No 9, Medierne

To stærke kvinder, som står med hænderne over hovedet ved en solopgang

12. marts 2018

Dette indlæg er oprindelig udgivet på investeret.dk

Man kunne ønske sig mere og andet af medierne

Disclamere er populære på det finansielle felt, så lad mig starte der. Jeg har ingen “feministisk agenda” med nærværende indlæg, er blot en ellers glad type, der bliver lidt træt af:

Mediernes to vinkler

For tilsyneladende er det alt hvad det som udgangspunkt kan blive til. To, blot to, vinkler på kvinder og deres manglende aktivitet på de finansielle markeder.


Den ene er, at “kvinder er bedre end mænd, når de først kommer i gang”. Den anden er, “kvinder investerer ikke, selvom det er rigtig vigtigt for dem (og os andre) at de gør”. Hvis vi kigger på det sprogbrug, medierne har gang i på dette felt, tænker jeg ikke nødvendigvis “økonomisk empowerment”.


Og jeg bliver ærlig talt lidt træt af, at høre på den samme sang igen og igen. For nej, vi har faktisk historisk set ikke haft samme betingelser for at investere og interessere os for økonomi, og jo, vi kan sagtens finde ud af det.

HeMan vs. WoMan

Der er dog nogle helt naturlige forskelle mellem kønnene, og pt er det bare sådan at aktiemarkedet har et ret maskulint udtryk. Det emmer af fart, konkurrence og deslige.

Når der skrives om, at kvinder er bedre end mænd, grundet deres “forsigtige” tilgang, føder der dels ind i konkurrencetankegangen, dels skaber det potentielt unødig splid mellem kønnene. Og hvorfor overhovedet tale den vinkel. Det handler vel om, at vi alle investerer. Lang som kort, høj som lav, mand som kvinde.


Jeg tænker, at kvinder potentielt har brug for noget andet end mænd for at blive motiverede.


Men først, det jeg tænker, at vi IKKE har behov for, er, at blive banket oven i hovedet af den ene artikel efter den anden, der beskriver præcis hvor meget “bagefter” vi er, samt på mest negative vis kønssteroetypificerer os. Det opleves hverken opmuntrende ej heller motiverende.


Vil du med på seminar?

Fundamental analyse seminar KBH 26.04.20
1.495,00 kr

Sådan helt jordnært

Og nu kan det godt være at jeg bare er en helt umulig løsningsorienteret, utålmodig og lavpraktisk type, men hvad med, om vi i stedet bare fortæller alle de dejlige danske damer, at det er helt naturligt for kvinder at investere.


– At der er en helt simpel opskrift for det:


Vælg investeringsbank, åben et depot, overfør nogle penge (du kan undvære i en periode), køb en aktie. Så er du i gang. Også med at blive klogere.


– At vi er en masse der allerede er i gang, og

– at der findes “rum” hvor vi støtter hinanden i at komme i gang.


Gratis. Uden at du skal købe en bog, melde dig til et dyrt kursus eller behøver lade dig slå ud af de økonomiuddannede og -profilerede typer der nævnes i artiklerne (der qua uddannelse og arbejde måske netop færdes i miljøer hvor det at investere kan forekomme mere naturligt).

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev

Så sørger vi for at du aldrig går glip af nyeste artikel, blogindlæg, event, podcastepisode ligesom der hver uge er et fagligt tema så du bliver klogere.

Fra meta til mig

Det er dejligt, at der er fokus på feltet. Det er også dejligt at der arrangeres rigtig mange events for kvinder. Disse events/kampagner foregår dog ofte på er meta niveau, dvs at de kredser om motivationen til at investere samt vigtigheden heraf. Hvilket er fint.


For mig er det dog lidt som at kigge på et billede af en strand, hvilket, ja, giver mig lyst til at rejse. Men fra tanke til strand er der pænt langt. For nogle længere end andre, og for mange af os, fx mig, kommer vi slet ikke afsted. Af forskellige grunde.


Hvis vi fortsætter i det billede, kunne man ønske sig et større fokus på rejsebureauet. Og tourguiden. De ting der helt lavpraktisk får en afsted og ud at opleve verden. Og helst gratis. Og let tilgængeligt.


Jeg kan godt afsløre, at hvis det både var gratis, let tilgængeligt og der var ligesindede at snakke med på vejen, så var jeg fløjet ud i verden for længst.

For the 'everywoman'

Nu er jeg jo ingenlunde objektiv. For jeg har en erfaring. Jeg gik med et ønske om at begynde at investere i op mod ti år, før end jeg kom i gang. Og for mig udgjorde community-delen en vigtig faktor.


Kvindelogen Investeret, her er en masse ganske almindelige kvinder hver dag klar med svar på alle de spørgsmål man som kommende-, ny- eller mere erfaren investor måtte have. Kvit og frit. Og uden udløbsdato.Og os to kvinder der står bag arrangerer desuden gratis og uforpligtende samlinger månedligt samt andre praktiske events i både Kbh og Aarhus.


Og jeg glæder mig meget til at møde dig, online såvel som ude i verden.


Alle kvinder er VELKOMNE.


(Det er mænd til gengæld ikke. Og inden ligestillingspolitiet trækker revolveren: nogle gange er man nødt til at gøre forskel for at gøre lige. Punktum. Af gode aktie fora åbne for begge køn kan eksempelvis nævnes ‘Proinvestors Aktiesnak’ der administreres på fineste vis af investor og virksomhedsejer Helge Larsen).


Kh Sarah

Videre læring og sparring

Hvis du er blevet inspireret og vil lære mere, så kan du eventuelt følgende nedenstående links for videre læring og sparring:


Podcast

Hvis du er glad for podcast-mediet udgiver vi nye episoder af vores podcast Ophelia Invest Talks hver fredag.


Video

Er du glad for videoer? Vi har en stribe korte læringsvideoer på vores YouTubekanal, hvis du subscriber går du aldrig glip af den nyeste.


Facebookgrupper

Hvis du har brug for sparring, er du velkommen i vores to Facebookgrupper, Kvindelogen Investeret og Aktieklubben Danmark, hvor alle spørgsmål er meget velkomne.


Mangler du noget?

Vi vil altid gerne høre fra dig hvis du har forslag til emner du gerne vil have belyst. Send os er mail her.

Ansvarsfraskrivelse

Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS.

Samarbejder

Hos Ophelia Invest omtaler vi som udgangspunkt kun virksomheder som vi selv finder interessante og vedkommende. Vi modtager i nogen grad kommission og/eller betaling for annoncering fra virksomheder, der er omtalt på hjemmesiden. Når det er tilfældet søger vi samme grad af objektivitet som man kan finde hos andre professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering lader os skabe nyt indhold om investering, opsparing og privatøkonomi bredt set såvel som afholde nye spændende events. Husk altid at historiske afkast ikke er en garanti for de fremtidige og at man som udgangspunkt ikke bør investere for penge man vil være ked at miste adgangen til i en periode af uvis længde og i yderste instans potentielt helt miste.

Nyhedsbrev?


Vil du med på seminar?

Fundamental analyse seminar KBH 26.04.20
1.495,00 kr

Vil du lære at investere?

Den lille guide til Investering 2019
199,00 kr

Følg med på YouTube