Kameo - Danmarks nye crowdlending platform

(Sponsoreret af Kameo Danmark) 


I 2018 trådte Kameo ind på det danske crowdlending marked. Kameo er en pan-skandinavisk platform, der gør det muligt for private investorer at investere i den værdiskabelse, som sker på ejendoms- og virksomhedsmarkedet. Til et højt forventet afkast. Kameo adskiller sig fra de øvrige platforme på markedet via deres enorme fokus på ejendomme. 

Skandinavisk crowdlending platform

Kameo er en crowdlending-platform for lånebaseret crowdfunding, der blev grundlagt i 2014. I dag består virksomheden af 20 medarbejdere på tværs af norden. Platformen blev lanceret først i Sverige i 2016, derefter i Norge i 2017 og senest i Danmark i december 2018. Kameo ejes af ansatte, bestyrelsen og en investeringsbank. 

Fokus på ejendomsmarkedet adskiller Kameo fra øvrige platforme

I Danmark findes kun to andre crowdlending-platforme, men de danske investorer har også adgang til alle de internationale spillere. Konkurrencen er altså stor, men Kameo mener bestemt, at der er plads til dem. Ifølge direktøren for den danske afdeling af Kameo, Jesper M. Johansen, skyldes det især deres store fokus på ejendomsmarkedet. Det adskiller dem fra konkurrenterne. 


Kameo har i sin levetid udstedt lån til 134 projekter på tværs af alle tre lande. Cirka 90 procent af deres portefølje er ejendomsprojekter. Ud over ejendomsinvestering er det også muligt at at investere i lån til mindre virksomheder, men Kameos helt store fokus er altså ejendom. Dette har de stor succes med i både Sverige og Norge fortæller Jesper. 


Jesper ser Kameo som en demokratisering af adgangen til denne type investering, som tidligere var forbeholdt de få: “Vi gør ejendomsinvestering muligt at tilgå for selv små beløb, så det ikke længere kun er forbeholdt dem med mange millioner. Man kan for eksempel investere gennem os for helt ned til 500 kroner”. 

Hvad er det helt konkret man investerer i hos Kameo?

Hos Kameo kan et projekt bestå af en eller flere bygherrer, der gerne vil bygge fx 10 nye studieboliger og mangler kapital til dette. Det kan også være en mindre virksomhed, der fx mangler kapital til at købe nye maskiner til en udvidelse af produktionen, ligesom de kan have andre behov for at rejse kapital. Som privat investor kan man via Kameo låne penge ud til denne type låntagere og modtage en rente (et afkast) retur. 



Alle låntagere vurderes nøje 

Kameo laver due diligence analyse på alle virksomheder/bygherrer, der ansøger om lån hos dem. Due diligence er en proces hvor låntagers finansielle situation og fremtidsudsigter kigges efter i sømmene. Det er blandt andet regnskaber, markedet som låntager befinder sig på samt eventuelle konkurrenter. På baggrund af resultatet af analysen beslutter Kameo, hvorvidt de vil lægge lånet på markedspladsen. 


Den proces minder meget om den, en låntager ville møde hos en traditionel bank. Men kravene er lidt anderledes hos crowdlendingplatformene. Processen er betydelig hurtigere end hos banken, fx. har Kameo eksempler på at gennemføre due dillence og udstede lånet på 7-10 dage samlet. Normen er dog ca. 1 måned fra ansøgning til udbetaling af låne beløbet. Dette gør crowdlending attraktivt for nogle virksomheder frem for at ansøge om et banklån. 


Al materiale, som produceres i due diligence processen, kan man som investor tilgå under de enkelte projekter på Kameos hjemmeside. Her kan man således sætte sig godt ind i hvilket projekt man investerer i - efter lyst og behov. Derudover klassificerer Kameo også lånene, så man som investor er helt klar over, hvilken risikoprofil projektet tilhører. Projekterne bliver klassificeret som enten A, B, C, D eller E lån. A-lån er de mest sikre og E-lån de mest usikre. 


Ifølge Jesper har Kameo endnu ikke udstedt et E-lån, derimod består deres portefølje cirka af 50 procent A- og B-lån samt 50 procent C- og D-lån. Risikoniveauet vurderes ud fra den sikkerhed Kameo har i projektet og afkastet modsvarer risikoen: 


A-lån giver min. 5 procent

B-lån giver min. 7 procent

C-lån giver min. 9 procent 

D-lån giver min. 11 procent


“Man kan også få et B-lån med 10 procent i afkast, men det her er minimumsgrænserne” forklarer Jesper, som uddyber: “Vi har en kalkyle, som vi vurderer ud fra; personerne bag virksomheden, projektet, beliggenheden, hvem er ellers med i projektøkonomien, leverandørerne, og ud fra det laver vi vores anbefaling til risikoklasse og afkast” fortæller Jesper. 


“Hvis folk er uenige i vores vurdering lader de være med at investere. På den måde er crowdlending meget umiddelbar og direkte” understreger Jesper. 


På trods af grundig due diligence og høje forventninger til projektet er der altid risiko forbundet med investering. Også investering gennem crowdlending. Det hænder nemlig at låntager ikke kan betale lånet tilbage, og det kan have betydning for investorerne. 

 

Risiko ved crowdlending

For at minimere risikoen for at miste penge, i tilfælde af at lånet ikke bliver tilbagebetalt (dvs at det forfalder/default), vurderer Kameo projektets værdi i forhold til belåningsgraden (belåningsgraden er forholdet mellem det lån, som findes på en ejendom og dens markedsværdi eller købsprisen) og så tager de første eller anden prioritets pant i ejendommen. Pant betyder, at de i tilfælde af forfald kan få inddraget den værdi, som ligger i lånet. På den måde minimeres risikoen. 


Pant (første eller anden prioritet) er afgørende for, hvem der har krav til at få penge tilbage i tilfælde af konkurs. Det er altså et hierarki af krav. Der gør Kameo deres for at komme så højt op som muligt, så investorer gennem Kameos platform er stillet fordelagtigt. Husk dog at risikoen ikke kan fjernes helt, men Kameos har historisk set en god succesrate: “Vi har haft 134 projekter på tværs af alle tre lande. Af dem er der fire non performing lån, det vil sige låntagere som enten har betalt renter tilbage for sent, eller hvor firmaet bagved har problemer med at betale lånet tilbage” forklarer Jesper. 


Af de fire non performing lån, som Jesper nævner i citatet ovenfor, er der to lån, hvor Kameo får fuld payback. Det vil sige, at de får alle investorernes penge hjem igen. Det har derfor ikke kostet investorerne noget. De sidste to lån af de fire non performing lån ligger Kameo endnu i forhandling med. Det ser ud til, at Kameo som minimum får 70 procent retur til investorerne. Hvis det er tilfældet vil investorerne stadig lide et tab, men ikke miste alle deres penge.  

Crowdlending slår aktiemarkedet 

Crowdlending er en forholdsvis ny investeringsform, som for alvor blomstrede op i eftertiden af finanskrisen i 2008. Det skyldes at mange banker var blevet påpasselige med at udstede lån, og derfor måtte der alternative løsninger til for virksomheder og private for at rejse kapital. Det blev blandt andet crowdlending en løsning på, som i dag er et stadig voksende marked. (pengeinfo.dk) 


Ikke nok med at crowdlending giver flere mennesker adgang til at optage lån, så har crowdlending også vist sig at være en god investering. Faktisk en rigtig god investering. Så god at crowdlending i gennemsnit har givet et større afkast end den generelle historiske stigning på syv procent i aktiemarkedet. 


Kameo er ingen undtagelse. Siden Kameos start har de i gennemsnit ligget på 9,8 procent i afkast fortæller Jesper. Han uddyber, at det reelle afkast lige nu er 9,4 procent, hvilket skyldes de to lån som de stadig venter svar på.

 

For at investere gennem Kameo skal du gå ind på Kameo og oprette en konto, du kan gøre det HER. På forsiden møder du en grøn knap, hvorpå der står; “opret investeringskonto”. Den skal man trykke på, og så blot følge instrukserne. Det tager mellem 3-5 minutter at oprette en konto. Derefter bliver man verificeret, hvilket tager cirka én dag, og så er man klar til at investere i Kameos projekter. 

Kameos ambition er at udbyde 10 lån om måneden, og det er muligt at tilmelde sig notifikationer, så man får en mail, så snart der er nye lån. Man kan sågar vælge, hvilken slags lån man vil notificeres om, alt efter ens egen risikoprofil.
 


I vores podcast, Ophelia Invest Talks, episode nummer 22 kan man lære mere om crowdlending og høre et interview med Kameos danske direktør, Jesper Johansen. Du kan finde vores podcast på din fortrukne podcastapp, Spotify og iTunes eller HER. 





Ansvarsfraskrivelse: Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS. 


Samarbejder: Hos Ophelia Invest omtaler vi som udgangspunkt kun virksomheder som vi selv finder interessante og vedkommende. Vi modtager i nogen grad kommission og/eller betaling for annoncering fra virksomheder, der er omtalt på hjemmesiden. Når det er tilfældet søger vi samme grad af objektivitet som man kan finde hos andre professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering lader os skabe nyt indhold om investering, opsparing og privatøkonomi bredt set såvel som afholde nye spændende events. Husk altid at historiske afkast ikke er en garanti for de fremtidige og at man som udgangspunkt ikke bør investere for penge man vil være ked at miste adgangen til i en periode af uvis længde og i yderste instans potentielt helt miste.