danmarks Statistik var inflationen i Danmark i 2016 på 0,3 procent, hvilket ikke er set lavere siden 1953. Den højeste inflation i nyere tid blev målt i 1974, hvor inflationen var på 15,3 procent. 


Nationalbanken og regeringen ser gerne, at inflationen i Danmark ligger på omkring to procent årligt og ikke nul procent som man måske skulle tro. De har nemlig en interesse i blidt at motivere folk til at bruge deres penge produktivt og ikke bare gemme dem under puden. Og det gør man ved hjælp af en forventning om stigende priser. Det er dog aldrig præcis to procent; inflationen svinger fra år til år. Derfor påvirker nationalbanken samt den siddende regering inflationen, for at sikre at den hverken er for høj eller for lav. For at sikre et fornuftigt inflationsniveau kan Nationalbanken justere renteniveauet. Dette kaldes pengepolitik. Den siddende regering kan påvirke inflationen via for eksempel skatter. Dette kaldes finanspolitik. 


Lav inflation giver som udgangspunkt flere penge på lommen. Men bagsiden af medaljen er svag økonomisk vækst. Med andre ord, så er den lave inflation et tegn på, at der ikke er meget gang i dansk økonomi. Hvilket øger risikoen for, at priserne falder. Selvom flere penge på lommen umiddelbart kan virke som et positivt scenarie for den enkelte, så har det den bagside, at vi risikerer en deflationsspiral, der kan ende med at kvæle økonomisk vækst. Det skyldes at forbrugerne vil lade varerne stå på hylderne og vente på yderligere prisfald. Dette er først og fremmest ødelæggende for privatforbruget men i sidste ende også for samfundsøkonomien.