Teknisk analyse

Et udsnit af en computerskærm, som viser candlesticks på en kursgraf

Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Nanna Fick.

Nanna er daytrader, underviser og forfatter til bogen Den lille guide til teknisk analyse

Hvad er teknisk analyse?

For mig er det at arbejde med teknisk analyse, som jeg kan forestille mig, det er for en maler at stille sig ved et lærred, eller for en pianist at sætte sig ved et piano. Jeg har trænet mine øjne til at se på grafer, og finde systemer i måden graferne bevæger sig på.


Arbejdet med teknisk analyse er visuelt. Vi kigger på grafen. Og en af mine meget vigtige egenskaber er, at være open-minded, og forsøge at aflæse hvad grafen fortæller mig. Noget af det værste jeg kan gøre, er at have en forudindtaget holdning til, hvad grafen bør gøre. Det er for mig en sikker vej til at tabe penge.


Lige præcis på denne måde, adskiller teknisk analyse sig fra fundamental analyse, idet jeg bruger meget energi på at være helt fri for holdninger og antagelser. Dygtige fundamentale analytikere, bruger summen af deres viden og den information de kan tilegne sig, til at få en god ide om, hvordan et finansielt produkt vil opføre sig.


Det er selvfølgelig også muligt at bruge fundamental analyse og teknisk analyse sammen, så man gennem den fundamentale analyse får en ide om hvordan man godt vil være positioneret i forhold til et produkt, og så kan man bruge den tekniske analyse til at time sine køb salg.


Det vi får gennem teknisk analyse, er et nu og her billede af hvordan summen af alle investorer - mennesker, computere, store som små - opfører sig. Og vi ved at mennesket har en tendens til at gentage sig selv igen og igen. Derfor kan vi ved at se på hvordan der op til nu er blevet handlet, med en god sandsynlighed forudsige, hvad der fremadrettet vil ske.  

Modtag vores ugentlige nyhedsbrev

Så sørger vi for at du aldrig går glip af nyeste artikel, blogindlæg, event, podcastepisode ligesom der hver uge er et fagligt tema så du bliver klogere.

Hvordan gør man så?

Selve den tekniske analyse kan foretages på mange måder. For vi har brug for hjælp til at stille skarpt på, hvordan prisen ændrer sig.


Billedet nedenfor er et set up jeg bruger til en strategi jeg har. Det man kan se er volumen, ATR og et glidende gennemsnit. Derudover er barerne, der hedder candlesticks min vigtigste kilde til information. Og ved at se på barerne kan jeg se hvor meget momentum der er i en retning. Og jeg får mit signal til at købe eller sælge når barerne bevæger sig på bestemte måder i forhold til hinanden.


Volumen bruger jeg til at se hvornår en bevægelse måske er ved at nå sin ende. ATR bruger jeg til at se hvor stort mit stop loss skal være. Det glidende gennemsnit bruger jeg til at se, hvor stærk en trend er.

En kursgraf, som viser grønne og røde candlesticks

RSI og bollinger brand

På det næste billede er der anvendt bollinger band, og RSI.

Bollinger band er en teknisk indikator der dels ser på om der er en trend, og dels ser på hvor stærk trenden er. I modten har vi et glidende gennemsnit, der er godt til at identificere en trend.


Udenom kører der 2 bånd. Når de bevæger sig væk fra hinanden, er trenden stærk, og når de nærmer sig hinanden, aftager trenden. Nedenunder er der RSI. RSI er ligeledes en teknisk indikator der bruges af mange, idet den giver signaler om hvorvidt prisen er blevet købt eller solgt meget.


Grunden til at den viden er værdifuld, er, at som investorer så holder vi pauser. Dels tager vi noget profit, men vi skal også hele tiden ajourføre os med, om vi stadig er på rette vej. Vi skal konstant ajourføre os omkring, hvad vi fremadrettet skal, og det giver ophold i bevægelser. Så hvis et produkt er blevet solgt længe, vil vi forvente, at der vil blive købt op før et muligt fald fortsætter.

En kursgraf, hvor man kan se bollinger band udenom grafen, og RSI i bunden

Støtte- og modstandsområder

På det næste billede er der brugt streger til dels af se hvor der er forskellige støtte- og modstandsområder, og dels til at følge de forskellige trends of mønstre der er i dette produkt.


Stregerne er nogle jeg sætter. Der er ikke nogen facitliste, der er noget man bliver bedre og bedre til, og jo mere man har gjort det, jo mere vænner man øjnene til at se hvad det er for en aktivitet der er i produktet.


Støtte modstandsområder, er områder, hvor prisen mange gange vil lave et ophold, og måske vende rundt. Så de kan hjælpe os ved at signalere, nu skal vi forvente at prisen stopper op, og så må vi holde øje med, om den fortsætter eller vender rund. Det ved vi aldrig. Her bruger jeg de blå streger til at se om en bevægelse fortsætter, eller om den bryder ud og begynder at tage en ny retning. Gør den det, kan det betyde, at jeg måske skal gå fra at være sælger til at være køber.

På denne graf har Nanna brugt streger på grafen, hvor at markere støtte- og modstandsområder

Opsummering

Som man kan se, er der mange forskellige måder at lave teknisk analyse på.

Der er ikke noget der er rigtigt og noget der er forkert. Der er noget der virker for os, og så er der noget der ikke virker. Og det bringer mig tilbage til referencen til en maler eller pianist.


Når jeg sætter mig med en graf, forsøger jeg at indfange hvad den fortæller mig, så jeg kan hoppe med om bord, og tage så meget af det den tilbyder mig. Derfor plejer jeg også at beskrive det at være trader som en blanding mellem at være kunstner og elitesportsudøver.

Videre læring og sparring

Hvis du er blevet inspireret og vil lære mere, så kan du eventuelt følgende nedenstående links for videre læring og sparring:


Podcast

Hvis du er glad for podcast-mediet udgiver vi nye episoder af vores podcast Ophelia Invest Talks hver fredag.


Video

Er du glad for videoer? Vi har en stribe korte læringsvideoer på vores YouTubekanal, hvis du subscriber går du aldrig glip af den nyeste.


Facebookgrupper

Hvis du har brug for sparring, er du velkommen i vores to Facebookgrupper, Kvindelogen Investeret og Aktieklubben Danmark, hvor alle spørgsmål er meget velkomne.


Mangler du noget?

Vi vil altid gerne høre fra dig hvis du har forslag til emner du gerne vil have belyst. Send os en mail her.

Ansvarsfraskrivelse

Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS.

Samarbejder

Hos Ophelia Invest omtaler vi som udgangspunkt kun virksomheder som vi selv finder interessante og vedkommende. Vi modtager i nogen grad kommission og/eller betaling for annoncering fra virksomheder, der er omtalt på hjemmesiden. Når det er tilfældet søger vi samme grad af objektivitet som man kan finde hos andre professionelle medier og deres annoncører. Indtægterne fra annoncering lader os skabe nyt indhold om investering, opsparing og privatøkonomi bredt set såvel som afholde nye spændende events. Husk altid at historiske afkast ikke er en garanti for de fremtidige og at man som udgangspunkt ikke bør investere for penge man vil være ked at miste adgangen til i en periode af uvis længde og i yderste instans potentielt helt miste.

Nyhedsbrev?



KBH 02.02.20
1.495,00 kr

Følg med på YouTube