Kryptovaluta & bitcoin

En Bitcoin-mønt, som står på et bord

Denne artikel er skrevet af Helle Espensen.

Introduktion

Der er ikke noget kryptisk ved kryptovaluta. Tværtimod. Det transparente program, som kryptovaluta kører på, gør transaktionerne langt mere sporbare og sikre end transaktioner med FIAT-valuta (Central- og Nationalbankregulerede valutaer som fx DKK, EUR og USD) og andre værdier. Navnet kryptovaluta kommer simpelthen af den kryptering, som benyttes for at gøre transaktionerne sikre.


Digital valuta er et andet og lige så brugt navn for Bitcoin, Ethereum, Litecoin og alle de andre godt 2.600 kryptovalutaer, der eksisterer i dag (se langt de flest digitale valutaer her). Som med Internettet, der blev etableret af det amerikanske militær og efterretningsvæsen tilbage i 1960’erne (og først blev tilgængeligt for os almindelige mennesker midt i 1990’erne), arbejdede computernørder og finansfolk i årevis på at udvikle en digital valuta.


Internettet er et fantastisk værktøj til deling af information. Et eksempel: Hvis jeg sender et foto til dig på mail, modtager du en kopi af fotoet, mens jeg beholder originalen. Det samme sker, hvis jeg sender dig en PowerPoint-præsentation eller en simpel tekst. Du får en kopi, og jeg beholder originalen. Den samme tekst eller præsentation eller det samme foto kan altså nemt bruges mere end én gang. Det er super smart, så længe det ikke er en betaling, jeg sender til dig. Denne problematik kaldes Double Spending, og den måtte der findes en løsning på, hvis Internettet skulle kunne bruges til at lave værditransaktioner uden den traditionelle mellemmand (fx en bank).


Vores penge er i princippet allerede digitale; for hvem går rundt med kontanter i lommen i dag, får udbetalt løn eller pension kontant? Stort set ingen – i hvert fald ikke i denne del af verden.


Problemet er, at vores penge ikke rigtigt er vores. Det er myndighedernes. De har kontrollen over pengene, og bestemmer, hvor mange der skal være, hvilken pris de skal have, hvem der må have dem, og til hvem de må sendes. FIAT-valuta i digital form truer privatlivets fred, fordi vores bevægelser kan overvåges via kreditkorttransaktioner, MobilePay, bankoverførsler etc. Hvis vi ikke gør noget ulovligt, er der vel ikke noget galt med det? Eller er der? I hvert fald giver det kreditkortudbydere og banker frit slag, når det gælder prisen på transaktionsgebyrer.

Bitcoin bliver født

Netop som hele verden var vidner til den måde, regeringer og banker ’hjalp’ os ind i finanskrisen på (og hvordan de derefter håndterede krisen, og lod skatteyderne betale for bankernes overlevelse), lancerede Satoshi Nakamoto verdens første kryptovaluta; Bitcoin (BTC). Den 31. oktober 2008 offentliggjorde Satoshi Nakamoto nemlig sin hvidbog om Bitcoin, og i begyndelsen var det fortrinsvis computernørder og gamere, som kastede deres kærlighed på den nye valuta.


Det er til dato lykkedes Satoshi Nakamoto at forblive anonym. Ingen ved, om det er en kvinde eller en mand, eller om det er en gruppe af personer – og det er heller ikke væsentligt. For Satoshi Nakamoto (Satoshi er et japansk drengenavn, som betyder ’intelligent historie’, ’vis’ og ’klarttænkende’) var målet at skabe et 100 procent decentralt, transparent betalingssystem med en tilhørende digital valuta. Og det ser ud til at være lykkedes. I hvert fald er projektet godt på vej, og flere og flere mennesker over hele kloden stifter hver dag bekendtskab med Bitcoin og de muligheder, valutaen og den bagvedliggende teknologi bidrager med. Kigger vi på det finansielle marked, er Bitcoin det bedst performende aktiv i de 10 år, den har eksisteret.


Satoshi’s anonymitet er en af de unikke karakteristika ved Bitcoin, og som adskiller den fra stort set alle andre opfindelser, finansielle produkter, ideologier – og ja, alle de andre kryptovalutaer. Der sidder nemlig ikke en central figur for enden af bordet, hvis formål er at tjene fedt på sin idé (ikke at der i øvrigt er noget galt med det), og som bestemmer, hvad der skal ske med Bitcoin-netværket. I sin opbygning af Bitcoin har Satoshi derimod sikret decentralitet. Ændringer og udvikling sker nemlig via konsensus blandt netværkets deltagere. Det kommer vi tilbage til.


En anden væsentlig faktor for Satoshi Nakamoto (og en vigtig del af ideologien bag) er, at Bitcoin skal være tilgængelig for alle. Med omkring 2,5 milliard af klodens voksne mennesker uden adgang til en bankkonto er der skabt en kæmpe barriere for det enkelte menneskes mulighed for frit initiativ. Med en mobiltelefon i hånden kan alle modtage og sende Bitcoin uden mellemmand, uden fordyrende og forstyrrende led.

Et billede af en person, som beskæftiger sig med Bitcoins på mobiltelefonen

Blockchain og mining

Til brug for Bitcoin har Satoshi Nakamoto skabt et banebrydende program kaldet Blockchain (blokkæden). Programmet bruges til at foretage transaktioner og frembringe nye Bitcoins.


Blockchain-teknologien er allerede adopteret af mange forskellige industrier, idet den er gennemsigtig og stort set umulig at ’snyde’. For blot at nævne et par eksempler: Distributionskæder i fx fødevareindustrien, sikkerhedsbranchen, kunstverdenen, musikbranchen osv. osv.


Her skal det imidlertid handle om Bitcoins Blockchain, som bedst kan beskrives som en offentlig distribueret regnskabsbog, en database hvori Bitcoin-transaktionerne ’bogføres’. Transaktionerne foretages i et peer to peer-netværk af computere, som hver har en kopi af databasen. Der er altså ikke en central enhed, som kan ændre i transaktionerne. Alle de forbundne computere skal være enige, før en ændring kan foretages. I dag er der ca. 50 milliarder computere i netværket, så det er ikke svært at regne ud, at svindel stort set er udelukket.


Belønningen for at deltage i netværket er de nye Bitcoins, som Blockchain skaber. Hver eneste blok indeholder udover transaktioner et vist antal spritnye Bitcoins. I begyndelsen var det mest computernørder og gamere, som koblede deres egne computere på netværket og derved blev det, der kaldes minere. Som guldgravere leder efter guld i en guldmine, leder Bitcoin-minere efter Bitcoins på Blockchain. Det sker ved at verificere transaktionerne, og de minere, som gør det bedst (laver den bedste kryptografiske beregning, sådan lidt simpelt fortalt), får fingrene i det nye Bitcoins.


Da de første Bitcoins blev skabt på Blockchain den 3. januar 2009 var det mest private computerfolk, der sad og minede på deres laptops. De minede Bitcoins kunne fx bruges til spil på Nettet, men ellers havde de ikke nogen egentlig værdi. Det fik de derimod den 22. maj 2010, da en miner købte to pizzaer for 10.000 Bitcoins hos sin lokale pizzamand. Med den handel fik Bitcoin sin værdi, og siden har markedet og netværket bestemt prisen. Ingen regering, Deep State, bank eller et enkelt individ bestemmer.


I dag er det ikke længere muligt for privatpersoner at mine Bitcoins fra en enkelt laptop. Det er sværhedsgraden blevet for høj til. For en af de andre smarte detaljer ved Satoshi Nakamotos Blockchain er, at den er programmeret til at gøre det sværere at mine Bitcoins, jo flere der prøver. Jo mere hash-power (miningkraft), der er på netværket, jo højere bliver sværhedsgraden. I dag er de fleste mining-computere samlet i store anlæg (mining-pools), og de bruger en enorm mængde energi til dels drift og dels nedkøling. I de lande, hvor miljøbevidstheden er lav, benyttes i stor udstrækning fossile brændstoffer til driften, mens mere klimavenlige mining-farme benytter sig af grønne energikilder, som fx geotermisk energi, vand-, sol- eller vindenergi.

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev

Så sørger vi for at du aldrig går glip af nyeste artikel, blogindlæg, event, podcastepisode ligesom der hver uge er et fagligt tema så du bliver klogere.

Begrænset udbud

Blockchain er programmeret til at skabe et vist antal Bitcoins hvert 10. minut – og det totale antal Bitcoins kendes allerede: Der kan aldrig skabes mere end 21 millioner Bitcoins.


Her ses forskellen på Bitcoin og FIAT tydeligt. Mangler vi penge, trykker vi blot nogle flere – oversat til nutidssprog: Vi skaber bare nogle flere på computeren, altså en række 1-taller og 0’er. Det har man gjort siden slutningen af 1960’erne, og der er intet, der tyder på, at man stopper med det nu.


Ca. hvert 4. år halveres antallet af de nye Bitcoins, som Blockchain skaber, når en ’regnskabsbog’ kaldet en blok på kæden er fyldt med transaktioner (ca. hvert 10. minut). De første små fire år, fra 2009 og frem til 2013, konkurrerede minerne om 50 Bitcoins pr. blok. Herefter halveredes antallet til 25 Bitcoins pr. blok, og nu mines der 12,5 Bitcoins pr. blok frem til den 20. maj 2020, hvor antallet igen halveres til 6,25. Sådan fortsætter det frem til år 2140, hvor den sidste Bitcoin er skabt/minet. Altså om mere end 120 år. Til den tid vil der selvfølgelig være tale om brøkdele af en Bitcoin pr. blok (MilliBitcoins = 1/1000 BTC eller en Satoshi = 0.00000001 Bitcoin), men det betyder ikke så meget, hvis prisen til den tid er høj nok.


Og høj skal den nok blive, hvis man tror på markedskræfterne – og eksperterne. I hvert fald har værdier, hvor udbuddet er begrænset, det med at stige voldsomt i pris. Tag fx et Picasso-maleri. Sådan et vil de fleste velhavere gerne have fingrene i – også selvom de måske ikke er decideret vilde med Picassos kunst. De ved, at udbuddet er begrænset, og at det aldrig kan blive større. Hvilken anden valuta har denne karakteristika?

De tidlige år

Som med alt andet nyt, var det i begyndelsen en udfordring at få folk til at interessere sig for Bitcoin, som selvfølgelig også led under manglende infrastruktur – præcis som alle andre teknologiske opfindelser. En god sammenligning er Amazon, hvis udviklingskurve ligner Bitcoins til forveksling: En god idé lanceres, men kun ganske få kender den, og har behov for den. I midthalvfemserne handlede vi stadig i de lokale butikker. Og da vi så småt begyndte at få øjnene op for Internettets forjættende handelsplatform, ja så var infrastrukturen ikke til stede; der var grænser for, hvad et 56k opkaldsmodem kunne klare. Men pludselig tog det fart, og i dag er Amazon værdisat til omkring 700 milliarder USD. Samme kurve har Internettet, telefonen, flyrejserne, fjernsynet, kreditkortet.


For at få Bitcoin videre måtte der skabes en mulighed for at veksle Bitcoin til traditionelle penge, og i 2010 blev Mt. Gox etableret. Verdens første online-exchange til krypto. Da Mt. Gox nåede sit højdepunkt foretoges 70 procent af alle Bitcoin-transaktioner her. Snart fulgte flere muligheder for at bruge Bitcoin; den meste berømte og berygtede var Silk Road, hvor man kunne købe narkotika.


Lidt efter lidt fik flere investorer og spekulanter øje på Bitcoin, og i foråret 2011 nåede prisen for første gang 1 USD – i juli samme år var prisen 31 USD.


Silk Road blev lukket af FBI i 2013, men Bitcoin havde vist sin evne som betalingsmiddel, og prisen steg til over 1.000 USD året efter – som også markerede slutningen på Mt. Gox-eventyret. Et kæmpe hack resulterede i dens lukning, og Bitcoins pris halveredes. Den første krypto-vinter var begyndt.

Alt coins

I 2011 begyndte flere digitale valutaer at komme til som konkurrent til Bitcoin eller for at løse specifikke udfordringer og problemer; først Namecoin og Litecoin – og senere fulgte Ripple, Ethereum, Dash, Monero osv. osv. I dag er der registreret over 2.600 kryptovalutaer. Alle disse kaldes alt coins = alternativer til Bitcoin (se langt de flest digitale valutaer her).


Blockchain-teknologien er i dag implementeret i et stort antal industrier, og i mange tilfælde er der en coin tilkoblet. Et eksempel er VeChain, som er en Blockchain-baseret platform, der er designet til at forbedre distributionskæders managementprocesser. Ved at anvende den manipulationssikrede Blockchain-teknologi giver VeChain forhandlere og forbrugere kendskab til kvaliteten og ægtheden af ​​de produkter, de køber. VeChain har to tilkoblede mønter, WeChain (VET) og VeChain Thor (VTHO), som faktisk ikke er coins men tokens.


Forskellen på coins og tokens er temmelig flydende, og bruges i flæng, men grundlæggende kan man kende en coin ved, at den kan bruges som betalingsmiddel og som regel har sin egen Blockchain, fx BTC - mens en token nærmere er et digitalt aktiv, som bruges til at skabe et projekts økosystem med - og som regel er den hosted på en anden Blockchain, som fx på Ethereums.


For at gøre forvirringen total kan en coin godt være en token - og omvendt.

Forskellige kryptovaluta mønter ligger sammen på et bord

Boom og FOMO

Den første krypto-vinter varede indtil slutningen af 2016. Undervejs fortsatte kryptomarkedet fortsatte sin udvikling og vækst, og i 2017 så vi det første egentlige krypto-boom (vær opmærksom på, om der tales om hele kryptomarkedet eller kun Bitcoin), hvor også Ethereum og hundredvis af andre digitale valutaer eksploderede i værdi. Det resulterede i de højeste afkast i finansverdenens historie. Bitcoin’s investeringsafkast var i 2017 +1611 procent, Ethereums +9181 procent og Ripples XRP +33753 procent. Boomet skabte hundredvis af kryptomillionærer. Bitcoin alene har siden sin ’fødsel’ i 2009 boomet hele fire gange - hver bølge større end den forrige.


I foråret 2018 kollapsede FOMO-effekten (Fear Of Missing Out – frygt for ikke at komme med på vognen), og kursen styrtdykkede. Kryptomarkedet var ikke klar til så stort et rykind på så kort tid. Resten af 2018 - og nu 2019 bruges på at konsolidere netværket, udvikle infrastruktur og lovgivning, så man er klar til det næste bullrun – et bullrun, som, forudsiges det, ikke blot vil blive drevet af private investorer og spekulanter men i høj grad af institutionelle investorer som pensionsfonde, formueforvaltere osv.


Jeg husker, da Bitcoin-kursen steg fra 6.500 til 20.000 USD i løbet af et par måneder i 2017. Folk i mit netværk, som ikke var kommet med på vognen inden det store bullrun, peb og tiggede om at få kursen ned på bare 10.000 igen. Så ville de købe stort ind. Da prisen faldt til 3.200 sidste forår, kom der ikke et pip fra dem, og nogle talte endda om, at et totalt crash lå forude. Det er helt almindelig psykologi, og grunden til, at mange ikke tjener penge i det her marked.


Krypto er et volatilt marked, og de store udsving vænner man sig til – og lærer at tjene på. Vi har været det igennem før - mange gange. Det er helt normalt. Det er sundt, og det er stadig kun begyndelsen. Festen i 2017 var vild, og tømmermændene lærte vi af.


Det næste krypto-boom er i gang. Sikkert det sidste inden branchen bliver almindeligt accepteret som en etableret, global industri. Hvor der bringer os hen, ved vi ikke, men man kan gisne.

Om artiklens forfatter

Jeg hedder Helle Espensen, og er tosset med Bitcoin.

Jeg er født og opvokset i Danmark, og flyttede for godt 30 år siden til Sydspanien, hvor jeg bor med min mand og vores tre hunde.

Jeg er en farmer i hjertet, men shippinguddannet og ex-indehaver af grafisk virksomhed, hvor jeg var journalist og redaktør af vores tre skandinaviske månedsmagasiner i over 25 år.

I dag hygger jeg mig med kvantefysik, non-verbalkommunikation og med kryptovaluta. Alt sammen fordi det gør mig glad i låget, ogfordi det en dag gerne skal give mig muligheden for at udleve min drøm om at drive et alderdomshjem for æsler og andre seniordyr.


Jeg har erfaring i køb, salg og opbevaring af kryptovaluta, i Bitcoin-mining - og jeg interesserer mig for de nye krypto-hedgefonde, der passer som fod i hose til det højenergetiske crypto space.


Du kan fange mig på mail: helle.torreblanca@gmail.com

Artiklens forfatter Helle sidder med sine hunde

Videre læring og sparring

Hvis du er blevet inspireret og vil lære mere, så kan du eventuelt følgende nedenstående links for videre læring og sparring:


Podcast

Hvis du er glad for podcast-mediet udgiver vi nye episoder af vores podcast Ophelia Invest Talks hver fredag.


Video

Er du glad for videoer? Vi har en stribe korte læringsvideoer på vores YouTubekanal, hvis du subscriber går du aldrig glip af den nyeste.


Facebookgrupper

Hvis du har brug for sparring, er du velkommen i vores to Facebookgrupper, Kvindelogen Investeret og Aktieklubben Danmark, hvor alle spørgsmål er meget velkomne.


Mangler du noget?

Vi vil altid gerne høre fra dig hvis du har forslag til emner du gerne vil have belyst. Send os er mail her.

Ansvarsfraskrivelse

Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS.

Samarbejder

Hos Ophelia Invest omtaler vi som udgangspunkt kun virksomheder som vi selv finder interessante og vedkommende. Vi modtager i nogen grad kommission og/eller betaling for annoncering fra virksomheder, der er omtalt på hjemmesiden. Når det er tilfældet søger vi samme grad af objektivitet som man kan finde hos andre professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering lader os skabe nyt indhold om investering, opsparing og privatøkonomi bredt set såvel som afholde nye spændende events. Husk altid at historiske afkast ikke er en garanti for de fremtidige og at man som udgangspunkt ikke bør investere for penge man vil være ked at miste adgangen til i en periode af uvis længde og i yderste instans potentielt helt miste.

Nyhedsbrev?


Vil du til foredrag?

Lær at investere foredrag KBH 27.02.20
399,00 kr

Vil du lære at investere?

Den lille guide til Investering 2019
199,00 kr

Følg med på YouTube