Skat

Alt det med skat er fint at have styr på. Men det gør mange af os lidt mere rolige, når vi får af vide, at alle de danske børsmæglere som fx Danske Bank og Nordnet faktisk indberetter automatisk til skat på vores vegne. Når blot vi holder os til de mest almindelige typer værdipapirer og kun investerer i selskaber af en vis størrelse. 

Herunder kan du læse uddybende om skat. God fornøjelse.



Aktieindkomst: Skat på aktier (og aktiebaserede udbyttebetalende fonde)

Skattesatsen på aktieindkomst, hvilket relaterer sig til aktier samt aktiebaserede udbyttebetalende fonde, er på 27 procent op til progressionsgrænsen på 54.000 kroner (2019-tal) og herover på 42 procent. Dette gælder årligt. Der skal altså betales 27 procent af de første 54.000 kroners aktiegevinst og derefter 42 procent af det beløb der ligger over 54.000 kroner. Grænsen justeres årligt og i 2018 var det eksempelvis 52.900 kroner. Hvis man er gift kan man benytte sin ægtefælles skattefradrag, såfremt denne ikke selv benytter det.


De 54.000 kroner dækker over gevinst i forbindelse med salg såvel som løbende udbytter. Det vil sige at de kursgevinster vi realiserer fra aktier og aktiebaserede fondsbeviser købt for frie midler beskattes som aktieindkomst. Fradrag på aktietab følger samme vilkår, det vil sige 27 procent ned til minus 54.000 og derefter er dit fradrag på 42 procent. Hvis man ikke udnytter sit fradrag i indeværende år, så kan man benytte det i senere år. 


Hvis du investerer gennem en traditionel dansk bank såvel som de danske online børsmæglere indberetter de til skat for dig. 

  

Lommeregner som man kan bruge til at udregne skat.


Kapitalindkomst: Skat på obligationer (og aktiebaserede akkumulerende fonde)

Gevinst på obligationer, aktiebaserede akkumulerende fonde, fonde der udelukkende eller overvejende består af obligationer samt ETFer falder under kapitalindkomst. Gevinster på disse værdipapirer beskattes derfor som vores øvrige kapitalindkomst. 


Skattesatserne på kapitalindkomst (såsom løn) er 37-42 procent på gevinst (positiv nettokapitalindkomst) og 26-33 procent i fradrag (negativ kapitalindkomst). Grunden til at procentsatsen ikke er fast men svinger, er, at det afhænger af størrelse og afart af den samlede kapitalindkomst. 


Hvis din gevinst er under 2.000 kroner, er den skattefri, idet der er en bagatelgrænse for opkrævning af skat i forbindelse med nævnte værdipapirer. Ligeså snart du kommer over grænsen beskattes du dog af hele beløbet.



Lagerprincippet: Skat på ETFer og akkumulerende fonde

Som nævnt ovenfor beskattes ETFer og aktiebaserede akkumulerende fonde som kapitalindkomst, men beskatningen foregår yderligere efter det princip der kaldes lagerprincippet. 


Lagerprincippet består i at vi, fremfor at svare skat når vi sælger værdipapiret (altså realiserer gevinst eller tab) som det er tilfældet med aktier og obligationer, skal svare skat af den gevinst eller det tab vi har “på lageret” hver gang vi træder over tærsklen til et nyt år. 


Det er vigtigt at være opmærksom på hvad dette betyder for os og vores økonomi i praksis. Hvis du fx placerer hele din samlede opsparing i denne type værdipapirer, har du ikke nogle penge at betale en skatteregning for, med mindre du sælger nogle fondsbeviser i de respektive ETFer/akkumulerende fonde. 


I daglig tale siger vi ofte at ETFer er “lagerbeskattede”.Vores pension beskattes i øvrigt også efter lagerprincippet, PAL skatten. Her dog med en skatteprocent på 15,3 (2019).



Skat på udbytte (kildeskat)

I Danmark er kildeskatten på udbytte 27 procent. Kildeskat er det der tilbageholdes direkte ved “kilden” som er selskabet. Den samlede udbytteskat kan dog godt ende med at være 42 procent. Dette afhænger af, hvorvidt du er kommet over progressionsgrænsen på 54.000 kroner (2019) med din samlede realiserede gevinst på positivt afkast ved kursstigning samt udbytte. I så fald skal du selv indberette de resterende 15 procent(point). 


Har vi aktier i et selskab der ligger i Danmark, tilbageholder selskabet altså 27 procent af udbyttet. Hvis vi således bor i Danmark og udelukkende handler værdipapirer fra selskaber placeret i Danmark, er der ingen problemer. Vi skal kun foretage os noget i fald vi har realiseret gevinst på aktiestigning samt har fået udbetalt udbytte der samlet set overstiger progressionsgrænsen på 54.000 kroner (Kilde: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2169093). 


Hvis vi handler værdipapirer via en online børsmægler bliver hele udbyttet sat ind på den konto, vi har på børsmæglerens platform, hvorefter skatten øjeblikket efter bliver trukket ud igen. Man kan således se begge transaktioner. Hvis man handler via en traditionel bank, så tilbageholder de skatten og det er kun den del af udbyttet som tilhører os, og ikke skat, der bliver indsat på vores konto.



Dobbeltbeskatning

Kildeskatten tilbageholdes i det land selskabet arbejder ud fra. Hvilken børs vi køber aktier i selskabet på, er underordnet. 


Dette resulterer i potentiel dobbeltbeskatning. For at imødekomme denne udfordring har en række lande inklusiv Danmark indgået en overenskomst (dobbeltbeskatningsoverenskomst) der som udgangspunkt skal medvirke til, at ingen skal betale mere end 15 procent kildeskat i selskabets hjemland. De penge kan til gengæld fratrækkes i forbindelse med dansk skat. 


Er vi endt med at betale/blive trukket for meget i skat, kan vi ansøge om, at få den overskydende skat retur. Dette er dog ikke nødvendigvis attraktivt idet processen er relativt besværlig. 


Processen er som beskrevet her: man skal kunne dokumentere at have modtaget udbyttet, fremskaffe samt udfylde dokument med henblik på refusion af udbytteskat, indsende begge dele til skat som skal bekræfte at både bopæl og skattepligt var dansk på tidspunktet for modtagelse af udbyttet, afvente svar fra skat, derefter fremsende al dokumentation til det land hvorfra der søges refusion af udbytteskat, afvente refusion af udbytteskat. 


Som privat investor kan vi overveje om det er tiden værd eller om vi i stedet skal holde os til at købe udbyttebetalende aktier fra selskaber der holder til i de lande hvor kildeskatten ikke overstiger 15 procent. I så fald undgår vi at skulle gennemgå hele refusions-ansøgningsprocessen.


Et eksempel på et land der ikke opkræver kildeskat på udbytte er Irland. Eksempler på lande der kun opkræver 15 procent kildeskat på udbytte er Norge, Canada og USA. 


Du kan læse mere om hjemsøgning af udbytteskat fra udlandet i denne artikel af Rasmus Firla-Holme.




Ansvarsfraskrivelse (disclaimer): Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS.

Hos Ophelia Invest omtaler vi som udgangspunkt kun virksomheder som vi selv finder interessante og vedkommende. Vi modtager i nogen grad kommission og/eller betaling for annoncering fra virksomheder, der er omtalt på hjemmesiden. Når det er tilfældet søger vi samme grad af objektivitet som man kan finde hos andre professionelle medier og deres annoncører.Indtægterne fra annoncering lader os skabe nyt indhold om investering, opsparing og privatøkonomi bredt set såvel som afholde nye spændende events. Husk altid at historiske afkast ikke er en garanti for de fremtidige og at man som udgangspunkt ikke bør investere for penge man vil være ked at miste adgangen til i en periode af uvis længde og i yderste instans potentielt helt miste.