UGEN DER GIK - UGE 3



HVAD VAR VIGTIGT PÅ AKTIEMARKEDET I UGEN DER GIK, OG HVAD HOLDER VI ØJE MED I NÆSTE UGE?


Den globale gældsbølge intensiveres og efterlader os med frygten for at drukne


Et tilbageblik på finanskrisen i 2007 vækker for mange nok ængstelighed og en gennemgribende frygt for at skulle konfrontere en sådan realitet igen. Faktum er desværre, at den globale gældsbølge intensiveres i et tempo, der skaber alarmerende associationer. 


På blot 9 måneder er den globale gæld intensiveret med hele 9.000 milliarder dollar, hvilket resulterer i en samlet gæld som svarer til 322% af verdens samlede BNP. Dette vil for mange lyde uhåndgribeligt og uforståeligt, og dette fallerede stadie er på mange måder alarmerende takter for den globale økonomi. En markant og monstrøs gældsopbygning har gennem gentagende finanskriser været et symptom forinden dødsstødet, og dette vækker bekymring i en nylig rapport fra The Institute Of International Finance. 


Gældsbølgen kommer i en tid af generelt faretruende signaler på markederne. De store centralbanker hiver i håndbremsen for at undgå at verdensøkonomierne ender i en såkaldt afmatning, hvilket er en situation med manglende vækst. Netop afmatning i verdensøkonomien er farligt akkompagneret af ukontrollerbart stigende gæld, da økonomierne dermed ikke længere kan finansiere gælden, hvilket således kan være katalysator for krise. 


Det er dog vigtigt at pointere, at man som almen investor ikke bør ligge søvnløs om natten ved skrækscenarier om finanskrise og kursfald på aktiemarkederne. Gentagne undersøgelser viser faktisk, at hvis man som almen investor forsøger at sælge sine investeringer i frygt for finanskrise, vil man på sigt tabe penge, da man går glip af eventuelle kursstigninger. Som langsigtet investor bør man derfor ikke inficere ens plan alene i frygten for krisetider, da markedet på trods af finanskriser i gennemsnit vil servere 7% i afkast på årlig basis. Endvidere er det stort set umuligt for os dødelige at anticipere, hvornår det samlede billede eskalerer, og derfor kan ens ængstelighed i sidste ende gøre mere skade end gavn.   



Tesla tager spæde skridt på det kinesiske marked, og Elon musk eksekverer sejrsdansen


Den flamboyante Elon Musk kunne i denne uge triumferende fremvise Teslas modeller til det kinesiske marked, og denne præstation opsummeres bedst af Musk´s egen sejrsdans på scenen. 


Det kinesiske marked er for mange virksomheder blevet et ypperligt mål grundet Kinas store købekraft, befolkningens størrelse og markedets størrelse. Teslas aktiekurs blev da ligeledes positivt influeret heraf, da markedet udtrykte sig klart med en kursstigning på 5 procent. Lanceringen var i bedste Musk-stil farverig og særpræget, og Elon Musk selv proklamerede succesfølelsen i en sejrsdans tværs over scenen. 


Det er dog ikke uden grund, at Musk gør sig de store armbevægelser og udtrykker sin glæde ved den kinesiske succes. Teslas aktiekurs er de seneste tre måneder fordoblet, og de kan således vinke triumferende til General Motors og Ford, som de passerer baseret på markedsværdi. Endvidere er Tesla-ejerens personlige indkomst baseret på den generelle kursværdi, hvilket var et lønsystem, han præsenterede i 2018, og han kan dermed fryde sig ved tanken om denne tids dividende. Det er således ganske berettiget, at Elon Musk stråler af eufori.  


Vil du lære at anvende teknisk analyse? 

Efter dette heldags-seminar, kan du gå i gang når du kommer hjem.

Liquid error: product form must be given a product

Opkøb af Veloxis Pharmaceuticals udvikler sig til omstændelig og uvis manøvre 


I sidste uge, formidlede vi om de afsluttende sejtræk i det japanske opkøb af den danske kursraket, Veloxis. Der tegner sig i disse dage dog et billede at, at investorernes forventninger er en dikotomi med opkøbets retningslinjer. 


I den forgangne uge fik japanske Asahi Kasei Pharma grønt lys fra de danske konkurrencemyndigheder i deres tilløb til at opkøbe Veloxis. Et mindretal af investorerne er dog ikke i en accept af et købstilbud på kurs 6 pr aktie, og det skulle vise sig, at netop dette mindretal blev uhyre udslagsgivende for den samlede proces.Det japanske selskab har i skrivende øjeblik en aktiemajoritet på 81%, og dette indikerer naturligvis en stor grad af autoritet. De har dog endnu ikke formået at opnå de gyldne 90%, som definitivt sikrer dem teten, og dermed kan opkøbet overordnet set udspille sig på to måder. 


Først og fremmest kunne selskabet konfrontere en realitet, hvor de ikke har formået at overbevise de resterende standhaftige investorer, hvilket betyder, at Veloxis aktierne ikke kan tvangsindløses i opkøbet. De kan således krybe til korset og tilbyde en højere stykpris, hvilket naturligvis ville være i investorernes favør. 


Det diametralt modsatte scenarie som kunne udspille sig er naturligvis, hvis Asahi Kasei Pharma formår at samle 90% i de døende timer, hvilket giver dem suveræniteten til at tvangsindløse de resterende aktier og dermed endegyldigt realisere købet. Det bliver uomtvisteligt en spændende proces at følge, og det bliver i særdeleshed interessant at observere om de resterende investorer kan holde fanen højt og bevare konsensus. 



Trump nedtoner den frembrusende retorik i håbet om at sikre fase-1-aftale


Det siges, at krig starter i sproget, og det tyder på at præsident Trump har måtte erfare dette faktum gennem handelskrigen. 


Donald Trump trak i denne uge et inkriminerende udsagn tilbage om Kina, og måske ser vi et nyt stadie i handelskrigen, hvor det at kommunikere ikke længere spænder ben for processen og ambitionerne for en aftale. 


Den amerikanske præsident har gentagende gange beskyldt Kina for valutamanipulation, og dette er naturligvis en beskæmmende titel som nation. Trump sadler dog om og fjerner Kina fra manipulator-listen, hvilket sender den kinesiske yuan på himmelflugt og i højeste niveau i fem måneder. Titlen som valutamanipulator betyder grundlæggende, at Kina med kunstige midler holder deres valuta lav, hvilket gør den mere attraktiv til at eksportere med. Dette er selvsagt ikke tilladt, og af selv samme grund er Kina kommet under væsentlig opsyn af økonomiske kraftcentre. 


Det bliver dog ganske interessant at følge, hvorledes disse lovende takter vil influere det samlede resultat. Underskrifterne blev i denne uge sat på en fase-1-aftale, men det er vitalt at pointere, at en bestandig og progressiv løsning fra begge parter stadig er langt væk i horisonten. Vi vil naturligvis fortsat holder jer opdateret om de væsentligste fremskridt i denne enerverende handelskrig.  

Hvad skal vi holde øje med i næste uge?- Novo Nordisk ærkerival med lancering af ny insulin


Amerikanske Eli Lilly har gennem en længere årrække konkurreret side om side med danske Novo i kampen om at være verdens førende insulinproducerende virksomhed, og virksomhederne viser hidtil usete lanceringer.


Eli Lilly og Novo Nordisk har begge været center for negativ opmærksomhed fra de amerikanske myndigheder, da mastodonterne beskyldes for at manipulere med priserne på insulin. Det har ført til, at Novo Nordisk har indgået nye aftaler med det amerikanske sundhedsvæsen, og Eli Lilly følger ligeså trop med lancering af prisvenlig insulin. 


Det bliver således interessant at følge, hvorledes markedet reagerer på dette, da virksomhederne tidligere har måtte erfare store kursfald grundet denne tilsmudsning af deres reputation. Næste uge kunne meget vel kaste mere lys over eventuelle reaktioner og udtalelser angående disse nye tiltag.  

Anna og Olli sparer op
99,00 kr



UGEN DER GIK - UGE 2



HVAD VAR VIGTIGT PÅ AKTIEMARKEDET I UGEN DER GIK, OG HVAD HOLDER VI ØJE MED I NÆSTE UGE?


Amerikanske og Iranske krigsangreb sender olie- og guldpriserne på himmelfart


De politiske uroligheder mellem Iran og USA influerer naturligvis markederne i mange facetter. Først og fremmest udmøntes global ængstelighed om energiforsyning i oliepriserne, og guld er tilsyneladende igen den sikre havn, som investorerne valfarter til. 


Politiske uroligheder er ofte en katalysator, der skaber store reaktioner på aktiemarkedet. På dansk grund blev især Mærsk og FLSmidth ramt heraf, og usikkerhed samt ængstelighed på markedet resulterer ofte i desperation og kursfald. Det er et simpelt dogme på aktiemarkedet og i markedspsykologien, at reaktioner ofte eksekveres i overreaktioner, og dette er på nuværende tidspunkt ganske præsent. 


Oliepriserne steg omtrent 3 procent på baggrund af det amerikanske angreb på Irans overgeneral, hvilket resulterer i en tøndepris på omtrent 70 dollars, hvilket er et relativt højt niveau. Reaktionen skyldes usikkerhed om udbuddet, og udbud-efterspørgsel er mekanismer, som dikterer priserne på olie. 


Guldpriserne steg ligeledes som følge heraf, hvilket skyldes, at investorerne søger væk fra den vaklende atmosfære på aktiemarkedet og over i guld, som er kendt for at reagere kontræt i henhold til den generelle udvikling på aktiemarkedet. At guld er et kontræt produkt, betyder at dette som udgangspunkt reagerer modsat af aktiemarkedet, hvilket skyldes, at guld kan anvendes til at skærme sig for den generelle stemning på markederne, og højere efterspørgsel konverteres naturligvis til højere priser. 


Investering i guld kan foregå gennem investeringsforeninger dedikeret til formålet eller ved køb af fysisk og derved mere håndgribeligt guld. For den almene investor, vil det dog ofte være mere tilgængeligt og favorabelt at placere investeringer i bestemte investeringsfonde. LÆS MERE HER. 



Apple trumfer historisk kursniveau og viser lovende takter for fremtidens udvikling  


Tech-mastodonten Apple er efterhånden blevet fast inventar i lommerne på globalt plan, og på trods af støt tilbagegang i salget af Iphones kan koncernen nu klynge sig til investorens store ambitioner, hvilket udmønter sig i en historisk høj kurs på 300 dollars. 


Det forgangne år har været en ambivalent fortælling for den visionære koncern appel. Deres kurs blev først og fremmest undermineret af investorernes negative forventninger til salget, hvilket udmøntede sig i en decideret krise for mastodonten. Herefter genvandt Apple tiltroen blandt investorerne, hvilket gav vind i sejlene til en årlig kursstigning på hele 86%, hvilket er svært at forklejne betydningen af. I denne uge indvarslede de om store ambitioner for fremtiden i henhold til 5G-teknologi og den nylige streamingtjeneste, og markedet cementerede sin tiltro med en kurs på et fængende beløb af 300 dollars, hvilket gør at koncernen kunne slå øjnene op til et hidtil uset højt kursniveau. 


Præstationen i sig selv er naturligvis en milepæl, men selve kursstigningen bevirker også, at Apple opnår en markedsværdi på 1,33 billioner dollars, hvilket gør, at Apple genvinder teten og overhaler Microsoft baseret på markedsværdi. Dette er naturligvis grundet rivaliseringen en uhyre vigtig signalværdi, og det gør ligeledes, at de igen kan kalde sig Amerikas førende indenfor branchen. 


Toplinjen i Apple, hvilket betyder deres omsætning, har ellers været en sørgmodig fortælling for virksomheden. 52 procent af omsætningen er funderet på salget af diverse Iphone-modeller, og dette salg har grundet anseelige prisstigninger været faldende. Håbet der på nuværende tidspunkt skildres i den stigende kurs er sandsynligvis baseret på høje forventninger til de nye 5-G produkter, som stadig ikke har set dagens lys hos på Apples produktlinje. Spørgsmålet bliver således afsluttende, om det er nu, det kan være favorabelt at investere i Apple, eller om de høje forventninger allerede er indregnet i det nye historiske kursniveau. Dette må de kommende måneder sandsynligvis bringe mere lys over.  



Vil du til foredrag?


Dansk valuta under pres fra omgivelserne, og Nationalbanken forsøger på ny at skærme herfor


Kronen er igen under pres, hvilket i særdeleshed skyldes initiativer fra den europæiske centralbank. Nationalbanken er således nødsaget til at gå i værktøjskassen for at sikre en relativt fast kurs. 


Kronen er svækket i disse tider sat i relief til Euroens værdi, hvilket jævnfør den danske fastkurspolitik skaber et behov for interventioner fra Nationalbanken, men hvad betyder dette egentligt? Fastkurspolitikken er en monetær politik, hvilket betyder, at diverse centralbanker har ansvaret herfor. Intentionen er, at kronen i vid udstrækning skal følge det generelle niveau for Euroen, da dette er optimalt grundet vores aktive deltagelse i EU's handelssamarbejder. Modsat har lande som USA flydende valutakurser, hvilket betyder at det frie marked er bestemmende for det generelle niveau. 


Nationalbanken har således et nationalt ansvar for at kronen forbliver proportionel med euroen, og dette ansvar ser vi på nuværende tidspunkt i praksis.Nationalbanken har for tredje måned i streg opkøbt kroner, hvilket gøres for at stimulere valutaens værdi generelt. Kronen er i den lave ende af, hvad opfattes som acceptabelt, hvilket gør at Nationalbanken med Lars Rohde i spidsen intervenerer, hvilket betyder, at de med deres midler forsøger at restringere kronens udvikling. Kronen har i særdeleshed været presset af det generelle rentemiljø med negative renter og en differentieret indlånspoltik i ECB, som Nationalbanken forsøger at holde trit med. 


Det interessante herved som investor er, at man med udgangspunkt i centralbankernes regulering kan få klare indikationer om de generelle makroøkonomiske tilstande. Den nuværende intervention er en realitet, da vi på globalt plan oplever et uhyre lavt rentemiljø, som udover blot valutaerne også presser bankerne. Disse indikatorer gør os i stand til at forstå de generelle linjer i samfundsøkonomierne, og det kan ligeledes være særdeles udslagsgivende for vores aktier og generelle investeringer.  


Hvad skal vi holde øje med i næste uge?- Veloxis på japanske hænder


Den danske kursraket, Veloxis Pharmaceuticals, var for mange danske investorer en kursraket og en indiskutabel succes i investerings øje med. Alt tyder dog på, at virksomheden inden længe vil overgå til japanske hænder. 


Den japanske virksomhed Asahi Kasei, som beskæftiger sig med kemiske- og medicinalprodukter, har længe proklameret ambitionen om et opkøb af danske Veloxis, og dette synes nu at blive en realitet. Konkurrencemyndighederne har nu officielt godkendt opkøbet, og købstilbuddet har frist til d. 14 Januar. Næste uge gør os bestemt klogere på, om vi vemodigt må tage afsked med den danske kurssucces, Veloxis Pharmaceuticals.   




UGEN DER GIK - UGE 1



HVAD VAR VIGTIGT PÅ AKTIEMARKEDET I UGEN DER GIK, OG HVAD HOLDER VI ØJE MED I NÆSTE UGE?


Mærsk gennemlever evolutionen og tager de første skridt fra vand til land


Nytårsrakkterne er dårligt dvalet til jorden før det danske hjertebarn, Mærsk, proklamerer de nyeste visioner for selskabets fremtidige forretninger. Mærsk tager de spæde skridt ud på hidtil ukendt jord med en agenda, der involverer opkøb af logistikvirksomheder på land.


Mærsk er notorisk kendt for at gøre sig store armbevægelser, og selskabet manifesterer på ny deres omstillingsparathed og visioner om udvikling. Det er indiskutabelt, at Mærsk ikke frygter at skulle revidere og til tider opgive dele af deres forretningsområder til fordel for mere lukrative og stabile løsninger. I 2017 opgav koncernen, til trods for stor kontrovers internt, deres oliedivision, og i skrivende øjeblik ved det nye års indtog kan Mærsk´s administrerende direktør, Søren Skou, løfte sløret for de nyeste forretnings initiativer. Som titlen indikerer indbefatter dette en omlægning af deres transportvirksomhed, således at virksomheden nu også planlægger transport på fast grund nemlig til lands.


“Vi bliver nødt til at udvikle landsiden og lade den vokse”. Sådan lød ambitionerne i ydmyg ordform hos Søren Skou ved det nye års start, og det er således en særdeles stærk indikation om, at det nye år også indvarsler om et nyt Mærsk. Kapitalstærke Mærsk har til vands omtrent 70.000 kunder, og dette gør naturligvis at fra vands til lands er Mærsk stærkt indrullet i et globalt net af virksomheder, som fragter varerne fra skibene til butikken. Heriblandt er naturligvis danske DSV, og det tyder på, at nyeste udmelding fra mærsk ikke er i deres favør og naturligvis bringer begyndende svedperler på panden. Topchefen fra DSV, Jens Bjørn Andersen, kalder den underliggende trussel om konkurrence mellem de to “surrealistisk”, og dette eksemplificerer muligvis meget godt holdningen blandt de potentielle konkurrenter.


Som almen investor er ambitionsniveauet naturligvis spændende nyt, og det er ganske uomtvisteligt, at såfremt Mærsk realiserer dette, og det bliver en succes, så vil det kunne blive et vigtigt anker i deres forretningsstruktur. Kimen til dette lægges i de kommende måneder med de første opkøb og udvidelser af deres aktiver på landjorden. En udvidelse af aktiverne, vil helt enkelt betyde, at Mærsk vil opkøbe mindre virksomheder, mandskab og transportudstyr. Spørgsmålet må afslutningsvis lyde, om der er tale om en evolution i lynfart - eller et brud på tilliden til de omkringliggende danske virksomheder?  



Vil du til foredrag?


Danske Bank indleder det nye år, hvor de slap - på investorernes pinebænk


1,5 milliarder kroner. Sådan forlyder kravet fra prominente investeringsaktører, der sætter tommelskruerne på Danske Bank i beskyldninger om manipulation med egen kurs. 


Danske bank har i forbindelse med diverse skandaler om hvidvaskning og interne kampe følt investorernes modvilje og foragt. De seneste tre år har inkluderet tæt på konstante kurstæsk for danske bank, der har kunne se markedet cementere sin frustration i et alarmerende kursfald på omkring 50%. Derudover har danske bank været inficeret af mediernes anfægtelse og ligeså diverse retsinstansers uddeling af bøder og sanktioner. Danske bank skal skue langt tilbage, såfremt de ønsker at spejle sig i en respektabel kurs. 


Disse negative tendenser tages ligeledes på slæb med ind i det nye år med en eventuel retssag kravet af markante investeringsaktører. Beskyldningerne lyder på, at danske bank angiveligvis skulle have tilbageholdt væsentlig og udslagsgivende information om deres indtægtskilder, hvoraf de kriminelle aktiviteter i særdeleshed er beskæmmende jævnfør beskyldningerne. Dette har således resulteret i, at danske bank har manipuleret egen kurs, da kursen herved ikke var funderet på deres reelle indtægter. 


Hvidvask-sagen trak i mange facetter af bankens drift gulvtæppet væk under dem, og det har ligeledes resulteret i fyringer af henholdsvis tidligere topchef, Thomas Borgen og ligeså tidligere bestyrelsesformand, Ole Andersen. Ikke udelukkende økonomien i danske bank har været ramt heraf, men ligeledes den traditionsrige banks renommeet har været tilsmudset i uhørt grad. Danske bank var ikke alene i denne hvidvask, men myndigheder og den civile befolkning erfarede løbende, at der var tale om et systematisk ledet net af banker, som havde kriminel aktivitet på agendaen. 


Danske bank starter derfor 2020 med et dårligt afsæt og med særdeles mørke skyer hængende over banken.


 

Kina tager tilløb i ambitionen om at blive førende teknologisk højdespringer


Kina har gennem en årrække brugt anseelige midler og et stort statsstøtte-program for at udvikle så teknologisk stærk en gennemslagskraft, at de kan blive verdens førende teknologiske supermagt. Nye initiativer ser nu dagens lys, og skal man som investor springe med?


Det er svært at forklejne det teknologiske bagland, som Kina i disse tider arbejder på at forfine og etablere. Alene tech-mastodonten Huawei har bevist, at Kinas momentum og gennemslagskraft er svær at overvurdere. Virksomheden samarbejder gennemgribende med den kinesiske regering og af selv samme grund har man i vesten stillet spørgsmålstegn ved virksomhedens autonomi og intentioner.


Den kinesiske regering har udpenslet de store armbevægelser i tech-planen: “Made In China 2025”, og ambitionerne må siges at være monumentale og på forkant med alle nuværende teknologiske påfund. I planen er der inkluderet visioner om kunstig intelligens, 5G-mobilnetværk og fremtidislignende overvågningssystemer, og det er således tydeligt, at Kina potentielt kan skabe et såkaldt monopol på bestemte teknologier. Et monopol vil sige, at de i en given periode vil være den eneste udbyder på markedet, hvilket hypotetisk set vil kunne gøre, at de suverænt kan fastsætte prislejet for disse produkter. 


Alene på udviklingen af ansigstgenkendende overvågningssystemer har Kina allerede positioneret sig som førende i klassen. Kina har gennem de sidste tre år defineret standarden indenfor denne eksplosivt voksende branche, og de har således i den omtalte periode leveret alle udbud til FN i henhold til forbedring af de eksisterende systemer inden for FN's globale råderum. 


Som almen investor er der flere måder at investere og dermed blive eksponeret overfor de kinesiske tech-virksomheder, og dette lyder naturligvis lukrativt med førnævnte plan: “China 2025”. En række af de kinesiske virksomheder er naturligvis børsnoterede, men det kan være et virvar af forskellige virksomhedstyper, som kan være omstændelige at differentiere og skelne mellem. Derfor har bestemte investeringsforeninger dedikeret udvalgte ETF´er til at kanalisere midler mod kinesiske højdespringere i tech-branchen, hvilket gør, at vi som almen investor får en velovervejet og professionel risikospredning (spredning mellem forskellige virksomheder), samt at vi ikke er nødsaget til at navigere i det voluminøse kinesiske marked. Læs mere HER.


  

Vil du lære om den populære investeringstype "crowdlending"?

Den lille guide til Crowdlending
199,00 kr199,00 kr


Hvad skal vi holde øje med i næste uge?- Elon Musk skitserer fremtidens linjer 


Tesla, nærmere personificeret ved den visionære og farverige Elon Musk, vil i de kommende par uger løfte sløret for underjordiske tunneller med selvkørende biler, hvilket bedst af alt lyder som en samfundsmæssig sci-fi utopi. 


Det er svært at opponere med Elon Musk, når Tesla som virksomhed gentagende gange skitserer og løfter barren for fremtidens samfund. De nyeste visioner omhandler udbyggelsen af en underjordisk tunnel med selvkørende biler under Las Vegas, og dette skulle således blot være en forsmag på fremtidens normer i henhold til transport af selv de almene borgere. Næste uge tegner måske flere af fremtidens linjer fra Tesla i dette projekt, og det vil vi naturligvis tage pulsen på.  



Bogpakke med 2 bøger
398,00 kr348,25 kr


UGEN DER GIK - UGE 52



HVAD VAR VIGTIGT PÅ AKTIEMARKEDET I UGEN DER GIK,  OG HVAD HOLDER VI ØJE MED I NÆSTE UGE?


2019 VAR ÅRET HVOR SØFARTSNATIONEN, DANMARK, GIK PÅ VANDET


2019 var året hvor søfartsnationen, Danmark, gik på vandet.  Danmark manifesterer på ny sin rolle som Europas førende søfartsnation, og de danske virksomheder holder på overlegen vis kadencen i et stærkt felt af europæiske søfartsnationer. 


Det er efterhånden blevet fast traditionen, at Danmark som søfartsnation på årlig basis sætter rekorder og befinder sig i de højeste luftlag i søfartsbranchen. 2019 var ingen undtagelse, og rederiernes interesseorganisation, Danske Rederier, gør sig store armbevægelser med et forventningsniveau på hele 210 milliarder kroner, og dette influerer naturligvis også dansk økonomi i progressiv retning. 


Jævnfør nationalbankens rapporter er eksporten af skibsfragt mere end fordoblet på 10 år, og dette skitserer på fin vis det momentum, som de danske søfartsvirksomheder i de senere år har haft. Symbolet på dansk skibsfragt er naturligvis mastodonten, Mærsk, og her har man om nogen erfaret, at kampen om tronen ikke udelukkende er en dans på roser. Mærsk var efter finanskrisen blot en skygge af sig selv, men 2019 kan markeres som et væsentligt vendepunkt i Mærsks kamp om at genvinde teten på det globale marked. Mærsks aktie er i år steget 18 procent, og dette skal sættes i relief til det faktum, at aktien i de tre forgangne år er faldet med hele 15 procent modregnet dette års progression. Mærsk udgør omtrent 75 procent af den samlede nationale skibsfragt, og de er selvsagt et essentielt anker for dansk økonomi, og det er således svært at overvurdere Mærsk-koncernens vitale betydning for den danske økonomi. 


Årets succeshistorier for de danske rederier tager i særdeleshed afsæt i en stigende dollarkurs og generelt højere priser på skibsfragt, hvilket er meget karakteristisk for logistikbranchen. Vi har tidligere i “Ugen der gik” omtalt vindenergi som en defensiv aktie, som ikke i vid udstrækning er betinget af samfundsøkonomi og de store linjer i konjunkturen. Læs mere HER. Logistikbranchen er derimod det diametralt modsatte, da disse virksomheder er såkaldte cykliske aktier. Det vil sige, at sådanne aktier i højere grad reagerer på samfundsøkonomiens tilstand og den generelle konjunktur.Dette eksemplificeres netop ved de danske rederier, som er blevet positivt influeret af den stærke dollar. Det er således et uomtvisteligt faktum, at der i det kommende år er høje ambitioner blandt de danske rederier, og man fristes til at omtale denne succes som en gåtur på vandet. 



LUNDBECK LIDER UNDER AMERIKANSKE PROGNOSER OM KURSFALD


Den danske medicinalvirksomhed, Lundbeck, blev i denne uge offer for kursspekulation, og de negative prognoser om kursfald kan meget vel blive en selvopfyldende profeti.


Den amerikanske investeringsfond, Millenium International Management, er på nuværende tidspunkt et fjendtligt billede for danske Lundbeck. Investeringsfonden har nemlig på nuværende tidspunkt opkøbt omtrent 1 procent af de samlede aktieposter i håb om at skabe et stærkt kursfald - et kursfald som rent faktisk kan blive utrolig lukrativt for fonden. Dette er en spekulativ investeringsstrategi, som hedder at “shorte”. 


Shorting går i al sin enkelhed ud på at låne aktier i en given virksomhed, hvorefter man videresælger disse til andre investorer. Herefter er intentionen at tilbagekøbe aktien ved kursfald, hvorefter man kan tilbagesælge den og tjene på differencen. Herudover betaler man naturligvis et lånegebyr for at komme i besiddelse aktierne i første omgang. Fænomenet bruges i dag også af mange almene investorer, hvis de har forventninger om et markant kursfald, og shorting er i sig selv en investeringsstrategi.Læs mere HER. 


Det interessante herved, og det sørgmodige i Lundbecks perspektiv, er at mange almene investorer vil se dette som et signal på, at de skal sælge ud af aktien, hvilket naturligt vil bevirke et kursfald. Lundbeck er måske vidne til en selvopfyldende profeti, og virksomheden er grundlæggende magtesløs, såfremt de ikke kan modbevise de store investeringsfonde.  




HVORDAN ER DANSK ØKONOMI RUSTET TIL AT TRÆDE UD AF JULEFREDEN OG IND I NYE ØKONOMISKE KAMPE I ÅRET 2020?


Det kan til tider synes omsonst at bevare optimismen og ambitionerne som almen investor, når man konstant bombarderes med rødglødende alarmklokker og ængstelige prognoser om krise og recession, men hvordan står det reelt til med dansk økonomi, og kigger vi virkelig ned i afgrunden her ved årsskiftet?


Dansk økonomi har siden finanskrisen været i opsving, hvilket altid er i samfundets favør. Dog har vi i 2019 også oplevet økonomiens monstrøse ansigter i form af tilbagegang og afmatning i dele af verdensøkonomien, hvilket betyder, at økonomien ikke længere vækster som ønsket.Det er økonomisk naturlov at opsving erstattes af nedgang og omvendt, og vi vil naturligvis, som almen investor, altid bestræbe os på at styre udenom det afgrundsdybe fald. Faktum er dog, at seneste indikatorer og nøgletal fodrer til mere positiv stemning på markederne. 


Vores væsentlige handelspartnere og naboer Sverige og Tyskland har haft et år i 2019 som bragte deres økonomi i knæ. Begge lande oplevede økonomisk tilbagegang, og Tyskland var uhyre tæt på at gå i det som med prætentiøst finanssprog betegnes som teknisk recession. Dette betyder to kvartaler, hvor økonomien kunne notere negativ vækst. Danmark er derimod en helt anden fortælling, og der skitseres på nationalt plan pæne forventninger til kampdygtigheden i 2020. Dansk økonomi holder nogenlunde kadencen med en vækst i BNP på 2,3 procent, hvilket synes langt fra de dystopiske scenarier i vores nabolande.

Endvidere markerer tal fra beskæftigelsen, som udkom i denne uge, at der ligeledes kan tilføjes håb for årsskiftet her. Beskæftigelsen er i fremgang og sætter fortsat rekord i en tid med globale faresignaler. Samlet set portrætterer dette fra et dansk perspektiv, at vi ikke bør være ængstelige for, at vi i skrivende øjeblik tager et økonomisk frit fald ud i afgrunden, tværtimod er der positive takter fra dansk økonomi.


Endvidere er der i et globalt perspektiv progressiv fremgang i den famøse handelskrig, og dette er ligeså en væsentlig angst, som vi kan fjerne fra vores følelsesregister. I “Ugen der gik” skrev vi sidste uge om de positive fremskridt fra fronten af krigen, og dette vil naturligvis også influere det samlede billede positivt. Læs mere HER. Dansk økonomi leverer på den europæiske hjemmebane også højere vækst end EU-gennemsnit, og dette vidner naturligvis også om en vis ballast. 


Vi er som investorer og individer drevet af vores følelser, og af selv samme grund bør vi også til tider være varsomme med at lade angst inficere vores plan om at investere. Dansk økonomi eksemplificerer netop, at tingene sjældent kan forstås i blodrød overskriftsform.  





HVAD SKAL VI HOLDE ØJE MED I NÆSTE UGE?- TRUMP OG JOHNSON I GENSIDIG AFHÆNGIGHED


En vigtig hjørnesten i Boris Johnson´s plan om en overlegen britisk økonomi er naturligvis bestandige og lukrative handelsforbindelser, og dette kunne være i ledtog med ligesindede som Trump. 


Præsident Trump proklamerede tydeligt sin store velvilje overfor en eventuel handelsaftale med Storbritannien, da han i denne uge inviterede storbritanniens premierminister Boris Johnson til det hvide hus. Intentionen er naturligvis at kreere en favorabel handelsaftale, som begge topledere kunne have stærkt behov for.Invitationen falder dog på uheldigvis oveni en eventuel rigsretssag for Donald Trump, hvilket naturligvis ikke har den optimale signalværdi. 


Det bliver dog interessant at følge en eventuel handelsaftale mellem de to nationer, og næste uge kunne muligvis bringe mere lys over konkrete retningslinjer og datoer for forhandlinger mellem de to nationer. Det vil vi naturligvis følge med i.  




SES VI?




Ugen der gik - uge 51


HVAD VAR VIGTIGT PÅ AKTIEMARKEDET I UGEN DER GIK, 

 OG HVAD HOLDER VI ØJE MED I NÆSTE UGE?



2020 - Kursfest eller recessionsmareridt? 


The Economist og Børsen udgav i denne uge prognoser for “Verden 2020”. Dette gav anledning til refleksion over de danske aktier og det danske marked, og vi kan således som investor begynde at overveje, hvordan vi vil skabe vores aktie-eventyr i 2020


Det siges, at globale aktier som udgangspunkt vil servere syv procent i gennemsnitligt afkast på årlig basis, og dette estimat er en fin indikator for, hvad vi som langsigtet og tålmodig investor kan forvente os af markedet. Realiteten er dog, at de enkelte år ofte er en helt anden fortælling, og det danske marked har i 2019 ikke snydt os for resultater i de højere luftlag. Det danske C25-indeks, som huser de 25 største virksomheder i Danmark, har i år leveret over 20 procent i afkast, hvilket lavpraktisk betyder, at selv den helt uerfarne investor ville kunne erhverve monumentale afkast ved blot at investere i det danske indeks. 2019 har således i dette perspektiv været en kursfest. Som modsatrettet perspektiv faldt det danske indeks dog 13,2 procent i 2018. 


Året 2020 er på mange måder tilsmudset med ængstelige prognoser om recession, altså global økonomisk krise, samt manglende afklaring i henhold til handelskrigen. Dog er der også andre parametre, som kunne advokere for en stærkt aktieår i 2020. Først og fremmest har de 20 største danske aktier siden 2011 “kun” givet omtrent 11 procent i afkast, og man kunne således have forventninger til, at der snart skal gå hul på denne kursbyld. En anden vigtig indikator er, at selve obligationsmarkedet opererer med uhyre små afkast, hvilket betyder at de investeringsmæssige alternativer ikke er særligt lukrative, og dette vil bevirke at aktier stadig vil være en efterspurgt vare.

Endvidere vil 2020 være endnu et år i klimaets tegn og med den nyligt offentliggjorte klimaplan, “Green Deal” som I kunne læse om i sidste uges udgave af “Ugen der Gik”, vil der ligeledes være god vind i sejlene for danske virksomheder beskæftiget af energiomstilling og energiteknologi. 


Jævnfør the Economist og Børsen vil 2020 altså fortsat være en succes for de danske virksomheder og markeder. Faktum er dog, at man altid skal være uhyre forsigtig med atforuddiskontere et resultat, hvilket betyder, at det naturligvis ikke så simpelt som prognoserne foreskriver. En ting er dog helt sikkert, og det er at 2020 bliver et spændende år for de danske virksomheder, såvel som de private investorer, og vi vil fortsat holde jer opdateret og have fingeren på pulsen i “Ugen der gik”.  




Anna og Olli sparer op
99,00 kr

Danske virksomheder forsøger at finde fodfæste i Boris Johnsons´ jordskredsvalg


I den forgangne uge proklamerede et overvældende og uomtvisteligt flertal i den engelske befolkning sin støtte til den engelske premierminister, Boris Johnson. Danske virksomheder kan således i denne uge begynde at syne afklaring og fremsætte reelle strategiske overvejelser.


Den kaotiske og enerverende kamp om Brexit har gennem en årrække betydet uafklarede og ugunstige forhold for en lang række globale virksomheder. Der spejles dog nu en hvis grad af optimisme og håndfaste visioner fra de danske virksomheder, da Brexit, efter alt at dømme, ser ud til at blive en realitet. “De fleste kan nu se enden på det her” sådan lyder ordene og den tidlige optimisme hos vicedirektør i Dansk Industri, Thomas Bustrup, og Bustrup vurderer ligeledes, at Johnsons intention om et Brexit er et vigtigt skridt mod en konkret og håndfast handelsaftale mellem Storbritannien og EU.Dette afspejler på fin vis det grundlæggende behov for håndgribelige resultater, som markederne og de globale virksomheder sukker efter.


Storbritanniens exit har i mange facetter af den britiske økonomi og blandt de britiske virksomheder været en barsk realitet. Aktiemarkedet har i flere omgange rutsjet gennem stadier af henholdsvis optimisme og pessimisme, og diverse fallerede forsøg på at skabe en bestandig aftale har ligeledes givet store udsving på markederne. Den britiske pund erligeså i knæ efter flere år med politiske og økonomiske uroligheder. Pundet er på nuværende tidspunkt, jævnfør Berlingske, i svageste niveau sammenlignet med den amerikanske dollar siden 1985, og dette taler sit tydelige sprog. 


Omfanget af skaden kan dog ikke udelukkende anskues i britisk økonomi, tværtimod har Brexit været en global økonomisk problemstilling, da et utal af nationer har handelsforbindelser/handelsaftaler med Storbritannien. Det danske rederi, DFDS, har ligeledes været inficeret af denne penible situation, og virksomheden måtte i august nedjustere forventningerne grundet usikkerhed omkring de engelske handelsforbindelser. Der er dog også her optimisme at ane, da den administrerende direktør, Torben Carlsen udtaler, at udfaldet og i særdeleshed den store enighed om valgets resultat må ses som en positiv indikator for afklaring.Det bliver i de kommende måneder uhyre spændende at se, hvordan aftalen eksekveres og ligeså markedernes og virksomhedernes reaktion på dette. Vi aner muligvis et begyndende fodfæste i denne tid. 


USA og Kina lægger våbnene på hylden og julefreden sænker sig 


En tyndslidt floskel siger, at julen er hjerternes fest, og i handelskrigen er dette tilsyneladende ved at blive en realitet. 


Handelskrigen har på mange måder været et kaotisk virvar af halve løfter, aggressive toldsatser og karruselture for aktiemarkedet. Det er dog nu bekræftet fra begge sider af krigen, at reel lindring og bestandige løsninger er på vej. Den såkaldte “fase 1” er nu en realitet, hvilket betyder at de første grundsten i en handelsaftale er i støbeformen. Dette er naturligvis en yderst positiv og progressiv udvikling, da handelskrigen i manges øjne har været en økonomisk sky, som har svævet med frygten om recession og krise. Aftalens essens er, at væsentlige toldsatser tilbagerulles samt, at Kina i stigende grad vil importere amerikanske landbrugsvarer. Især de amerikanske landbrugsvarer har været en kæphest hos præsident Trump, og han opfylder således i en vis grad en del af sin vælgerskares løfter og mærkesager.


Julefreden sænker sig, og dette er selv i den mest dystopiske handelskrig mellem verdens økonomiske supermagter. Dette må kunne karakteriseres som et sandt julemirakel.  




Hvad skal vi holde øje med i næste uge? - Vestager sænker Kina


I næste uge kommer der muligvis konkrete forslag for, hvorledes EU, med den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager i spidsen, vil agere i ønsket om at kontrollere Kinas investeringer i Europa. 


2.000 milliarder, intet mindre har Kina gennem de seneste 10 år investeret og opkøbt for i Europa. Dette har betydet, at en lang række europæiske virksomheder samt europæisk teknologi er blevet overdraget til Kina. Dette er, jævnfør konkurrencekommissær Margrethe Vestager, problematisk, da denne agenda er eksekveret med massiv brug af kinesisk statsstøtte til diverse aktører. Brugen af statsstøtte betyder, at de kinesiske investeringsaktører og virksomheder modtager økonomiske bidrag for den kinesiske stat, hvilket herefter konverteres til investering i europæiske virksomheder. Dette karakteriseres som ulige konkurrencefordele, og EU vil således gennem politisk handling forsøge at kontrollere dette. 


Kampen om de bæredygtige og lige retningslinjer for den frie konkurrence er uhyre interessant, og Kina har i særdeleshed været symbolet for denne problemstilling. Det bliver yderst interessant at se, om næste uge bringer konkrete forslag med sig, og om næste uge generelt gør os klogere på, hvorvidt vi som europæere skal forholde os til den markante kinesiske investeringsstrøm.  




Vil du læse mere? Vi anbefaler varmt nedenstående link(s):

https://www.berlingske.dk/business/vestager-vil-bremse-kinas-massive-shoppetur-i-europa








Ugen der gik - uge 50


HVAD VAR VIGTIGT PÅ AKTIEMARKEDET I UGEN DER GIK, 

 OG HVAD HOLDER VI ØJE MED I NÆSTE UGE?



Astralis sigter mod stjernerne og rammer plet i dansk børsintroduktion


Det danske e-sportshold, Astralis, kunne i denne uge skrive dansk børshistorie, da virksomheden i en udramatisk og vellykket seance tog sine første skridt som børsnoteret virksomhed. 


Astralis, som er blandt de førende på den globale e-sports scene, blev i mandags børsnoteret, og virksomheden proklamerer således tydeligt det høje ambitionsniveau og de store forventninger til den generelle e-sports branche. Børsintroduktion kan, på trods af de store armbevægelser, bedst af alt karakteriseres som en rolig og stabil affære. Aktien gik i handel ved åbningskurs 8,95 og endte i samme kurs ved lukketid.


Forinden børsnoteringen var Astralis-aktien overtegnet med hele 77 procent, hvilket betyder at ambitionen om en kapitalindsprøjtning på 150 millioner kroner allerede var så godt som sikret, da der var efterspørgsel for 222 millioner kroner. Dermed havde virksomheden allerede opnået stort momentum og medvind, og Astralis kunne uden den store ængstelighed se til, mens aktien blev introduceret på den danske minibørs, Nasdaq First North, som ejes og drives af Nasdaq - en minibørs er en børs, som oftest huser small-cap virksomheder, og Astralis er således med en børsværdi på en halv milliard allerede en tung spiller i de nye omgivelser. 


Astralis tager således visionære spadestik i kampen om at være på toppen af den globale e-sports scene med denne nylige børsintroduktion. Endvidere kunne Astralis i forlængelse af børsnoteringen meddele, at de har ambitioner om at samarbejde med fodboldgiganten Juventus om at udvikle et e-fodboldhold. Dette eksemplificerer på fin vis, de visioner og den store fremdrift som e-sportsbranchen i denne tid danner rammer om, og Astralis er på nuværende tidspunkt frontløber i denne kamp.  




Dansk økonomi har medgang i en tid med modgang


Dansk økonomi er fortsat en succes i en fortælling om vækst og vindmøller, og Danmark leverer, på trods af recessionssignaler og en skrantende europæisk vækst, fortsat solide præstationer. 


Nationalbanken har i disse uger fremsat en række væsentlige prognoser og konkrete rammer for dansk økonomi, og det synes, at dansk økonomi svømmer mod strømmen af negativ vækst og ellers faretruende signaler fra vores omgivelser. I det igangværende år forventes der, jævnfør Nationalbanken, en vækst i BNP på 1,8 procent, hvilket er ganske imponerende estimater i en tid, hvor vores naboer Tyskland og Sverige har minusvækst. I denne uge kom det desuden frem, at der var et overskud på betalingsbalancen for oktober på 23,6 milliarder, hvilket med hverdagssprog betyder, at eksporten har været væsentligt højere end importen i denne måned. Betalingsbalancen er lig eksporten fratrukket importen. 


Men hvordan kan Danmark, i stor kontrast til omkringliggende lande, bevæge sig forholdsvist gnidningsfrit igennem denne tid af økonomiske faresignaler? Ifølge chefanalytiker fra Dansk Industri, Allan Sørensen, er det især det stigende salg af medicin og vindmøller, som skaber de progressive konditioner for dansk økonomi. Danmark har altså et stabilt afsæt i meget defensive virksomheder, hvilket betyder, at vi har en vis modstandsdygtighed i krisetider. En defensiv aktie/virksomhed har den grundlæggende betydning, at der er færre udsving og mindre nedgang, når den globale økonomi eller konjunkturen ændres, og dette eksemplificeres netop med dansk økonomi på nuværende tidspunkt. 


Vi kan som almene investorer tage ved lære af denne lektie, som dansk økonomi på nuværende tidspunkt portrætterer.De defensive aktier kan være favorable at inkorporere, i forhold til risiko i vores aktiehandler. En simpel måde at minimere vores risiko er netop at dedikere bestemte dele af vores portefølje til defensive aktier, og vi bør optimalt set altid sikre os mod regnvejrsdage og modgang.  




Ørsted skitserer linjer i fremtidens samfund med satsning på grøn brint


Den danske energivirksomhed, Ørsted, er i denne tid på jagt efter fremtidens grønne satsninger, når det kommer til grøn omstilling og et sundt indtægtsgrundlag. Dette synes potentielt inden for virksomhedens synsfelt med brugen af brint. 


Den delvist statsejede virksomhed Ørsted, som tidligere hed DONG, har i de seneste år eksekveret mange vellykkede manøvrer for fortsat at være blandt de førende teknologiske- og virksomhedsmæssige sensationer på det globale marked. I sommeren trådte virksomheden ind på det amerikanske marked for havvindmøller, og nu er Ørsteds CEO, Henrik Poulsen, igen på banen med nye initiativer på virksomhedens vegne.


Brint er kort sagt, en måde hvorpå virksomheden potentielt kan lagre de massive mængder energi, som de voluminøse vindmøller producerer. Brint vil uomtvisteligt, såfremt de store armbevægelser konverteres til resultater, blive en såkaldt “blockbuster”, hvilket mere prosaisk betyder en innovation, som kan hive Ørsted ind i en hidtil uset milliardforretning. Henrik Poulsen er dog selv mere stoisk og udtaler, at projekterne stadig er sine “early days”. Ikke desto mindre er visionerne hos Ørsted store.  




Olieeventyret Aramco bliver officielt til virkelighed


I “Ugen der gik” har vi tidligere omtalt den saudiske oliegigant, Aramco og diverse komplikationer og kontroverser, der har været i forbindelse med den omstridte børsnotering. I denne uge blev denne børsintroduktion dog eksekveret, og eventyret er nu virkelighed. 


I modsætning til Astralis, så kan den overvældende og omdiskuterede børsintroduktion af Aramco ikke karakteriseres som en stille affære. Virksomheden sætter ubesværet rekorden for den største børsintroduktion nogensinde set, og udløser ved denne seance 25 milliarder dollar for blot 1,5 procent af virksomheden i aktieudbud. Dette er hele 600 millioner dollar mere end kinesiske Alibaba opnåede ved dennes børsintroduktion.Aramco er officielt verdens største virksomhed målt på virksomhedens værdi.


Virksomheden leverede i 2018 en omsætning som trumfede tech-mastodonterne Apple og Google, og hvis denne præstation ikke i sig selv er overbevisende nok, så ramte virksomheden også loftet for den maksimalt tilladte kursstigning på den saudiarabiske børs. Virksomheden steg på åbningsdagen med 10 procent, hvilket er det såkaldte loft på den saudiske børs. Den åbne handel med virksomheden lukkede derfor tidligt på selskabets første børsdag. Kursen ligger på nuværende tidspunkt omkring 35,2 riyal, hvilket svarer til omtrent 63 kroner pr. aktie.  




Hvad skal vi holde øje med i næste uge? - Mere EU-støtte til Danmark


Næste uge bringer sandsynligvis nye vindpust i de danske sejl. EU offentliggjorde i denne uge den såkaldte klimaplan kaldet, “Green Deal”. Denne plan indebærer satsninger på vindenenergi og dansk bæredygtighed.


Den europæiske union har haft afgørende rolle i at facilitere og bidrage til dansk innovation og i særdeleshed til den danske vindindustri. “Green Deal” placerer igen vindenergi øverst på dagsordenen, og interesseorganisationerne Dansk Industri og Dansk Energi ser begge positivt på de nye visioner. “Nu handler det om vind og sol”, udtaler Anders Stouge fra Dansk Energi med en selvfølgelig begejstring.Det bliver spændende at se, hvorledes de danske virksomheder i den kommende uge mere konkret vil forholde sig til denne agenda, men det kan med sikkerhed siges at indebære positive udsigter for den danske vindindustri. Dette giver også inspiration til os som almene investorer.  





Ses vi?


Ugen der gik - uge 49


HVAD VAR VIGTIGT PÅ AKTIEMARKEDET I UGEN DER GIK, 

 OG HVAD HOLDER VI ØJE MED I NÆSTE UGE?



Chemometec smider direktør på porten og straffes med historisk kursfald


Højt at flyve, dybt at falde. Denne barske, men virkelighedstro floskel måtte den danske børs-darling, Chemometec, sande da virksomheden i denne uge valgte at afsætte den velrenommerede og populære topdirektør, Michael Eising. 


Chemometec, som i sin enkelthed beskæftiger sig med produktion af medicinalinstrumenter, har siden 2014 været en uhørt og uomtvistelig kurssucces og selve denne succes, som forhenværende direktør Michael Eising har lagt kimen til, tåler ingen sammenligning. Chemometec-aktien har siden 2014 steget med hele 7.500 procent, og har metaforisk set fløjet himmelhøjt i en historisk kurssucces. Dermed kom det for aktionærerne som et alarmerende chok, da virksomheden kortfattet i et tragikomisk brev meddelte, at de havde afsat Michael Eising. 


Det tyder på, at virksomheden udmærket var klar over beslutningens kontroversielle karakter, da de umiddelbart efter forsøgte at suspendere aktien (at suspendere en, betyder at stoppe handlemulighederne midlertidigt). Dette blev dog ikke anset som acceptabelt af den danske børsejer, Nasdaq, og virksomheden kunne se måbende til, mens markedet cementerede sin modvilje. Aktien gik i knæ med et kursfald på rystende 30 procent og spekulationerne fortsatte, da virksomheden intet havde meldt ud angående baggrunden for selve fyringen. Angiveligvis skulle forklaringen lyde, at virksomheden ikke mente at Michael Eisings tilstedeværende var fyldestgørende grundet hans bopæl i Monaco, men denne forklaring betvivles blandt flere af hovedaktionærerne. Højt at flyve, dybt at falde… 




Warren Buffett kæmper omsonst mod det amerikanske indeks    


Warren Buffett måtte i år konstatere, at hans mission om at slå det generelle marked var forgæves. Investeringsforeninger eksekverer på nuværende tidspunkt så gode afkast, at selv den almene investor, ville kunne tage kampen op med investeringsgeniet, Warren Buffett


I denne uge proklamerede seniorstrateg i danske bank, Lars Skovgaard Andersen, incitamenterne ved at placere sine penge i diverse investeringsforeninger, de såkaldte ETF´er. ETF´erne er grundlæggende set investeringsfonde som følger udviklingen på givne markeder eller indekser, dette kunne for eksempel være det amerikanske marked. Denne investeringsmetode er et utroligt enkelt og effektivt investeringsværktøj, som sikrer spredning og generelt minimerer de risici, der unægtelig er ved som uerfaren investor at købe enkelte aktier. 


Investeringsfondene er på nuværende tidspunkt så lukrative og effektive, at selv Mr. Invest, Warren Buffett, i år ikke har kunne sikre bedre afkast, end det afkast det amerikanske indeks har leveret.Dette er således monumentale afkast, som selv den helt grønne investor ville kunne eksekvere. ETF´erne er således et simpelt, men attraktivt produkt omend, man er investeringsgeni eller helt ny i markederne.  




Trump skaber nye fjender og uddeler gedigne toldtæsk til Argentina og Brasilien


Trump bevæger sig ud på hidtil usete kanter i sin kamp for at sikre den amerikanske vækst og bestandige eksportforbindelser og slår i kampens hede hårdt ud efter især Argentina og Brasilien.


Præsident Trump konfronterer inden for den nærmeste fremtid endnu et præsident-ræs i USA, og han fortsætter således med at rasle med sablen i et forsøg på at overholde de økonomiske valgløfter om vækst og en overlegen amerikansk økonomi. Der er efterhånden ingen tvivl om, at Trump har været yderst stringent og tilnærmelsesvis kynisk, når det kommer til at overholde de mange valgløfter, der tilgodeser den amerikanske økonomi. Altoverskyggende har naturligvis været den famøse handelskrig med Kina, men nu langer han også massivt ud efter Brasilien og Argentina. 


Han nedlægger straftold på henholdsvis den amerikanske import af stål og aluminium, hvilket er et hårdt slag for de to volatile økonomier (volatil betyder, at der for økonomierne er store udsving). Brasilien og Argentina er begge såkaldte ”emerging markets”, hvilket er en betegnelse for hidtil svage økonomier, der nu er gennemsyret af hastig udvikling og vækst. Især Argentina har dog i år været i knæ, og det argentinske aktiemarked led en stille død, da det tidligere på året faldt med hele 48 procent på en enkelt dag grundet politiske uroligheder. Den amerikanske straftold kan ikke umiddelbart karakteriseres som en positiv nyhed for de i forvejen pressede brasilianske og argentinske markeder. 


Vi kan som private investorer gennem diverse investeringsforeninger blive eksponeret overfor disse emerging markets. Vi skal dog som altid være at opmærksomme på, at disse markeder grundet det store vækstpotentiale også indebærer større risici.Husk altid at risiko og afkast oftest går hånd i hånd.




Guld er i disse tider guld værd


Flere danskere kan i disse tider slå øjnene op til en ny virkelighed, hvor det koster penge at have indlån i de danske banker. Renteniveauet er kritisk lavt, og banksektoren synes ustabil og ukampdygtig, så hvor skal vi finde den stabile investering? Det er tid til at grave efter guld. 


De økonomiske advarselssignaler lyser rødt: Verdensøkonomien erfarer kraftige fald i væksten, Tyskland bevæger sig med nød og næppe uden om en recession og centralbankerne forsøger desperat at fremsætte økonomiske redningspakker. Det er, som almen investor, en svær tid at hente afkast i, og dette har skabt et behov for investeringer i guld. Guld er et kontrært produkt, hvilket betyder, at når aktierne falder, så kan vi forvente, at guldpriserne stiger, da der affødes en grundlæggende interesse for guld herved. Dette er for eksempel blev eksemplificeret under handelskrigen, hvor investorerne har søgt i mere sikre havne investeringsmæssigt, hvilket netop har indbefattet investering i guld.


Investering i guld kan foregå gennem investeringsforeninger dedikeret til formålet eller ved køb af fysisk og derved mere håndgribeligt guld. I vid udstrækning vil det være mest favorabelt som privat investor at anskaffe sig en investering i guld gennem en ETF, da kapitalkravene ofte er mindre, hvilket gør det til et generelt mere tilgængeligt produkt. Det er tid til, at vi skal grave efter den sikre investering.




Hvad skal vi holde øje med i næste uge? – Hvordan kombinerer vi klima og vækst?


Næste uge kommer til at stå i klimaet og økonomiens tegn. Dette er populært sagt to modsatrettede elementer, som ofte kan være svære at forene. Spørgsmålet bliver til stadighed: Hvordan forener vi økonomisk vækst med en gennemgribende klimaindsats, og er dette overhovedet muligt? 


Den danske nationalbank og dennes direktør, Lars Rhode, begynder så småt at belyse og fundere over klimaindsats kombineret med økonomisk vækst. Dette synes umiddelbart som en svær balance, og ofte karakteriseres det som umuligheden og magtesløsheden selv. I Danmark har vi dog formået at positionere os selv på netop klimaindsatsen, og der er skabt et stærkt felt af virksomheder, som beskæftiger sig med grøn omstilling, bæredygtig infrastruktur osv. Det siges sågar, at Danmark er bedre rustet til økonomiske krisetider grundet den danske virksomhedsportefølje, som i høj grad indbefatter uundværlige virksomhedsprodukter som for eksempel vindenergi. Det bliver fortsat interessant at se, om Nationalbanken i den kommende uge fremsætter flere konkrete initiativer angående klima og økonomi.  





Ses vi?


Lær at investere foredrag KBH 26.02.20
399,00 kr


Ansvarsfraskrivelse: Vi er ikke økonomiske rådgivere, og vi fralægger os ethvert ansvar for de økonomiske valg, du måtte træffe på baggrund af det, du læser på denne blog. Indholdet på bloggen er af oplysende karakter og har et uddannelsesmæssigt sigte. Det er ikke at betragte som hverken investeringsrådgivning eller anbefalinger, ej heller forholder vi os til læserens private, økonomiske situation. Enhver brug af oplysninger er på egen risiko. Al handel med værdipapirer indeholder risici. Man bør ikke handle for penge, man ikke har råd til at tabe. Vi opfordrer til, at der søges rådgivning, hvis læseren ikke forstår de på området gældende risici. Det historiske afkast på feltet investering er ingen garanti for fremtidig gevinst. Vi er ikke er ansvarlige for nogen valg, du måtte træffe, på baggrund af hvad du læser på www.opheliainvest.dk eller hører til events arrangeret af Ophelia Invest IVS.

Nyhedsbrev?










Affiliate link: Hvis du opretter din bruger på Nordnet igennem dette link støtter du Ophelia Invest, så vi kan lave endnu mere gratis content til dig.








Vil du lære at investere?